Formand for Det Etiske Råd: Fremtidens fostertest er problematisk

Fostertest skaber etiske dilemmaer Foto: Siari Karim.

Med fremtidens fostertest vil der ikke være tale om et aktivt tilvalg, men derimod et aktivt fravalg. Et fravalg af de børn, som er disponerede for udvalgte sygdomme, siger Jacob Birkler

Tillykke med de lykkelige omstændigheder!

Sådan lyder det ofte, når vi gratulerer de vordende forældre. Men fremover bør det snarere lyde: Held og lykke med de mange valg og fravalg. For allerede i dag bliver alle gravide tilbudt risikoundersøgelser, hvor der screenes for alvorlige sygdomme.

Men i fremtiden vil alene en blodprøve fra den gravide kunne kortlægge en meget bred vifte af sygdomsdispositioner hos det ufødte barn. En praksis, der rummer en lang række etiske problemer.

LÆS OGSÅ: Teknologiske fremskridt udfordrer fosteretikken

De fleste danskere er modstandere af det, som ofte benævnes designerbørn. Her henvises eksempelvis til muligheden for at vælge mellem karaktertræk blandt sæddonorer, der vises frem i sædbankernes omfattende katalog. Forældre, som designer et barn gennem et tilvalg af ønskede egenskaber hos donoren.

Med fremtidens fostertest vil der ikke være tale om et aktivt tilvalg, men derimod et aktivt fravalg. Et fravalg af de børn, som er disponerede for udvalgte sygdomme, og som forældrene ikke ønsker, at barnet skal leve med.

Et blodprøvesvar vil sandsynligvis kunne give forældrene et katalog over barnets fremtidige sygdomsdispositioner, hvor forældrene derigennem kan skønne, om de vil tage chancen. Hvad med diabetes eller depression tør vi tage chancen?

Men er vi overhovedet i stand til at tage livet i vores hænder? Kan vi vurdere, hvem der er værdige til livet? Hvor langt bør vi gå med vores vurdering af det gode liv, og findes der objektive kriterier herfor?

Alle mennesker er disponerede for en lang række sygdomme. Vi dør alle af en sygdom, hvis blot vi lever længe nok. Hvis vi derfor får indblik i kataloget over barnets sygdomsdispositioner gennem en fostertest, kan forældrene vælge en abort på grund af visse sygdomme, alt imens andre sygdomme godkendes som mindre alvorlige.

PROBLEMET ER, at selvom forældrene fravælger en fostertest, kan de blive klandret herfor. Hvis barnet udvikler en alvorlig sygdom, som barnet allerede i fosterstadiet var disponeret for, kan forældrene føle skyld på grund af deres fravalg af en fostertest de kunne jo have valgt en abort.

Omvendt kan der ske det, at forældrene vælger en abort på grund af en sygdom, som der årtier senere viser sig at være en behandling for. En fostertest er derfor det, jeg vil betegne som en lose- lose-situation.

For ønsker vi virkelig et samfund, hvor forældre fremover selv skal vælge og fravælge deres børn ud fra et katalog over sygdomsdispositioner? Ønsker vi et samfund, hvor børn aborteres alene på grund af en risiko? Ønsker vi et samfund, hvor forældre ikke tager imod et barn, men vælger et barn gennem en lang række til- og fravalg?

Ønsker vi dette samfund? Jeg gør ikke!