Abort til etisk eftersyn

Vi bør opsætte etiske grænser i takt med at de bioteknologiske muligheder ændrer sig.

Mange af de etiske grænser, vi fastsatte for årtier tilbage, kræver et kritisk eftersyn i dag, skriver formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler

Jeg er ikke modstander af den fri abort, men jeg oplever alligevel, at det føles forkert at sige, at jeg er tilhænger. På mange måder har vi en god lovgivning i dag, der sikrer kvinders ret, hvilket der ikke bør rokkes ved.

Problemet er, at der i disse år skabes en lang række nye biotekniske muligheder, som efterlader os med en abortpraksis, som på flere måder er udfordret.

LÆS OGSÅ: "Det skal ikke være en selvfølgelighed at afslutte livet"

Hvis et par, der i forvejen har to børn, efter nogle år ønsker at få en efternøler, kan der opstå følgende dilemma: Det lykkes straks for kvinden at blive gravid. Problemet er, at kvinden er gravid med tvillinger, og planen er kun at få ét barn, da der allerede er to børn i familien. Kvinden går derfor til lægen med ønsket om at få fjernet det ene foster.

Denne praksis kaldes fosterreduktion og er klinisk set et forholdsvis uproblematisk indgreb. Men lægen må desværre skuffe kvinden, idet fosterreduktion ikke er tilladt i Danmark, medmindre der er en lægefaglig begrundelse for at udføre indgrebet. Men så kan det også være lige meget, siger kvinden og ønsker nu at få fjernet begge fostre. Det er til gengæld fuldt lovligt og skal tilbydes og udføres på kvindens anmodning.

DET NÆSTE EKSEMPEL ligner det første i den forstand, at et par allerede har fået to børn og ønsker en efternøler. Men sagen er den, at de to første børn er drenge, og parrets store ønske er nu, at den lille efternøler bliver en pige. Parret køber derfor fuldt lovligt en kønstest og får herigennem viden om, at kvinden er gravid med et drengebarn.

Kvinden går derfor til lægen med ønsket om en abort, hvilket hun har ret til at få. Rent faktisk behøver kvinden slet ikke fremlægge en begrundelse. Kvinden får blot fjernet barnet og kan nu forsøge igen med sigte på det ønskede pigebarn. Denne praksis er fuldt tilladt i Danmark.

Lad os se på et tredje eksempel. I Danmark er der ingen grænser for den fri abort til og med 12. graviditetsuge. Det ligger netop i ordet fri, at der ikke kræves en begrundelse for aborten, da det ganske enkelt er en ret.

Reelt kan abort derfor bruges som prævention, hvor der ikke fastsættes et loft over antal aborter. Men hvordan kan vi tillade denne maksimale frihed, når vi samtidig er særdeles restriktive, hvad angår et foster på et langt tidligere udviklingsstadium?

Når først ægget er befrugtet, tillader vi ikke forskning med ægget, hvilket ellers kan hjælpe barnløse, men også skabe vigtig viden med sigte på sygdomsbekæmpelse. Men denne praksis tillader vi stort set ikke.

Det er først, når fostret udvikler sig og bliver langt større, at vi gerne må manipulere med det og ultimativt destruere det gennem en provokeret abort.

I Danmark skal vi opsætte etiske grænser i takt med de mange nye biotekniske muligheder. Problemet er, at mange af de etiske grænser, vi fastsatte for årtier tilbage, kræver et kritisk eftersyn i dag, hvis vi ikke skal ende med store etiske kvaler, som ovenstående eksempler antyder.

Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm og tidligere folketingsmedlem Tove Videbæk

Andre læser lige nu