Ydmyghed er en sand dyd
I Danmark er ydmyghed efterhånden et sjældent fænomen
ETIKKEN BLIVER SYNLIG, når den anden kommer ind på scenen. Et helt grundlæggende etisk spørgsmål bliver derfor: Hvad med den anden?. I nutidens samfund fylder forholdet til os selv imidlertid mere end forholdet til den anden. Etisk set kan vi give plads til den anden gennem ydmyghed som dyd.
Ydmyghed er ikke uvidenhed om, hvem eller hvad man er, men snarere accepten og erkendelsen af det, man ikke er i forholdet til den anden. Ydmygheden står derfor i modsætning til forfængelighed og hovmod.
Ydmyghed er ikke ringeagt eller selvforagt, men skal imødegå selvtilfredsheden og selvtilstrækkeligheden. Uden ydmyghed fylder egoet det hele, og medmennesket reduceres til en genstand eller et middel til egen vinding.
Men ydmygheden betyder ikke, at vi underlægger os den anden. Ydmyghed er ikke ydmygelse. Med ydmygheden tillader vi derimod at give den anden en plads. Vi profilerer eller iscenesætter ikke os selv, men giver plads til den anden og får derigennem blik for den anden.
Vi giver plads til det, som ikke gavner mig, men det, som har værdi for den anden. Hvor der er ydmyghed, er der barmhjertighed.
I Danmark er ydmygheden blevet en pompøs gæst, når vi pudser etikken af ved festlige lejligheder, eller når situationen giver os aflad gennem selvforpligtet velgørenhed. Som praksis er ydmygheden efterhånden sjælden og forbliver derfor uudviklet som dyd.
LÆS OGSÅ: Søren Lodberg Hvas: Det er hverdagsglæden, jeg sætter mest pris på
Ydmygheden bliver til gengæld synlig som jantelovens projektion. Vi peger på den anden og siger: Du skal ikke tro, du er noget. En jantelov, som de fleste anfægter, men alligevel ender med at forfægte gennem praksis. Ydmyghed bliver dermed ikke noget, jeg kræver af mig selv, men en karakteregenskab jeg forventer af den anden.
Men janteloven skaber hverken ydmyghed hos den enkelte eller den anden. Janteloven skaber derimod lavt selvværd, dårlig selvtillid og skam, hvilket intet har med ydmyghed at gøre.
Etisk set er ydmyghed derimod en erkendelse af andres værd og ikke blot egen værdighed. Jeg skal blive verdensmester i at være den, jeg er, men jeg er ikke verdens centrum, og der vil altid være nogen eller noget, der er større end mig.
Med ydmygheden giver man lov til, at andre kommer til orde gennem respekt for andres meninger og holdninger. I den etiske diskussion er ydmyghed derfor et absolut krav. I arbejdet med etik er det vigtigt, at vi får blik for de mange synspunkter og de etiske spørgsmåls sammensatte natur.
Det er vigtigt, at vi øjner andres værdier og argumenter. Ikke altid med et modargument parat, men med mulighed for en ny erkendelse. Her var Sokrates en mester. Ydmygt indstillede han sig på at være uvidende, hvilket åbnede for en dialog med fælles erkendelse som mål.
LÆS OGSÅ: Tidligere klummer her
Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm og folketingskandidat for De Konservative Tove Videbæk