Kloning
1. Introduktion

Kloning er genetisk kopiering af celler, dyr eller mennesker. Etisk set er der flere problemer ved kloning, især når det kommer til kloning af mennesker. Det første og største er måske, at kloning piller ved selve forståelsen af, hvad det vil sige at være et menneske. Et mere konkret dilemma er, at der skal rigtig mange forsøg til, før det lykkes at skabe en klon.
Hvilke etiske dilemmaer opstår der ved kloning? Hvad siger seneste forkning? Hvad mener religionerne?
Vi ser nærmere på forskningen og dilemmaerne her.

2. Kort fortalt

I Danmark er det forbudt at klone mennesker, men det har siden 2005 været lovligt at klone dyr, hvis det tjener væsentlige medicinske formål. Det ikke lovligt at klone sin hund, hest, ko eller andre husdyr i Danmark. Det er det til gengæld i en række andre lande, hvor kloning kan bruges til avl af kvæg og heste.

3. Typer af kloning
2.1 Reproduktiv kloning

Man skelner mellem to måder at klone i laboratoriet: Terapeutisk og reproduktiv kloning. Reproduktiv klonings formål er at kopiere et helt dyr (eller menneske), ligesom fåret Dolly.

Reproduktiv kloning foregår kort sagt ved, at man tager et ubefrugtet æg og fjerner arvematerialet i ægget. Så smelter man ægget sammen med bindevævsceller fra den, der skal klones. Og efter sammensmeltningen begynder "ægget" at dele sig, ligesom det ville ske, hvis det var blevet befrugtet af en sædcelle. Til sidst fødes klonen.

2.2 Terapeutisk kloning

Terapeutisk klonings formål er at kopiere stamceller for at helbrede sygdomme. Stamceller er de tidligste celler, som opstår, når en sædcelle befrugter et æg. De udvikler sig over tid og specialiserer sig, men tager forskerne stamcellerne helt unge, kan de groft sagt udvikle sig til hvad som helst. Man kan for eksempel forestille sig, at man kan bruge stamceller til at udvikle væv eller nerveceller, som kan erstatte defekte dele af et menneske. Det kan især være relevant for sygdomme, der nedbryder kroppen, som for eksempel Parkinsons sygdom, sklerose eller sukkersyge, hvor visse dele af kroppen er beskadiget.

Etisk råd åbner for at fremstille fosterliv til forskning

Et flertal i Det Etiske Råd er positivt over for fremstilling af forstadier til fostre alene med henblik på forskning. Målet er at finde behandlingsmetoder til kroniske sygdomme, og det vejer tungere end hensynet til de tidligste former for liv, lyder argumentet. Modstanderne er bekymrede

2.3 Naturlig kloning

I tusindevis af år har mennesker klonet planter. Det er nemt. Hvis man tager en stikling fra en plante og sætter den i ny jord, vil den vokse op med præcis de samme gener som den plante, den kom fra. Derfor er det en klon.

Enæggede tvillinger kan også betragtes som kloner. Selvom de ikke er genetiske kopier af en forælder, er de genetiske kopier af hinanden.
Under særlige omstændigheder kan også ubefrugtede æg fra visse arter af orme, fisk, øgler og frøer udvikle sig til voksne kloner af forælderen.
Alle encellede organismer, som for eksempel bakterier og kroppens celler, formerer sig aseksuelt og er derfor kloner.

4. Tværreligiøst set

En buddhist må bruge sin sunde fornuft

Der er ikke nogen overordnet buddhistisk institution, der tager stilling til principielle etiske spørgsmål på vegne af alle buddhister, skriver buddhist Birgitte Kolby Jensen

Hvad mener hinduer om kloning?

Hvordan forholder hinduismen sig til kloning og genmanipulation? Dhamu Chodavarapu svarer her

5. Seneste

Kinesisk fabrik vil klone mennesker

Virksomheden Boyalife Group har planer om at klone 100.000 stykker kvæg i løbet af 2016. Men kloningsfabrikken vil også gerne klone race- og væddeløbsheste, politihunde - og mennesker

Der er langt til de klonede koteletter

Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd bød i går til diskussion om kloning af dyr til fødevarer. Det stod klart, at de klonede koteletter ikke kommer i køledisken foreløbig

Etisk set

Er vi menneskelige om 100 år?

Vi skal prise fremskridtet, men fremskridtet har også en pris. De vigtigste etiske refleksioner angår det menneskesyn, som følger forandringerne. I hvilket omfang vil dette blik for mennesket eksempelvis rumme tolerance og respekt for normalafvigelser, spørger Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd

Hvorfor skal vi ikke vælge det perfekte foster?

Inden århundredets udgang vil alle børn være reagensglasbørn, forudser Jacques Testart, en af pionererne i kunstig befrugtning, som nu advarer mod, at vi er på vej mod ”social kloning” via fosterudvælgelse

Hvor går grænsen i forsøg med blandingsvæsener?

En kimær er et væsen, der består af celler fra to eller flere forskellige befrugtninger f.eks. en blanding et får og en ged. En læser spørger Etikpanelet, om forskere har overtrådt grænser i deres forsøg med kimærer

Ny metode til genetisk selektion møder kritik

MED VIDEO: Kvinder, der benytter sæddonor, tilbydes nu en ny metode til at minimere risikoen for at få et barn med genetiske sygdomme. Etisk skråplan, lyder det fra flere

Klavs Birkholm: Nej til teknologi, der skaber børn med tre forældre

At kunne skabe børn med tre forældre er unødvendigt, risikabelt og dårlig prioritering. Det handler om forskere, der vil anerkendes, ikke om at hjælpe, mener lektor i etik og teknologi og tidligere medlem af det Etiske Råd Klavs Birkholm

Kritik: DNA-forskere "leger" med uddøde arter

Det er perverst, når forskere taler om at genoplive fortiden i form af neandertalere og for længst uddøde dyr som mammutten, mener medlem af Det Etiske Råd.

Se flere