KLUMMEN: Lykkelig uvidenhed

Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd, om lykkelig uvidenhed. Hvis den slags ellers findes? Foto: Jesper Kristensen.

Kan man være lykkeligt uvidende, spørger formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler i denne uges "Etisk set"

VI KENDER ALLE udtrykket fra overskriften på denne artikel. Men prøv at tænke lidt over det. Hvornår og hvordan giver det mening? Det kan eksempelvis være frugtbart at leve med den erkendelse, at vi skal dø på et tidspunkt, men ønsker vi at kende det eksakte tidspunkt? I hvilket omfang er lykken betinget af vores uvidenhed?

Et andet eksempel kan være ægtefællens kortvarige affære med en fremmed. Kan der også her være tale om lykkelig uvidenhed? Svaret vil ofte afhænge af en række omstændigheder.

Samtidig kan der skelnes mellem den viden, som ingen har, og den viden, som nogle har, men som man ikke selv er oplyst om. Dertil kommer, at der selvsagt kan være tale om viden, som ikke angår én og som man derfor lever lykkeligt uvidende om, eller i det mindste forholder sig indifferent til. Det særligt interessante er derfor den viden/uvidenhed, som i relevant omfang angår én selv, og som muligvis vil få betydning for ens dispositioner og valg i livet.

I Det Etiske Råd debatteres ofte patientens eller borgerens krav om viden samt ønsket om ikke at vide, hvilket sker i tilknytning til en række etiske spørgsmål i sundhedsvæsenet. Kan der eksempelvis være tale om lykkelig uvidenhed i forbindelse med barnets manglende kendskab til den biologiske far, som har leveret den nødvendige donorsæd?

Hvis donorbarnet slet ikke ved, at en sæddonor har været indblandet, er uvidenheden beslægtet med utroskab, idet fortielsen lukker for handlerum. Forskellen er, at når uvidenheden bliver til viden, kan partneren vælge at forlade ægtefællen, men donorbarnet kan ikke vælge at møde sin biologiske far, hvis bedraget afsløres.

SOM ANDET EKSEMPEL er det blevet muligt at skabe en stor mængde viden om det foster, som vokser i den gravides mave. Her kan vi være taknemlige for visse former for diagnostik, der kan redde barnets liv. Men hvor stor en mængde viden bør de kommende forældre kunne tilegne sig? Eller hvad med de nye muligheder for gentest? I hvilket omfang ønsker vi at skabe viden om vores genetiske dispositioner, hvilket eksempelvis kunne være en række uhelbredelige sygdomme? Her vil nogle kæmpe for retten til viden, hvor andre kæmper for retten til ikke at vide.

Viden såvel som uvidenhed synes både at kunne skabe lykke såvel som ulykke. I sundhedsvæsenet vil test, screeninger og sundhedsundersøgelser eksempelvis kunne afstedkomme en stor mængde viden, hvorigennem vi kan lykkes med behandling og forebyggelse, men som på den anden side kan sandsynliggøre ulykke gennem bekymringer og potentiel sygeliggørelse.

Tanken om lykkelig uvidenhed har et vist slægtskab med udtrykket hvad man ikke ved, har man ikke ondt af. Men hvis der er tale om fortielser, eller man er blevet ført bag lyset, kan der så overhovedet være tale om lykkelig uvidenhed? Det kan eksempelvis være detaljerede oplysninger i forbindelse med en sundhedsundersøgelse. Det mest oplagte svar er, at det er op til patienten selv at vurdere. Men her må vi huske, at der kan være stor forskel på at vide, at der er noget man ikke ved, og så en uvidenhed om det man ikke ved.
I fremtidens sundhedsvæsen vil en stadig større mængde sundhedsoplysninger blive mere eller mindre tilgængelige og hver enkelt må derfor i stadig større omfang vælge mellem viden og (lykkelig) uvidenhed.

LÆS OGSÅ
: Tidligere "Etisk set"-klummer

Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm og folketingskandidat for De Konservative Tove Videbæk

Andre læser lige nu