Derfor går krigens grænse ved kemiske våben

Kulturministeriet blev etableret den 19. september 1961 i nogle lokaler på Sankt Annæ Plads i København. Ministeriet flyttede i alt tre gange, men endte i 1964 i Assistenshuset i Nybrogade, der blev opført i 1728. – Foto: ABIR SULTAN Denmark

Brugen af kemiske våben i den syriske konflikt er et farligt brud på den internationale norm, der har eksisteret siden slutningen af Første Verdenskrig

De første halvslørede videooptagelser af ofre for kemiske angreb i Syrien for fem måneder siden blev aldrig den isolerede hændelse, mange håbede på. En isoleret hændelse kan måske fordøjes.

Det kan gentagne kemiske angreb med tusinder af civile dødsofre ikke. Den syriske opposition har nu noteret mindst fire formodede kemiske angreb i Syrien. Senest i sidste uge, hvor flere end 1000 civile hævdes dræbt i et kemisk angreb ved hovedstaden, Damaskus og en række vestlige lande har siden bevæget sig hastigt fra fordømmelser til konkrete planer om et militært angreb.

ANALYSE: Spillet om Syrien: Alle venter på Obama

Kemiske våben er tabu. Selv i de grimmeste krige. Det er kujonernes våben, og det er en glidebane, der truer med at gøre brugen af masseødelæggelsesvåben til normen. Til en fast del af almen krigsførelse.

Det er rimeligt at fastslå, at USA og en række andre lande i mange år har opfattet brugen af kemiske våben som tabu, siger Andrew Terril, der er ekspert i kemiske våben ved den amerikanske hærs forsvarsakademi i Pennsylvania.

Tabuet omkring de kemiske våben har eksisteret siden 125.000 tons kemisk materiale blev brugt til at dræbe mere end 100.000 soldater og civile under Første Verdenskrig. Selvom der har været undtagelser siden, som for eksempel tidligere irakiske præsident Saddam Husseins angreb på Halabja, mener Stewart Patrick, seniorforsker ved det amerikanske udenrigspolitiske forskningsinstitut Council Of Foreign Relations, at de normer, der derefter blev skabt omkring kemiske våben, er et af historiens bedste eksempler på kollektiv tilbageholdenhed.

LÆS OGSÅ: Amerikanerne vægrer sig ved intervention

Det, der er på spil, når vi taler om Syrien, er bevarelsen af en af de vigtigste globale normer, siger Stewart Patrick.

Den kollektive tilbageholdenhed over for kemiske våben er nu tilsyneladende ved at blive sat over styr i Syrien, og derfor synes en reaktion, der overgår de vanlige verbale fordømmelser, at være undervejs.

Ifølge kilder i en række lande er USA i færd med at forberede et angreb af uvist omfang mod Syrien, som straf for brugen af kemiske våben og som garanti for, at andre ikke vil lade sig friste til at bruge kemiske våben.

Årsagen til at kemiske våben udgør en såkaldt game-changer altså en udvikling, der ændrer spillets regler, er, at kemiske våben er meget dødbringende og som regel kræver mange ofre. Som ?andre masseødelæggelsesvåben.

KOMMENTATOR: Thorning fører usædvanlig kurs om Syrien

Men Andrew Terril peger samtidig på det etiske aspekt i brugen af kemiske våben. I en reference til Første Verdenskrig forklarer han til det russiske nyhedsbureau RIA Novosti, at kemiske våben slår ihjel på en særlig forfærdelig måde.

De kemiske våben trænger ind i lungerne og fører til kraftige blødninger. I mange tilfælde bliver ofrene kvalt i deres eget blod i løbet af nogle timer. Det er en skrækkelig måde at dø på, siger Andrew Terril.

Siden nyheden om endnu et formodet kemisk angreb i sidste uge har videooptagelser og billeder af døde og døende kvinder og børn præget debatten om Syrien.

Eksperter mener, at landet råder over et af verdens største kemiske og biologiske våbenlagre.