Høj moral besværliggør indsats i Afghanistan

Anders Henriksen, adjunkt ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet og specialist i krigs-jura, siger, at man ikke i nogen anden krig har oplevet så mange juridiske restriktioner som i Afghanistan. Foto: Mads Nissen.

Danske soldater i Afghanistan er underlagt strammere regler, end der nogensinde har været i krig. Det gør ikke bare deres arbejde farligere, det hindrer dem i at løse deres opgaver, siger krigsforsker

Ambitionen om en høj moral er med til at gøre det svært at vinde krigen i Afghanistan.

Særligt i løbet af de seneste tre år har opmærksomheden på at begrænse civile tab været voksende, og de danske soldater er underlagt strammere regler end i nogen anden krig. Det udgør en hæmsko for soldaternes arbejde, siger Lars Bangert Struwe, ph.d. og forsker i krigshistorie ved Center for Militære Studier. Han fremlægger fra den 14. marts sin analyse af den historiske krigsudvikling i en foredragsrække på Københavns Universitet.

"Det er endt med, at man har bundet sig så meget på hænder og fødder, at man faktisk ikke kan udføre de kampopgaver, man er sat til. Man bliver nødt til enten at lade være med at udføre dem eller kun at udføre dem i mindre omfang," siger han.

Han peger samtidig på det paradoksale forhold, at restriktionerne er nødvendige for et positivt udfald i Afghanistan, fordi koalitionsstyrkerne er afhængige af civilbefolkningens opbakning.

"De restriktioner, vi pålægger os selv, er selvfølgelig en hæmsko for sejren. Men uden dem kan man ikke sejre, da man ellers mister enhver form for offentlig opbakning såvel hjemme som i Afghanistan," siger Lars Bangert Struwe.

Anders Henriksen, adjunkt ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet og specialist i krigs-jura, siger, at man ikke i nogen anden krig har oplevet så mange juridiske restriktioner som i Afghanistan.

"I Afghanistan har man af politiske hensyn valgt ikke at udnytte alle de beføjelser, internationale regler for væbnet magt giver os. For det vigtigste i Afghanistan er ikke nødvendigvis at skyde alle talebanerne. Det vigtigste er at få vundet nogle 'hearts and minds'," siger Anders Henriksen.

Udtrykket Hearts and Minds refererer til den amerikanske regerings pr-strategi i forbindelse med invasionen af Irak, der gik ud på at overbevise befolkningen om krigens opbyggelige islæt.

Koalitionsstyrkerne er underlagt en række juridiske restriktioner for væbnet konflikt, de såkaldte rules of engagement, som vedtages i forsvarsministerierne for de enkelte landes styrker og koordineres internationalt for de samlede koalitionsstyrker. Og der hersker ifølge Anders Henriksen ingen tvivl om, at soldaternes arbejde med de stramme restriktioner er blevet farligere.

Men det er en del af strategien. Den pris, man skal betale i form af mindre sikkerhed for styrkerne, er på det overordnede plan en pris, man er villig til at betale, fordi man mener, det er den eneste måde, man kan vinde krigen på, siger Anders Henriksen.

Et eksempel på reglerne for koalitionsstyrkerne er de omfattende restriktioner for, hvorvidt soldaterne må lave husundersøgelser i afghanske landsbyer. Der skal ligeledes indhentes tilladelse, før soldaterne må angribe personer, som er i gang med at opstille vejsidebomber.

Mange af restriktionerne er indført efter episoder, der har affødt offentlig bevågenhed. Der kom i 2009 fokus på retningslinjerne for anvendelse af luftstøtte, da tyske tropper præventivt indkaldte amerikansk luftstøtte til at bombe to lastbiler med brændstof, der var blevet kapret af talebanere. Angrebet dræbte op mod 70 civile afghanere, der befandt sig i området. Det har medført en indskrænkning af anvendelsen af luftstøtte i efterfølgende operationer.

"Både danske og britiske soldater har flere gange følt sig hårdt bundet. Det får jeg at vide, når jeg taler med soldaterne. Og der er eksempler, hvor analyse viser, at det kunne have været hensigtsmæssigt at bruge flystøtte i højere grad, end man har gjort," siger Lars Bangert Struwe.

Søren Espersen, udenrigsordfører for Dansk Folkeparti, er heller ikke i tvivl om, at de stramme regler har vanskeliggjort soldaternes arbejde i Afghanistan. Reglerne er efter hans mening for mange og for restriktive.

"Man har lagt hæren i alt for stramme lænker i stedet for at lade dem gøre det, de finder rigtigt og nødvendigt. Det er meget let at sidde herhjemme og lege skrivebordsgeneral, men noget andet er at være ude på slagmarken, hvor det går løs," siger Søren Espersen.

Oberstløjtnant Jens Lønborg, tidligere øverstkommanderende for de danske styrker i Afghanistan, medgiver, at de begrænsede muligheder kan være frustrerende for soldaterne, men han betragter de pålagte restriktioner som et arbejdsvilkår som alle andre. Han mener ikke, at de indebærer en øget risiko for soldaterne eller bevirker, at deres opgaver ikke kan løses.

"Vi skal jo også være vellidt af befolkningen for at kunne løse vores opgave. Hvis vi bare buldrer ind i alle de compounds (bygninger, red.), vi møder på vores vej, er chancen for, at folk opfatter os positivt, ikke stor. På en vis måde kan det virke lidt begrænsende. Men der er jo en grund til, at man har lavet dem. Det er blandt andet fordi, vi er gæster i landet og derfor skal tage maksimalt hensyn til civilbefolkningen" siger Jens Lønborg.

mcghie@k.dk

danmark side 2