Videbæk: Vi har brug for hvert eneste barn i Danmark

Tove Videbæk spørger: Kunne det tænkes, at nogle af de gravide kvinder ville være med til at gå tiden ud med svangerskabet og bortadoptere barnet til mennesker, som ville elske at give dette barn et godt og kærligt hjem? Er det en umulig diskussion? Kunne det være en mulighed i nogle tilfælde? Eller er det helt utænkeligt i Danmark i 2012?

ARTIKLEN ER BLEVET RETTET
Rettet 3/12-2012 kl. 14.27

Der stod ved en fejl tidligere i artiklen "Hvad er værst at fravælge et sundt barn i uge 1 eller i uge 18?". Der skulle have stået "Hvad er værst at fravælge et sundt barn i uge 12 eller i uge 18?". Det er blevet rettet nu. Kristeligt Dagblad beklager fejlen.

I DEN SENERE TID har der været rejst en række spørgsmål vedrørende abort, for eksempel: Hvad gør man, hvis man venter et barn, der har det forkerte køn? Svaret på det er for en del kvinder, at de tager til Sverige. Der kan man nemlig få en abort helt ind til svangerskabets 18. uge.

Dette har skabt en del forargelse, og der blev debat om det, men helt ærligt: Hvad er værst at fravælge et sundt barn i uge 12 eller i uge 18? For barnet er resultatet sådan set det samme!

Et andet spørgsmål, der har været rejst, er: Skal sundhedspersonale sprøjte medicin ind i hjertet på et foster, inden der foretages en abort, for at undgå at fostret viser livstegn, når det kommer ud? Også dette rejste en debat, og nogle debattører mente, at vi skal undersøge, hvad der er mest skånsomt for fostret.

LÆS OGSÅ: Pres fra socialrådgivere: Er den fri abort altid fri?

Hvis nu fostret viser livstegn, når det kommer ud, hvad sker der så? Efter en sen abort anslås det, at hvert tiende foster viser livstegn i op til flere timer efter abortindgrebet. Dette har i årevis berørt både sundhedspersonale og alle andre dybt. Sundhedsstyrelsen har nu udfærdiget en vejledning, der henstiller til personalet at vise omsorg for fostret, indtil det dør, hvis forældrene ikke ønsker at tage sig af det! Det er helt klart en forbedring i forhold til tidligere praksis, men kan man alligevel ikke få øje på visse dilemmaer og paradokser her?

Det seneste spørgsmål drejer sig om unge, sårbare piger, som er blevet uønsket gravide. Spørgsmålet lyder: Hvad gør man, hvis man er ung, og kommunen ikke mener, at man er klar til at være forælder? Flere unge piger har fortalt, at de følte sig presset af kommunen til at få abort.

Når jeg hører disse og flere spørgsmål og kommentarerne til dem, kan jeg ikke lade være at tænke på alle de par, som næsten vil gøre alt for at få et barn. De gennemgår behandlinger med kunstig befrugtning, og nogle ender med at adoptere et eller flere børn.

Kunne det tænkes, at nogle af de gravide kvinder ville være med til at gå tiden ud med svangerskabet og bortadoptere barnet til mennesker, som ville elske at give dette barn et godt og kærligt hjem? Er det en umulig diskussion? Kunne det være en mulighed i nogle tilfælde? Eller er det helt utænkeligt i Danmark i 2012?

LÆS OGSÅ: Hvordan skal man afslutte livet før livet?

Kunne det også tænkes, at vi som samfund kunne give bedre støtte til unge gravide, der står i en sårbar situation? Eller at der kunne etableres frivillige foreninger eller netværk med det formål at støtte især helt unge, som er blevet uplanlagt gravide?

Kunne vi med alle vore kreative og innovative hoveder i Danmark ikke finde på muligheder, så sunde og raske børn i mors liv kunne få lov at leve?

Rent samfundsmæssigt og i henhold til fremtidige befolkningsprognoser har vi brug for hvert eneste barn i Danmark. Etisk set ville det vel også være bedre at bruge vores kreativitet på at finde løsninger for disse ufødte sunde og raske børn i stedet for at finde den mest skånsomme måde at slå dem ihjel på?!

Dilemmaer og paradokser er ikke svære at få øje på i denne forbindelse

TEMA: Abort