Massegrav sættes til salg

James Czywczynski har givet den dybt forarmede Lakota Sioux-stamme frem til i dag til at fremskaffe de 3,9 millioner dollar. – Foto: .

Wounded Knee, hvor USAs kavaleri nedslagtede op mod 300 indianere, sættes i dag til salg

Wounded Knee-massegraven, hvor USAs kavaleri i 1890 nedslagtede op mod 300 ubevæbnede Lakota-indianere, har i mere end et århundrede været et symbol på det betændte forhold mellem USAs oprindelige befolkning og landets regering. Og nu er det historiske landemærke igen genstand for kontrovers, efter at en privat forretningsmand har besluttet at sælge et 16 hektar stort areal, der omfatter Wounded Knee.

Grunden på indianerreservatet Pine Ridge i delstaten South Dakota, hvor massakren fandt sted, faldt i ikke-indianske hænder for flere generationer siden, og den følelsesladede kontrovers er rodfæstet i en uenighed om, hvorvidt Lakota-indianernes efterkommere har en moralsk og historisk ret til Wounded Knee.

LÆS OGSÅ: Tøjlesløs vold er krigens norm

Den nuværende ejer, James Czywczynski, har givet den dybt forarmede og forgældede Lakota Sioux-stamme frem til i dag til at fremskaffe de 3,9 millioner dollar (22 millioner kroner), som han med henvisning til jordens historiske og sentimentale værdi forlanger for skødet. Hvis ikke stammen er i stand til at betale, sættes jorden på auktion i dag. Czywczynski siger til amerikanske medier, at han har modtaget tilbud fra flere investeringsgrupper, der er villige til at betale den forlangte pris.

Mange Lakota Sioux beskylder imidlertid sælgeren for pengeafpresning og siger, at jorden er mindre end 10.000 dollar (57.000 kroner) værd på det frie marked. Andre hævder, at jorden blev stjålet fra deres forfædre og bør gives tilbage.

Internt i stammen hersker der også uenighed om, hvorvidt Wounded Knee-massegraven bør bevares som et uberørt, helligt landemærke, eller om det skal udvikles kommercielt som turistattraktion med henblik på at skaffe arbejdspladser til det fattige reservat. Tre fjerdedele af indbyggerne i Pine Ridge står udenfor arbejdsmarkedet, og flere end halvdelen lever under fattigdomsgrænsen.

LÆS OGSÅ: Er det rimeligt at sammenligne med nazisme i en debat?

Massakren ved Wounded Knee i 1890 var det sidste store slag i de såkaldte indianerkrige mellem hvide amerikanere og forskellige stammefolk. Massakren siges at være begyndt, da det syvende kavaleri red ind i Lakota-stammens lejr for at afvæbne indianerne. Angiveligt eskalerede et håndgemæng over en riffel, og kavaleriet åbnede ild. Mellem 150 og 300 ubevæbnede Lakota, heriblandt mange kvinder og børn, blev brutalt skudt ned.

I 1973 var Wounded Knee igen genstand for et voldeligt opgør, da cirka 200 indianske aktivister og militante i 71 dage belejrede området i protest mod blandt andet regeringens brud på traktater indgået med indianerstammer i 1800-tallet. To indianere og en FBI-agent døde som følge af skudveksling mellem aktivister og myndigheder.