Dollys far advarer mod at klone mennesker

Risikoen for vanskabte børn ved kloning af mennesker er for stor, siger videnskabsmanden, der stod bag kloningen af fåret Dolly, i et interview med Kristeligt Dagblad

Fåret Dolly blev det første pattedyr skabt af celler fra et andet voksent pattedyr. I 1997 lykkedes det et britisk forskerhold ledet af dr. Ian Wilmut at klone fåret. Siden da har både læger og videnskabsmænd verden over svoret, at de vil anvende den samme teknik og blive de første til at klone et menneske. Men dr. Ian Wilmut og hans forskerhold advarer mod menneskekloning. Det tog 276 fejslagne kloningsforsøg at nå til Dolly. Risikoen for vanskabte børn er for stor, siger de.

Ikke desto mindre er fortsat forskning i kloning nødvendig, hvis man vil finde helbredelsesmetoder for sygdomme som for eksempel Parkinsons syge og sukkersyge.

Danmark er et af de få lande, hvor det ved lov er forbudt at klone mennesker og at bruge fostre i klonforskning. Storbritannien har tilladt forskning med fostre op til to uger gamle, men forbød i april sidste år kloning af mennesker. Japan og Frankrig har også gjort det ulovligt. Det britiske videnskabelige akademi »Royal Society« har opfordret til et verdensomspændende forbud, men indtil videre har de færreste lande i verden altså en lovgivning, der forbyder at kopiere voksne mennesker.

Kristeligt Dagblads udsendte har mødt dr. Ian Wilmut lidt uden for Edinburgh, på forskningsinstituttet Roslin Institute, hvor Dolly kom til verden, og hvor han stadig forsker.

Hvordan opfatter du forholdet mellem videnskab og etik?

- Jeg har tænkt en del over det, og jeg mener, der er et særligt ansvar for os for at forsøge at dele den viden, vi har, siger Ian Wilmut.

- Jeg opfordrer også andre af mine kollegaer til at tage del i konferencer. Det er en nødvendighed i øjeblikket. Hvis menneskekloning skulle ske, ville jeg blive meget ked af det. Særligt, hvis det fik de udfald, som vi forventer, så ville jeg blive særdeles vred.

- På den anden side mener jeg ikke, at jeg har et særligt ansvar for det. Det er jo desværre sådan i dag, at folk bliver dræbt i bilulykker. Hvem er ansvarlig for de dødsfald? Er det folk, der har lavet en fejl i bilen, eller er det Daimler og Benz, der for 140 år siden var de første til at bygge en bil.

- Svaret er klart: Det er dem, der laver en fejl i bilerne i dag. Det samme gør sig gældende med kloning: Hvis nogen forsøger at producere en person nu, og det skulle vise sig at blive en ulykkelig begivenhed, ligger ansvaret på dem, der har gjort det, ikke på os, der opfandt teknikken.

- Jeg betragter videnskab i sig selv som en neutral mængde af viden. Spørgsmålet er snarere, hvordan du anvender den viden. Det er en lettere forsimpling, for det betyder, at man ville kunne tillade sig at udføre alle eksperimenter. Det tror jeg ikke på. Der er forsøg, jeg ikke ville udsætte dyr for, uanset hvilken viden jeg ville kunne erhverve.

- Men generelt kommer de etiske temaer ind, når du begynder at tænke på at anvende forskningsviden og overføre den fra eksperimentlaboratoriet til virkeligheden, om det så er dyr, mennesker, miljøet - eller hvor du har i sinde at anvende den.

Du og din kollega, dr. Keith Campbell, der sammen klonede Dolly, har været særdeles aktive i debatten om kloning af mennesker. Mere end det er normalt for videnskabsmænd at være i etiske debatter. Ud over en række artikler har i også skrevet en bog. Hvad driver jer?

- Vi er klar over, at vores forskning repræsenterer et særligt stort gennembrud. Derfor anerkender vi også, at vi har et ansvar ud over det sædvanlige for at blande os. Jeg mener, vi videnskabsmænd har en forpligtelse til at forklare videnskaben, og særligt videnskab som denne, der har både fordelagtige og potentielt skadelig implikatio-ner.

- Det gælder for megen forskning. Som et eksempel kommer det elektroniske udstyr, vi bruger til at optage dette interview, fra den samme fysik, som blev brugt til at sprænge to japanske byer i luften for mere end 50 år siden. Vi må erkende, at videnskab kan skabe ting, som er både nyttige og skadelige. Og når det er tilfældet, mener jeg, vi (forskere, red.) har en forpligtelse til at beskrive, hvad de potentielle anvendelsesmuligheder er, hvordan de kan bruges såvel som at pege på det, som vi mener, er risiciene.

- Omvendt mener jeg, det vil være forkert at bero på videnskabsmændenes dom. Vi er for tæt involveret. Vi har en tendens til at være optimistiske. Ofte, og det gælder ikke bare os her på Roslin Institute, men det gælder videnskabsmænd i det hele taget - har vi en tendens til at sige, at det eller det vil være muligt, mens vi faktisk mener, det kan være, det er muligt, og man må vente og se.

- Derfor mener jeg, sociale domme om, hvorvidt vi skal klone mennesker, er for vanskelige for videnskabsmænd og læger at træffe. Jeg mener, det er en fælles social beslutning, om det er en fornuftig og tilfredsstillende ting at gøre.

Kloning af mennesker

Kort efter at I skabte Dolly, annoncerede en amerikanske videnskabsmand, dr. Richard Seed, at han ville åbne verdens første kloningsklinik for mennesker. Siden da har flere sluttet sig til: Den italienske læge Severino Antinori, den amerikanske fertilitets-ekspert Panos Zavos og den franske sekt Ral-bevægelsen har alle sagt, at de vil være de første til at klone et menneske. Hvordan påvirker det dig?

- Det placerer mig klart nok i en meget krævende situation. Jeg føler, det vil være meget uansvarligt at forsøge at skabe et klonet menneske på nuværende tidspunkt, fordi det mest sandsynlige resultat vil være sene aborter, dødfødte børn og, måske værst af alt, børn, der overlever, men som er vanskabte.

Er du klar til at tilbageholde viden, som kunne være nyttig for dem, der siger, de har i sinde at klone mennesker?

- Jeg ved ikke af, at jeg skulle have noget, der ville falde i den kategori. Jeg ser min mission som at forklare dem, hvorfor jeg mener, de tager fejl. I august og oktober skal jeg deltage i konferencer, hvor dr. Antinori vil være til stede. Og der vil jeg få mulighed for - sammen med andre - at forklare, hvorfor vi mener, han er galt på den.

Har du tidligere talt med dr. Antinori eller andre videnskabsmænd og læger, der har indikeret, at de vil klone mennesker?

- Nej. For mig er forskellen på Panos Zavos og Severino Antinori og andre, at de to er de første, der faktisk har den tekniske ekspertise. Det bekymrende er, at de tilsyneladende betragter kloning som det samme som kunstig befrugtning. De føler tilsyneladende, at nøjagtig som du kan fravælge fostre, der har genetiske defekter, kan du også gøre det samme med kloning.

- Desværre ser det ud til, at de fejl, der forårsager mislykkede kloninger, er meget mere komplicerede end ved almindelige kunstig befrugtning. Det er grunden til, at vi er bekymrede over, hvorvidt det afkom, der er skabt med kloning, måske vil overleve, men være vanskabt, hvad angår immunforsvar, hjerne eller andre organer. Og derfor mener vi, de skal stoppes.

For ikke-eksperter, kan du mere uddybende beskrive, hvad risikoen er ved at klone mennesker?

- Kloning er en meget ineffektiv proces. Ineffektiviteten er en kombination af fiasko under graviditeten og selv efter fødsel. Det betyder, at kvinder vil skulle abortere meget sent i graviditeten, læger vil først meget senere, end man normalt tillader aborter, kunne sige bestemt, at barnet vil blive vanskabt. Vi vil så være i den forfærdelige situation, at vi må foretage abort på et stadie, hvor vi faktisk kunne holde liv i fostret, og hvor det kan trække vejret.

- Hvad gør man så? Vi på Roslin Institute har for nylig overværet fødslen af et lam, der umiddelbart var velskabt. Et stort, stærkt og levedygtigt lam, men som trak vejret for hurtigt, det hyperventilerede på grund af en defekt i lungerne. Vi opdagede det ikke, før dyret var født. Selv ikke med det mest følsomme udstyr.

- Efter 12 dage, hvor det ikke lykkedes os at rette op på den tilstand, besluttede vi, at det var bedst at slå dyret ihjel. Hvad ville du gøre, hvis du havde et barn i den tilstand?

- Det er den slags spørgsmål, som Zavos og Antinori bør svare på.

De advarsler, man kan læse i din og dr. Keith Campbells bog »The Second Creation« (Den anden skabelse. Kun udgivet på engelsk) synes også at række udover det videnskabeligt-medicinske. I forholder jer også til, hvad man kunne kalde de sociologiske sider af menneskekloning.

- Min tilgang er, hvad du kunne kalde et utilitaristisk synspunkt. De spørgsmål, jeg mener, man må stille, er: Hvordan vil det, man producerer, påvirke mennesker, dyr og miljø. Jeg bryder mig ikke om den ide at producere et klonet menneske alene af den grund, at jeg ikke tror, det vil være særligt rart at være en genetisk kopi af en anden person. Det, der vil ske, er, at barnet vil være fysisk meget identisk med originalen, men have en forskellig personlighed.

- Jeg mener, at hvis du tænker konsekvenserne for barnet igennem, vil der uundgåeligt være usædvanlige og ubehagelige forventninger til barnet. Lad os for eksempel antage, at der er tale om en kopi af en far som en metode til at overkomme barnløshed. Så vil der uundgåeligt være en forventning om, at barnet er som faren. Det ved vi allerede nu ikke vil kunne blive tilfældet. Den form for pres er urimeligt.

- Man kan måske illustrere det med en kendt person som eksempel. Antag, at du skaber en genetisk identisk kopi af David Beckham (anfører for det engelske fodboldlandshold, red.).

- Det vil blive forventet, at det barn vokser op og bliver en talentfuld fodboldspiller.

- Intet barn skal presses ind i en situation, hvor det forventes, at det bliver noget særligt. Et barn skal have mulighed for at vokse op og blive et individ. Spørgsmålet er, om det ville kunne gøre det, hvis det er en genetisk kopi. Det er den måde, jeg forholder mig til de etiske valg på: Hvad vil blive resultatet af det, som er foreslået - for de mennesker, de dyr og det miljø, der er involveret.

I beskriver i jeres bog, at grænsen for, hvad mennesket har accepteret, har ændret sig løbende i takt med bioteknologiens udvikling. Hvornår tror du, vi holder op med at være bange for og er klar til at acceptere kloning af mennesker?

- Første gang, et barn blev født efter kunstig befrugtning, blev nogle stødt over det, og nogle er det stadig. Men de fleste mennesker ser det i dag som en nyttig og effektiv måde at overvinde barnløshed på. Kloning er anderledes, mener jeg. Ved kunstig befrugtning sker der det, at køns-celler, der ikke kunne forenes på anden måde, bliver forenet i en skål, og så bliver fostret bragt tilbage i livmoderen, hvor det kan fastgøre sig.

- Kloning tvivler jeg på, vi kan komme til at acceptere. Og jeg tvivler på, at vi kan komme til at forstå, at det her er barn ligner originalen, men er et andet individ, siger Ian Wilmut.

- Jeg tror, at vi altid vil synes, at det at lave en kopi af et andet menneske ikke er en ønskelig ting at gøre.