Kritik: DNA-forskere "leger" med uddøde arter

Thomas Bjerg Mikkelsen, generalsekretær i Indre Mission. Foto: ACHIM SCHEIDEMANN

Det er perverst, når forskere taler om at genoplive fortiden i form af neandertalere og for længst uddøde dyr som mammutten, mener medlem af Det Etiske Råd.

Det eneste, vi mangler, er faktisk et eventyrlystent menneske af hunkøn.

Den kommentar, fremsat af den amerikanske mikrobiolog George M. Church fra universitetet Harvard, vakte for nylig en del opsigt i medierne. Tilsyneladende efterlyste han en rugemor til sit næste forskningsprojekt: En neandertaler-baby, klonet ved hjælp af menneske-æg og DNA fra et neandertaler-skelet. Efter megen kritik måtte forskeren til sidst dementere sine udtalelser, der oprindelig blev bragt i det tyske magasin Der Spiegel.

Jeg advokerer ikke kloning af neandertaleren. Det, jeg mente med det, var bare, at vi er nødt til at begynde at tale om det her - fordi det teknisk set er muligt, sagde forskeren blandt andet til sit forsvar.

Men at lave en vittighed ud af tanken om at vække et uddødt menneske til live er på ingen måde smart, mener medlem af Det Etiske Råd og lektor i bioetik ved Københavns Universitet, Mickey Gjerris:

Det er en pervers tanke. Det kan godt være, han siger, det var for sjov, men faktisk har tanken været oppe at vende de seneste 15 år, og rent teknisk er det jo muligt. Man skal bare tømme en masse kvinders æg for DNA og indsætte noget fra en neandertaler. Det vil give en masse aborter af børn med alt for store organer, og man skulle da også klone 277 æg fra får, før man fik ét levedygtigt lammefoster. Jeg er ikke i tvivl om, at det er muligt, men jeg synes, at tanken alene er så smagløs, at det gør ondt.

LÆS OGSÅ: Dansk professor: Vi har måske fundet Johannes Døberens knogler

I Danmark dyrker forskere fra Center for Geogenetik ved Københavns Universitet DNA-strenge fra iskerner og mumificerede fortidsmennesker for at genskabe DNA-profiler, lidt i stil med Churchs forskning. Herfra har centerets leder, professor Eske Willerslev flere gange afvist, at forskningen skulle bruges til at vække uddøde arter til live. Han mener, uvidenhed ligger til grund for den anti-genetik-holdning, han selv er stødt på flere gange.

Det var ualmindeligt dumt af Church at sige som han gjorde. Men jeg er heller ikke overbevist om, at muligheden er der, siger forskeren.

Han har så at sige fingrene nede i DNAet til daglig og kender til flere ufuldførte forsøg på for eksempel at klone mammutten. Men selv hvis kloningen lykkes, så lever dyret kun kort, forklarer Eske Willerslev.

Det beroliger dog langt fra Mickey Gjerris, der mener, at DNA-forskningen er begyndt at se naturen som et stykke legetøj:

Jeg stoler ikke på, at forskerne har kontrol over konsekvenserne af det, de roder med, når det gælder opformering af DNA. For mig at se, er der i forskerkredse opstået en slags Hollywood-storvildtjæger-fascination af de uddøde arter, som intet har at gøre med at passe på naturen. Vi bygger et slags underholdningsobjekt lidt ligesom at bygge med Lego. Nu bygger vi bare med biologi, siger Mickey Gjerris.

DNA-forskningen skal råbes op, mener han, så den får mere fokus på målet og bevæger sig væk fra tanken om DNA som et værktøj til at opnå videnskabelige resultater, man kan få trykt i anerkendte tidsskrifter:

At noget er til for forskningen alene, er ikke noget godt argument for at gøre det, for motiverne vil ændres med tiden. Vi kan for eksempel ikke sikre os imod, at private virksomheder rekrutterer dygtige forskere med det formål i sidste ende at kunne sælge neandertalere til højestbydende. Lige nu har videnskaben den filosofi, at DNA bare er noget masse, vi kan bruge og undersøge. Men DNA kommer fra levende væsner, som har krav på vores respekt og ydmyghed, og det skal der fokus på. Alt andet er misbrug af videnskab, siger han.

LÆS OGSÅ: Forskere vil lede efter ondskabs-gen i skoleskyders DNA

Peder Agger, professor emeritus i bioteknologi ved Roskilde Universitet og tidligere formand for Det Etiske Råd, er én af dem, der også ser et behov for øget fokus på det liv, der bliver resultatet, når fascinerede forskere bygger med DNA.

I øjeblikket er spørgsmålet om genskabelse af uddøde arter på et rent hypotetisk plan. Men hvis det skulle blive muligt, mener jeg, det er vigtigt at overveje grundigt, hvad det er for et liv, man skaber. Og hvilket liv man så kan give det væsen, der kan komme ud af en sådan manipulation, siger han.

Udover den etiske skepsis ved at genoplive uddøde dyr ser både Peder Agger og Mickey Gjerris problemer i brugen af DNA til at bevare truede dyr som det for eksempel ses, når brasilianske forskere indsamler dyrevæv i regnskoven for at have DNA, så de kan parre oprindelige dyr med klonede:

Problemet med DNA-bankerne er, at det let kan blive en sovepude, et teknologisk fix. Hvis man vil sikre en mangfoldighed af arter i naturen, kræver det en årelang indsats i forhold til at beskytte dyrenes levesteder i naturen. Hvis de forsvinder, forsvinder arterne også, og så er det næsten ligegyldigt, at vi har deres DNA i laboratoriet, mener Peder Agger.

LÆS OGSÅ: Danskernes genhistorie skal kortlægges

Danmarks førende DNA-forskere på Geogenetik har netop fået en kæmpebevilling fra Københavns Universitet til at kortlægge danskernes genetiske historie blandt andet for at finde ud af, hvorfor vi i Danmark har de sygdomme, vi har, forklarer Eske Willerslev.

En del af det sker for forskerne og deres karrieres skyld, indrømmer han. Men han har det svært med dem, der mener, han burde lade være med at hente mammuthår, mennesketænder og gammel knoglemarv ud af for længst afdøde og uddøde væsner:

Jeg synes, det er en lidt naiv og urealistisk holdning at have. Jeg er sådan set enig i, at man skal have respekt for, at vores materiale er mennesker, der engang har levet. Og at forskningen skal ske under så sunde, gode og rigtige forhold som muligt. Men jeg er uenig i, at man bare skal lade være. Man bliver nødt til at spille med på de præmisser, som gives. Og hvorfor skulle vi ikke benytte de muligheder, det giver os at arbejde med DNAet?