Internationalt opråb: Dræberrobotter skal forbydes, før de bliver opfundet

Selvom opfindelsen af dem ligger mange år ud i fremtiden, vil fremtrædende personer nu have forbudt dræberrobotter i krig på samme måde som klyngebomber og landminer. Urealistisk, vurderer droneekspert

Det lyder som en scene fra en halvsløj fremtidsfilm fra 80erne: Bevæbnede robotter, der går i krig og selv finder, udvælger og følelsesløst dræber uvidende fjender.

Ikke desto mindre er det den virkelighed, vi kan se frem til, lyder det fra en sammenslutning bag en international kampagne. Kampagnen hedder Stop the Killer Robots og er drevet af førende robotforskere, menneskeretsorganisationen Human Right Watch og tidligere modtager af Nobels Fredspris Jody Williams.

LÆS OGSÅ: Det Hvide Hus: Droneangreb er legitime og kloge

De peger på, at næste skridt i våbenudviklingen efter de ubemandede og stærkt omdiskuterede dronefly er såkaldte dræberrobotter. Det er avancerede våben, der er udstyret med en så udviklet grad af kunstig intelligens, at de kan handle autonomt i krig uden at være styret af menneskehænder.

Vi taler ikke om science fiction. Man er allerede langt i udviklingen, siger Noel Sharkey, professor i robotter og kunstig intelligens på Sheffield University i England og en af initiativtagerne til kampagnen, til avisen The Guardian.

Autonome våben rejser ifølge aktivisterne en række uoverstigelige etiske problemer. For hvordan sikrer man, at en robot udvælger de rigtige fjender og kan kende forskel på soldater og civile? Hvem kan man stille til ansvar, hvis en robot begår fejl i en krig? Og hvad betyder det for en krigssituation, at man kan gå i krig uden selv at risikere menneskeliv?

Offentligheden er ikke inviteret med til at diskutere moralen i hele denne udvikling. Vi kommer ikke til at høre om det, før Kina har solgt det til Iran. Det er derfor, vi laver en kampagne for at få et forebyggende forbud, siger Noel Sharkey.

Og selvom krigsrobotterne ikke er virkelighed endnu, er det på høje tid at lægge et kritisk syn på de kommende teknologiske muligheder. Der er nemlig tale om en meget stor forretning med milliarder af dollar, forklarer Noel Sharkey. Både Rusland, Kina, Israel og USA har allerede vist stor interesse for de intelligente våben.

LÆS OGSÅ: USA-korrespondent: Førerløse dronefly kan føre til skødesløs krigsførsel

Målet med kampagnen er, at der kommer et forbud mod autonome robotter i krig, inden teknologien er færdigudviklet. Det skal være et forbud på samme måde, som der i dag er konventioner mod klyngebomber og landminer.

Første skridt er, at aktivistgruppen i april bringer sagen for det britiske parlament.

Robotvåben kommer til at være en kæmpe industri. Men der er ikke nogen gennemsigtighed, ikke nogen juridiske retningslinjer, siger robotforskeren til The Guardian og fortsætter:

I USA træner de allerede flere dronepiloter end rigtige flypiloter. De kigger efter unge mænd, der er meget gode til at spille computer. De sidder og kigger på en sværm af robotter, hvor muligvis kun én person holder øje med, hvad de foretager sig.

Men her er det vigtigt at skelne mellem droner og selvstændige robotter, understreger Jens Ringsmose. Han er lektor ved Center for War Studies på Syddansk Universitet og har netop været med til at udgive rapporten Dronerne er her! : Strategiske, etiske og retlige konsekvenser.

De ubemandede dronefly, vi ser i dag, er ikke andet end bevæbnede fly styret fra jorden. De er et våben, som alt andet, og er stort set fuldstændig styret af mennesker. Dem anser jeg som relativt uproblematiske. Der, hvor de etiske problemer for alvor begynder at dukke op, er, hvis man får udviklet kunstig intelligens, så våbnene kan handle autonomt, siger han.

I dag kan man se små ansatser til, at dronefly kan handle selvstændigt ved for eksempel selv at kunne lande på jorden eller selv finde hjem, hvis de mister radiokontakten til kontrolcenteret.

Men vi er i den meget spæde begyndelse. Hvis det nogensinde lykkes at skabe kunstigt intelligente krigsrobotter, der kan handle autonomt i krig, ligger det meget langt ude i fremtiden, siger Jens Ringsmose.

Uanset om det lykkes at skabe intelligente, autonome våben eller ej, virker det urealistisk at forsøge at sætte en stopper for udviklingen, mener han:

Hvis nogle lande bevæger sig videre ad robotteknologisporet, vil det tvinge andre til at gøre det samme. Lykkes det et andet land at lave en drone med kunstig intelligens, står de med et meget stærkere kort på hånden. Computerstyrede droner vil altid kunne nedkæmpe en menneskestyret drone, da mennesker ikke kan reagere lige så hurtigt som en computer.

LÆS OGSÅ: Amnesty jubler over Søren Pinds angreb på droner

Men betyder det så, at der er sat gang i en uundgåelig oprustningsspiral blandt de store militærmagter?

Det er i hvert fald vanskeligt at sige stop, uden at alle andre også vælger at sige stop. Og som det ser ud lige nu, er der mange lande, der mener, at vi ikke engang er i nærheden af at have nået en etisk forsvarlig grænse for, hvad robotteknologi kan bruges til i krig, siger Jens Ringsmose.