Dyreforskere advarer mod kloning

Forsøg med kloning af dyr viser, at meget kan gå galt. Dyreforskere advarer mod at bruge teknikken på mennesker

Det er stadig alt for tidligt at bruge kloningsteknikker til mennesker. Uanset om der er tale om dannelsen af helt nye individer - eller dannelsen af nye organer, væv eller celler i forbindelse med behandling af sygdom.

Erfaringerne fra forsøg med dyr viser, at der er stor risiko for, at det kan gå galt undervejs i processen. Den kopi, det er hensigten at skabe ved hjælp af kloning, er ikke en nøjagtig kopi, men risikerer at være misdannet, svagelig eller på anden måde defekt. Der er f.eks. fare for, at de ændrede celler kan give kræft snarere end at helbrede for en eksisterende sygdom.

- Det vil være bekymrende at bruge kloning til mennesker på nuværende tidspunkt. Så længe vi ikke ved mere, end vi gør, kan vi ikke kontrollere teknikken, siger forskningsprofessor ved Danmarks Jordbrugsforskning, lic.med.vet. Henrik Callesen.

Han tilslutter sig de advarsler, som flere udenlandske dyreforskere er kommet med efter, at det amerikanske firma, Clonaid, har bebudet, at det vil hjælpe et forældrepar med at danne et nyt barn til erstatning for en mistet baby. Tidligere har blandt andet den franske sekt, Ralianerne, og den italienske læge Severino Antinori sagt, at de vil forsøge at klone et menneske.

- Vi ser problemer hos alle de dyr, der bliver forsket i: Køer, får, geder og mus. Og vi må forvente, at de samme komplikationer vil opstå på menneskesiden på det stadie, vi er nu, siger Henrik Callesen.

Risiko for kromosomfejl

Et af de store problemer er, at det umiddelbart kan være vanskeligt at se, om det klonede materiale er skadet. Henrik Callesen peger på, at klonede æg ved første øjekast kan se fuldstændig ens ud i et mikroskop, men hvis man bruger mere forfinede undersøgelser, viser det sig, at de kan være meget forskellige og blandt andet have kromosomfejl.

- Derfor er det alt for tidligt at bruge teknikken på menneskeligt materiale. Men det må ikke afholde os fra at diskutere, hvad vi vil og kan bruge kloning til på længere sigt. Forskningen foregår for fuld fart rundt om i verden, og vi er nødt til at diskutere, hvad vi skal stille op med den, siger han.

Den britiske professor, Ian Wilmut, der er en af forskerne bag dannelsen af fåret Dolly - verdens første klonede pattedyr - har ved flere lejligheder advaret mod at klone menneskeligt materiale. Det er stadig ikke sikkerhedsmæssigt forsvarligt, mener Wilmut.

- Kloning er en upræcis og svingende metode. Der er brug for et midlertidigt forbud mod at bruge kloning til mennesker, siger han ifølge den britiske nyhedskoncern BBC. Både Storbritannien og Danmark har forbud mod kloning af mennesker, men England lempede sidste år på reglerne om forskning i terapeutisk kloning - kloning, der sker med henblik på behandling af sygdomme. Herhjemme er det forbudt at forske i terapeutisk kloning, men tilladt at bruge teknikken til behandling.

Det Etiske Råd kom i foråret med en udtalelse om kloning, hvor der var enighed om, at det fortsat bør være forbudt at klone hele mennesker, men et flertal i rådet accepterede forskning i kloning til behandling af sygdomme eller dannelsen af nye organer. Rådets næstformand, jurist Mette Hartlev, der var en del af flertallet, præciserer dog, at forskningen først bør ske, når det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

- Det er selvfølgelig en forudsætning for at bruge terapeutisk kloning, at der ikke er nogen mennesker, der udsættes for unødig risiko. Eventuelle forsøg vil være underlagt de samme regler som al anden lægevidenskabelig forskning, siger Mette Hartlev.

Hun råder Folketinget til at få reguleret lovgiv-ningen, så der ikke længere er et misforhold mellem forbuddet mod forskning i terapeutisk kloning på den ene side - og muligheden for at bruge terapeutisk kloning til behandling på den anden side.

poulsenkristeligt-dagblad.dk