Værtindegavens størrelse er et etisk regnestykke

Som det gælder med etikken omkring værtindegaver, bliver værdierne i samfundet i al væsentlighed afstemt i mødet med "den anden", skriver formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler

Som etikette forventes det ofte, at man medbringer en gave til værtsparret, når man som gæst ankommer til et middagsselskab. Det første spørgsmål, der rejser sig, angår gavens art. Hvad bør man medbringe?

Man kan let få den erfaring, at gaven skal fungere som erstatning for det, man forventer at få til gengæld. Med andre ord ankommer man med vin, blomster eller servietter og lys, hvilket formodes at være en del af middagsbordet.

Udfordringen bundet til etiketten omkring værtindegaven angår imidlertid ikke gavens art, men derimod gavens størrelse. Hvor stor eller værdifuld bør gaven være? Nøjagtig som det gælder med etik, vil man ikke kunne hente nogen stor hjælp gennem abstrakte værdibegreber eller bøger om takt og tone.

I supermarkedet vil der heller ikke være angivet, hvor stor gaven bør være til værtsparret, man skal besøge samme aften. Selvom man måske kan finde et skilt, hvor der står værtindegaver, fremgår det ikke, om det er den lille eller store æske chokolade, der er passende til lejligheden. Den cellofanindpakkede rødvin bliver pludselig pauver, når oksemørbraden kommer på bordet, og hvis værtindegaven er en stor købmandskurv, rammer man måske også ved siden af, når frikadellemaden serveres.

Men hvordan afstemmer vi så værtindegavens størrelse? Det sker i entreen! Ved ankomsten vil man overbringe gaven og her afstemme størrelsen. Nej, det var alt for galt, eller Det skulle I ikke have gjort og så videre. Sidenhen vil man på vejen hjem kunne tænke over, om gaven næste gang burde være større eller mindre.

Hvad har værtindegaven med etik i nutidens samfund at gøre? Som det gælder med værtindegaven, er det forholdsvis let at identificere de grundlæggende værdier, som bør herske i det danske samfund. Vi bør alle udvise respekt, åbenhed, ansvarlighed og meget andet.

Hvad angår værtindegavens størrelse, kan det imidlertid være særdeles vanskeligt som udgangspunkt at vide, hvor meget respekt og ansvarlighed vi bør udvise i mødet med andre mennesker. I hvilket omfang og på hvilken måde bør vi eksempelvis respektere kvinders ønske om provokeret abort i 20. graviditetsuge eller den kræftsyges ønske om aktiv dødshjælp?

Disse forhold kan vi kun få et abstrakt svar på gennem de løssvævende værdibegreber ikke et reelt svar i den konkrete sammenhæng, hvor værdierne udfordres. Vi kan ikke fuldt og helt pejle os frem til etikken på forhånd. Samtidig lyder det tomt og hult, når enhver handling kan afstedkomme frasen i respekt.

Som det gælder med etiketten omkring værtindegaver, bliver værdierne i al væsentlighed afstemt i mødet med den anden. Det er først, når vi møder den konkrete situation, at vi får en idé om rammerne og betingelserne for den respekt og ansvarlighed, som vi bør vise og bære.

Som det gælder for værtindegaven, bliver det ofte lidt lettere at afstemme værdierne anden og tredje gang, vi møder hinanden. Efterhånden afstemmes værdierne i de rette forhold, og vi når ideelt set frem til etikken. Lad os derfor minde hinanden om, at etik primært angår forholdet til den anden og bedst afstemmes i denne relation.

Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm og tidligere folketingsmedlem Tove Videbæk