Flere med demens giver flere dilemmaer
Hvilke rettigheder skal et stigende antal danskere med demens og pårørende have i fremtiden? Hvilke etiske dilemmaer vil kommer af udviklingen? Formand for Det Etiske Råd Jacob Birker gennemgår udfordringerne
I DANMARK lever cirka 85.000 borgere med en demenssygdom. Demens er samtidig den femte mest hyppige dødsårsag i Danmark. Disse tal vil stige markant i de kommende år, ikke mindst på grund af en højere gennemsnitlig levealder. Alene denne fremskrivning vil rejse en række etiske spørgsmål, eksempelvis angående prioritering i sundhedsvæsenet. Men er der vigtige etiske perspektiver, som alene knytter sig til hjælpen til borgere med demens? Svaret er ja. Lad mig give nogle få eksempler.
LÆS OGSÅ: Må man være sin demente ægtefælle utro?
Mange borgere med demens lever med ægtefællen i eget hjem. På et tidspunkt kan det blive aktuelt, at ægtefællen modtager hjælp eller aflastes, hvorfor en anden boligform kan komme på tale. Men dette kan borgeren med demens modsætte sig, hvilket i få tilfælde afstedkommer nogle udfordrende situationer for alle parter.
Lever den demente borger allerede på et plejehjem eller ældrecenter, kan der fortsat opstå udfordringer med udgangspunkt i den dementes vilje og modvilje især. Mange kender til eksempler med demente, der ønsker at forlade adressen på uhensigtsmæssige tidspunkter eller til adresser, som ikke længere eksisterer. Fænomenet omtales de vandrende. Men det kan imødegås via en lang række tekniske løsninger. Kameraovervågning eller forskellige typer chip, gps, låste døre et cetera.
Men er disse løsninger også etiske løsninger, kan man spørge? Nogle vil her mene, at den eneste forskel mellem et fængsel og et plejehjem beror på det forhold, at de ældre ikke er klar over, at de ikke kan komme ud.
MEN NYE TEKNOLOGIER rækker også langt ind i relationen til borgeren med demens. Her tænker jeg ikke blot på robotsæler og robotstøvsugere, men eksempelvis også bleer med sensor, der sørger for, at personalet på afstand kan registrere, hvornår det er tid til at få skiftet ble.
LÆS OGSÅ: Skal man fortælle demente, hvad de fejler?
Grundlæggende etisk må vi her spørge, om teknologier er et supplement eller en erstatning for den menneskelige kontakt og omsorg. Hvis det sidste er tilfældet, mister vi hurtigt værdigheden, hvor menneskekontakten reduceres til det sekundære og mindst vigtige. Etisk set kommer der let for meget fokus på førstehjælp og for lidt på næstehjælp. For meget fokus på de grundlæggende behov og for lidt på den grundlæggende værdighed.
ANDRE DILEMMAER presser sig på. Den ældre demente borger, der modsætter sig basal pleje og behandling, eksempelvis vask, tandpleje eller sårbehandling. Bør tvang være en mulighed, hvis borgeren skønnes inhabil grundet demens?
Dilemmaet opstår i forholdet mellem omsorgssvigt og omsorgspligt, hvor pligten til at respektere et fravalg let kan ende som et svigt. Dertil kommer seksuelle behov, hvor nogle demenstyper kan efterlade borgeren med en udadrettet seksuel adfærd, som i visse tilfælde kan virke stødende på de andre beboere eller pårørende især.
Endvidere kan gængse normer sættes under pres. Bør man eksempelvis altid fortælle sandheden? Et eksempel kan være borgeren, der hver dag spørger til ægtefællen, som for længst er død. Bør man sige sandheden, hvorefter borgeren vågner til fornyet sorg hver eneste dag, eller bør personalet skjule sandheden gennem en løgn?
Endelig opstår der en lang række etiske spørgsmål i forbindelse med livsforlængende behandling, hvor de pårørende også spiller en rolle, hvilket kan være en udfordring for personalet.
Det kan være situationen, hvor borger og pårørende har modsatrettede ønsker, eller når pårørende er indbyrdes uenige om den bedste behandling. Dertil kommer genoplivning og genoplivning med hjertestarter især. Bør døden overhovedet opstilles som alternativ til demens? Hvem, hvordan og hvornår vurderes udsigtsløs behandling?
Ovenstående etiske perspektiver og spørgsmål er blot få eksempler, hvor hjælpen til borgere med demens kan gøre os usikre på mål og middel. Men etiske spørgsmål har som bekendt mange svar.
Et mål bør vi dog blive enige om. Vi skal sikre vore ældre medborgeres velfærd og tilstræbe værdige rammer og vilkår i en tid, hvor tekniske løsninger hurtigt bliver solgt som gode effektive løsninger, selvom det i realiteten drejer sig om økonomi.
Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, højskolefor-stander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm og tidligere folketingsmedlem Tove Videbæk