Rugemoderskab er en etisk tvivlsom idé

Ved vi overhovedet noget om, hvorledes et "ophold" i en fremmed livmoder påvirker et barn? spørger Tove Videbæk. Foto: stock.xchng

Rugemoderskab medfører både en tingsliggørelse og kommercialisering af kvindekroppen og kan medføre grov udnyttelse af fattige kvinder, mener Tove Videbæk

AT STÅ MED ET NYFØDT BARN i sine arme! At se ind i et lille barns nysgerrige øjne. At høre den første pludren. Ja, det er noget af det bedste, man kan opleve. Derfor er det forståeligt, at mange vil gøre næsten hvad som helst for at få disse oplevelser.

LÆS OGSÅ: Indiske rugemødre skal sikres

Heldigvis lykkes det de fleste kvinder eller par at få det barn eller de børn, som de ønsker sig, men desværre er der en vis procentdel, som det ikke lykkes for. Derfor forsøges der med andre muligheder.

Den seneste mulighed, som er blevet debatteret i medierne, er rugemoderskab. Altså at en kvinde eller et par aftaler med en anden kvinde, at hun gennemfører en graviditet og efter fødslen overdrager barnet til det par eller den person, hun har indgået aftalen med.

LÆS OGSÅ: Kvinde blev ufrivillig rugemor

Rugemoderskab er ikke tilladt i Danmark. Efter dansk lovgivning anses en kvinde, som føder et barn, automatisk for at være barnets mor. En aftale om, at hun efter fødslen skal overdrage barnet til en anden, er ifølge dansk lov ugyldig.

Etisk set er der også mange dilemmaer ved denne form for moderskab. For det første tages der via dette endnu et skridt i retning af en tingsliggørelse af kvindekroppen. Man lejer på en måde en kvindes livmoder, som hermed bliver en slags rugemaskine.

Et andet etisk aspekt i dette forhold er, at en sådan lejeaftale ofte vil være resultat af en relation, hvor rugemoderen økonomisk er i en dårligere situation end det menneske eller det par, der vil bruge hende som rugemor.

Det er i høj grad både tingsliggørelse og kommercialisering af moderskab. Og det virker som en grov udnyttelse af en dårligt stillet kvinde, der stiller sig til rådighed på grund af fattigdom.

Endvidere kan rugemoderskabs-aftaler bidrage til en uheldig ændring af grundlæggende forestillinger om, at fosteret og det nyfødte barn har en værdi i sig selv. Et barn er ikke en vare. I USA har der været flere eksempler på, at det par, der havde bestilt et barn, ikke ønskede det efter fødslen, blandt andet fordi barnet ikke indfriede deres forventninger eller måske var handicappet.

Ved vi overhovedet noget om, hvorledes et ophold i en fremmed livmoder påvirker et barn? En kvindes livmoder er jo et levende organ, der har forbindelse til alle andre organer i rugemoderens krop. Hvilken indflydelse har det på barnet?

Og hvad nu hvis rugemoderen fortryder den aftale, hun har indgået? Måske har hun under de ni lange måneders graviditet udviklet en kærlig og omsorgsfuld relation til barnet. Skal hun så tvinges til at aflevere det?

Det, man kan frygte i den kommende tid, er, at danske kvinder og par begynder at tage til udlandet for her at leje en livmoder hos en kvinde, der vil stille sig til rådighed på grund af fattigdom. På en måde bliver hun gjort til en billig rugemaskine. Det er i den grad grov udnyttelse af dårligt stillede kvinder. Man kan vel nærmest kalde det international handel med kvinders livmoder?

Perspektiverne er skræmmende. Rugemoderskab medfører både en tingsliggørelse og kommercialisering af kvindekroppen og kan medføre grov udnyttelse af fattige kvinder. Og her er der slet ikke taget højde for barnets tarv. For hvad med barnet? Hvordan påvirkes barnet af ni måneders ophold i en fremmed kvindes krop? Mange etiske aspekter bør debatteres, før man begynder at bruge en kvindes livmoder som en rugemaskine.

Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm og tidligere folketingsmedlem Tove Videbæk