LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Kloning - nej tak

DET ETISKE RÅD har hidtil været været overraskende enigt om, at kloning af mennesker aldrig nogensinde skulle kunne accepteres. Enigheden er overraskende, fordi bioteknologien ellers har ført til folkelig rådvildhed om ret og vrang. Den manifesterer sig især, når Folketinget drøfter, hvor grænserne for videnskaben skal trækkes. De fleste partier stiller sine folketingsmedlemmer frit i de sager, fordi man ikke vil tvinge medlemmer til at stemme imod deres samvittighed. Selv om man kan have sympati for dette hensyn, har det den kedelige konsekvens, at vælgerne stort set er ladt i stikken, hvis de vil stemme efter partiernes holdninger til bioteknologisk etik. En stor skam, for disse emner har formentlig langt større betydning for mennesker end de mange forskellige økonomiske og sociale spørgsmål, som partierne profilerer sig på. Det kedelige ved rådvildheden er derudover, at den sikrer forskerverdenen og medicinalindustrien et meget stort forspring i enhver medicinsk debat. Således også i den aktuelle om kloning. Her har rådvildheden bredt sig ind i Det Etiske Råd, som nu ryster på hånden. Selv om man principielt er imod kloning af mennesker, vil et flertal alligevel tillade såkaldt »terapeutisk kloning«. Terapeutisk lyder jo som noget positivt, og formålet er da også at helbrede alverdens sygdomme. Tanken er, at man ved at klone et menneskeligt æg med celler fra en syg person med tiden kan producere forskellige »reservedele« til den syge. For eksempel en lever, en nyre, et hjerte eller - hvem ved - hjerneceller. Perspektivet er altså det svimlende, at lægerne en dag vil kunne sikre det enkelte menneske noget nær evigt liv ved konstant at frembringe nye legemsdele i stedet for dem, der slides op. Såvidt vil det selvsagt aldrig komme. Menneskehedens historie er trods alt en lang lidelsesberetning om sygdom og død, og trods lægevidenskabens enorme landvindinger, er der hele tiden stødt nye lidelser til. Dertil kommer, at alle nye behandlinger har vist sig at have bivirkninger eller ligefrem at have haft negative virkninger på længere sigt. Der skal ikke stor fantasi til at forestille sig, hvor galt det kan gå, hvis man begynder at lave kopier af det enkelte menneske eller blot af det enkelte menneskes celler. Det er et frontalangreb på opfattelsen af mennesket som gudsskabte individer. På den anden side er det selvfølgelig helt legitimt og ønskeligt at kæmpe for menneskers helbred, som læger og forskere gør. De folkevalgte politikere bliver bare nødt til at sætte nogle rammer for denne forskning. Kloning af mennesker eller menneskeskelige organer må definitivt ligge uden for rammerne. hhh