DEBAT: Far, hvem er du i grunden?

Børn, som er hjulpet til verden via sæddonation, bør have samme rettigheder som adoptivbørn, skriver Tove Videbæk (K) i Etisk set

DER ER BØRN I DANMARK, som ikke kan få at vide, hvem deres far er, og som hele deres liv kan stille spørgsmålet "Far, hvem er du?" uden nogensinde at have mulighed for at få svar.

Her tænker jeg først og fremmest på de børn, som er blevet hjulpet til verden via sæddonation.

LÆS OGSÅ:Flest enlige kvinder får børn med sæddonor

Vi ved alle, at børn, som er adopteret fra fjerne lande til Danmark senere i livet ofte tager på rejse og udfører grundigt detektivarbejde for at finde deres biologiske mor og/eller far.

Mange hjælper dem – ofte også deres adoptivforældre. Det betyder meget for disse børn at vide, hvor og hvad de oprindeligt kommer fra. Det betyder især noget for deres identitet og selvværd.

Hvorfor tror man egentlig, at børn, som er hjulpet til verden via sæddonation er anderledes end adoptivbørn – eller alle andre børn for den sags skyld? Er de ikke "rigtige" børn? "Ægte" børn? Helt "almindelige" børn? Børn, som har behov for at vide, hvor de kommer fra? Hvad de kommer fra? Og hvem deres far er?

Og hvordan kan det være, at man synes, at disse børn ikke skal have ret til at kende deres biologiske far? Hvis disse børn er som alle andre børn og har de samme behov og ønsker som alle andre børn, hvorfor skal de så ikke have de samme rettigheder og muligheder som andre børn?

FN's børnekonvention konstaterer, at et barn har ret til at kende sine forældre. Et barn har rettigheder! Alle børn har rettigheder – uanset på hvilken måde de er kommet til verden. Der har været ført en del drøftelser om emnet. Skal man afskaffe anonymiteten og lade barnet få mulighed for at få at vide, hvem dets far er? For eksempel lade barnet det vide, når det fylder 18 år?

Der skal naturligvis ikke kunne stilles krav til faderen. Men bør barnet ikke have mulighed for i det mindste at få nogle få informationer om sin far? Hvordan ser han ud? Om man ligner ham? Hvad han laver, og så videre. Er det ikke bedre, end at barnet kun ved om sig selv, at det er et resultat af en pose sæd fra en sædbank?

Eller – skal et barn, som er hjulpet til verden via sæddonation fortsat være det eneste menneske i hele verden, som ikke kan få hjælp til at finde ud af, hvem dets biologiske far er?

Der er nævnt mange grunde til, at det ikke allerede er sådan, men det er bestemt ikke grunde, der udspringer af hensynet til barnet. Som jeg ser det, ville det etisk set være en god idé at gøre det muligt også for dette barn at kunne få at vide, hvem dets far er.

Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm og folketingskandidat for De Konservative Tove Videbæk