Når etikken kommer tæt på

Er der en etisk relevant forskel på, at en dansker og en afrikaner sulter?

Hvad er den største etiske udfordring i denne verden? Et muligt svar kunne være, at tusindvis af mennesker dør af sult hver dag.

Ikke på grund af krig, sygdom eller alderdom, men udelukkende fordi de ikke får den livsnødvendige føde.

Her er der tale om en udfordring, vi kan gøre noget ved. Vi hjælper allerede i et vist omfang, men kun i et helt utilstrækkeligt omfang. Såfremt verdens rigeste gav en ubetydelig del af deres formue til verdens fattigste, ville vi i stort omfang kunne løse problemet. Men det gør vi ikke.

Hvorfor?

Et eksempel kan illustrere pointen. Du kommer kørende på en øde landevej i din bil. Pludselig ser du en nødstedt i vejkanten. Du identificerer hurtigt en mand med åbent benbrud, hvor blodet strømmer fra det ene ben. Hvad vil du gøre? Vil du gøre det samme, hvis du har dine nye bukser på, som du netop har købt for 1000 kroner?

Du skal nu forestille dig, at du efter hjemkomsten finder et brev fra Folkekirkens Nødhjælp, der appellerer til din hjælp. De ønsker 1000 kroner, hvor pengene imidlertid ikke går til en person med benbrud, men går til utallige mennesker, der hver dag lider på vej mod sultedøden. For 1000 kroner vil du ikke blot kunne hjælpe en enkelt med benbrud, men et langt større antal mennesker, der lider hver eneste dag. Eksempelvis koster et myggenet én dollar, hvilket redder liv hver dag.

Hvad gør du?

Hvis du vælger at hjælpe i det første eksempel og undlader at hjælpe i det sidste eksempel, vælger du at gøre som de fleste. Adskillige undersøgelser viser, hvordan langt de fleste vil hjælpe den nødstedte i vejkanten, men fravælger hjælpen til de nødstedte, der lider i lande langt væk. Men her synes der at opstå et paradoks. Hvorfor hjælper vi ikke der, hvor hjælpen nytter mest? Hvis vi tænker nøje efter, er det ulogisk at hjælpe den nødstedte i vejkanten uden at hjælpe de mange sultende i verdens udviklingslande.

Gennem de senere år er der gjort mange forsøg på at håndtere dette umiddelbare paradoks. Nogle appellerer direkte til vores intellekt og begynder at stille pligter frem, der viser nødvendigheden og rationalet i at hjælpe verdens fattigste. Andre bringer os en deskriptiv evolutionistisk forklaring, hvor urmennesket kun overlevede gennem altruistiske handlinger i flokken, parallelt med de mere egoistiske handlinger, der kom til udtryk i mødet med den fremmede stamme, som levede på den anden side af bjerget.

Endvidere kan det konstateres, hvordan hjernen reagerer forskelligt, når en person præsenteres for de to etiske situationer ovenfor. Det er imidlertid fortsat et stridspunkt, hvorvidt og hvordan vi kan forklare menneskets etiske adfærd gennem studier af hjernens anatomi og fysiologi.

Indtil vi finder et svar, kan hver enkelt forsøge at svare på følgende spørgsmål: Er der en etisk relevant forskel på, at en dansker og en afrikaner sulter?

Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm og folketingskandidat for De Konservative Tove Videbæk