Sproget er ustyrligt, heldigvis

Dårlig idé at det Etiske Råd vil rådgive om sproget, mener Klaus Birkholm

At Det Etiske Råd vil rådgive om sproget er en meget dårlig idé, mener tidligere medlem af rådet, Klaus Birkholm

DET ETISKE RÅD vil nu rådgive om sproget i det danske sundhedsvæsen. En arbejdsgruppe er blevet nedsat til opgaven, og det er et udtryk for, at rådet prioriterer sagen højt. De første udtalelser vil komme allerede i år, lyder meldingen.

LÆS OGSÅ: Det Etiske Råd vil rådgive om sproget

Alt i alt er der tale om en meget dårlig idé, og jeg begriber ikke, hvordan den har kunnet opstå og nyde fremme i Det Etiske Råd, som ellers har tradition for at være meget sikker i forvaltningen af sit mandat.

Naturligvis vil ingen ved sine fulde fem hævde, at sprogbrugen er betydningsløs eller underordnet. Tværtimod. At sproget besidder en hemmelighedsfuld magt, er en almen erfaring, der gælder på alle områder af menneskelivet, ikke kun i de bioetiske debatter.

Ligeledes, at sproget uophørligt forvandler sig. Ethvert ord er talt i en bestemt situation og etablerer sin betydning netop i situationen. Sproget er levende, og det samme ord, som i den ene sammenhæng kan åbne for samtalens fællesskab, kan det næste øjeblik virke dræbende og lukkende. Tænk blot på ordet fred under den kolde krig. Eller på ordet bæredygtig i dag.

Som dissidenten Vaclav Havel med udgangspunkt i sine egne fængselserfaringer skrev få uger før kommunismens sammenbrud:

Det samme ord kan være snart sandfærdigt og snart falsk snart kan det åbne herlige perspektiver, og snart kan det blot lægge skinner ud, der fører til et helt øhav af koncentrationslejre.

LÆS OGSÅ: Ødelægges debatten af sprogbrugen?

Derfor er det heller ikke muligt at etablere en kanon for korrekt sprogbrug. Alle gode hensigter til trods vil en sådan kanon meget hurtigt blive til et redskab for undertrykkelse af den frie debat.

FORESTIL DEM, kære læser, at hele det danske sundhedsvæsen efter indstilling fra Det Etiske Råd skal udskifte begreberne abort og svangerskabsafbrydelse med ordet fosterdrab. Mange gode grunde kan tale for en sådan sproglig sanering for eksempel, at fosterdrab er mere dækkende, og at det nuværende antal på 16.00o aborter årligt afspejler en kollektiv fortrængning, der også udtrykkes i sproget..

Forestil Dem altså, at en ung kvinde fremover, når hun taler med sin jordemoder, sin partner og sine veninder, er pålagt at bruge ordet fosterdrab og ikke længere må sige abort. Det lyder unægtelig lidt som englenes ø i Milan Kunderas Om latter og glemsel eller som Huxleys Fagre nye verden. Som godlidende tvang.

Selvfølgelig er der al mulig grund til at være kritisk over for den sprogbrug, man møder i det offentlige rum. Er man ikke på vagt over for ordenes skjulte argumenter, kan det blive fatalt. Derfor er det også en god ting, at Det Etiske Råd i flere af sine redegørelser gør sig omhu med at drøfte sprogbrugen på området.

Rådet er sat i verden for at skabe debat og rådgivning om de særlige etiske dilemmaer, som rejses af en række nye og meget avancerede biomedicinske teknologier. Fortrinsvis spørgsmål, som verden aldrig før har set og stillet, i al fald ikke i deres nuværende skikkelser.

Derimod har rådet ingen særlig myndighed til at komme med etiske anbefalinger om korrekt og ukorrekt sprogbrug i sundhedsvæsenet i almindelighed. Det siger sig selv, at medlemmer af rådet har stærke meninger og trang til at ytre dem, men ethvert forsøg på at anvende Det Etiske Råds autoritet uden for dets mandatområde vil ende med at svække dets omdømme og position.

LÆS OGSÅ: Sproget udtrykker tanken. Men sproget kan også godt forgifte den

Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm og folketingskandidat for De Konservative Tove Videbæk

STORT TEMA: Sprog og etik