Forskere kan genoplive uddøde dyrearter
Med en helt ny teknik er det lykkedes japanske forskere at klone mus, der har været frosset ned i 16 år. Næste skridt er måske genoplivningen af mammutten
Klonede versioner af for længst døde mus kryber raske rundt i Japan.
Det lyder måske tilforladeligt, men der er tale om en verdenssensation, der kan få store konsekvenser for verdens uddøde og uddøende dyrearter.
En gruppe japanske forskere fra Riken Center for Developmental Biology har nemlig vist, at man ikke blot kan klone levende, men også døde dyr. Endda dyr, der har været døde i årevis.
Det er mus, der har været frosset ned i 16 år, der er blevet brugt til de opsigtsvækkende forsøg netop offentliggjort i mandags. Hidtil har man troet, at DNAet bliver for skadet af nedfrysningen til at kunne bruges, men med en helt ny teknik er forskerne kommet ud over det problem.
Det er endnu usikkert, hvor mange år man kan gå tilbage i tiden og finde genetisk materiale, der kan genopstå i klonet form, men forskerne rejser allerede nu forhåbninger om blandt andet at kunne genoplive mammutten en meget stor elefantart, der uddøde for cirka 10.000 år siden. Denne art er nemlig ved flere lejligheder blevet fundet i frossen tilstand, blandt andet i den sibiriske permafrost.
Genoplivningen sker ved, at hjerne- og blodceller fra det døde dyr sættes direkte ind i ubefrugtede museæg, hvorved der skabes et embryon det tidligste stadie af liv.
Kloning af dyr er foretaget siden 1996, hvor fåret Dolly blev den første model. Siden har mange forskere forsøgt sig, men med lav succesrate. Særligt asiatiske genforskere har forfinet teknikkerne og forbedret chancerne for, at de klonede dyr ville overleve. Men man har været begrænset til at bruge materiale fra levende væsener.
Den grænse er nu også overskredet, og det har givet reaktioner fra flere eksperter og organisationer, som er bekymrede over, at grænsen for manipulation med liv hele tiden forrykkes. Nogle forskere har desuden advaret om, at ved at genoplive fortiden risikerer man at føre fortidens sygdomme med sig frem til nutiden, hvor vi måske ikke er i stand til at bekæmpe dem.