Var Maria verdens første rugemoder?

Ifølge Det Nye Testamente fortalte en engel Maria, at hun ved Helligåndens hjælp var blevet gravid og skulle føde Guds søn. Det markeres i kirken på Mariæ bebudelsesdag. Her ses Jacques Emile Lafons maleri "Bebudelsen" fra 1800-tallet.

Klavs Birkholm ser skygger af debatten om rugemødre i Grundvigs gengivelse af Mariæ bebudelse

I GRUNDTVIGS GENGIVELSE af Mariæ bebudelse for nu ni måneder siden stikker Jomfruen ikke op for bollemælk, da hun spørger ærkeenglen, næsten forventningsfuldt: Skal uden mand og kød og blod det underværk begynde?

Salmen bærer vidnesbyrd om, i hvor høj grad Grundtvig endnu havde kontakt med middelalderens og oldtidens verdenssyn tiden før filosofi og naturvidenskab gjorde skel imellem ånd og krop og hensatte dem i hver sin dimension, indtil de efterhånden rev sig så aldeles fri af hinanden, at vi i dag lever i en gennemført spiritualistisk tidsalder.

En tidsalder, hvor vores foretrukne forbrugsgenstande er blevet symboler, hvor enhver sygdom reduceres til genetiske koder, hvor børserne kun håndterer algoritmer, og hvor stort set al management- og ledelsesfilosofi er præget af nyåndelighed. Den rene ånds tidsalder (og samtidig hedonismens, forstås).

I dette ejendommelige åndelige klima er det vel ikke så overraskende, at menneskenes forplantning og slægtens videreførelse nu ikke længere forstås i sammenhæng med en sanselig-erotisk begivenhed, men snarere som et produkt. Bestilt på en fertilitetsklinik i Danmark eller i Indien.

I Indien findes der kvinder, som endnu lever i før-renæssancens kødelige verden (det er som bekendt forudsætningen for den fortsatte vækst i vores del af verden). Til de fattigste blandt dem kommer nu den moderne vestlige symbolanalytiker og forklarer, at det er en win-win, hvis kvinden leaser sin livmoder til en barnløs familie i ni måneder: Du får 30.000 kroner, hvis du altså føder et sundt og raskt barn. Din klinik får 150.000 for at hjælpe med at holde dig under kontrol. Vi får barnet. Win-win! På symbolanalytisk abesprog.

De kropslige signaler mellem moderen og barnet i (og senere uden for) hendes mave eksisterer ikke mere i vores verden. Her er al natur som bekendt et konstrukt. Det traume, som kvinden oplever ved at skulle afgive sit nyfødte barn, kan win-win-spiritualisten bortforklare med henvisning til et beløb, en check, et kreditkort, en kontotransaktion. Oprah Winfrey har gjort det i USAs mest populære tv-show. En dansk teaterleder har gjort det for ganske nylig.

PENGENE TALER: Den indiske surrogatindustri anslås i 2012 at have en omsætning på omkring 2,3 milliarder kroner. Med det omfang kan Det Etiske Råd altså ikke tillade sig at komme med moralske indvendinger, mente nogle deltagere forleden ved en konference i anledning af rådets nye redegørelse om sagen.

Det samme argument må vel så også gælde, når de mange forskningsbestræbelser kloden rundt på at fremstille kunstige livmødre snart bliver til en industri? Så sparer vi både indisk besvær og indiske skader. Og vi sparer den karriereforsinkende graviditet.

I Palæstina for 2013 år siden kendte man ikke til rugemoderskab. Jomfru Maria fik ikke penge for at føde Jesusbarnet. Og barnet blev ikke taget fra hende ved fødslen. Men skildringen af Marias fortvivlelse, da hun 33 år senere mistede sin søn, præger en række af den europæiske malerkunsts allerstørste mesterværker dog ikke nutidige. Det er nemlig en fortvivlelse i kød og blod.

Maria gav ikke frivilligt slip på sin søn, tværtimod. Det skal man være besat af den rene ånd for at kunne hævde. Hun opfostrede ham til at blive et menneske til idelig efterfølgelse. Glædelig jul.

Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, højskoleforstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, universitetslektor i etik og teknologi Klavs Birkholm og formand for Hospice Forum Danmark Tove Videbæk