Organisationer vil give dyr menneskerettigheder
Tanken om, at dyr skal have rettigheder ligesom mennesker, vinder frem i USA og flere europæiske lande. Dyrebeskyttelse ligestilles i flere landes lovgivning med ligestilling og bekæmpelse af racisme. Vi står over for et moralsk paradigmeskift, mener ledende dyreetikere
Spørgsmålet om dyrs rettigheder er i stigende grad på dagsordenen i de vestlige lande. Dyr skal ikke kun beskyttes mod mishandling og unødig lidelse, men også have rettigheder, der sidestiller dem med mennesker, mener mange dyreværnsorganisationer, og synspunktet vinder frem i takt med, at vores forhold til dyr ændrer sig.
”Vi oplever et paradigmeskift, hvor vi bevæger os væk fra det synspunkt, at dyr er ting, redskaber, maskiner eller varer, der er til for vores skyld. I stedet udbredes det synspunkt, at dyr er følende væsener, som har en værdi i sig selv. De har værdighed og har derfor krav på at have rettigheder,” siger en af verdens førende dyreetikere, lederen af Oxford Center for Animal Ethics, Andrew Linzey, til Kristeligt Dagblad.
Den australske tænker Peter Singer har populariseret tanken om ”artsracisme” mod dyr som en parallel til racisme mod befolkningsgrupper. Et eksempel på, at denne tanke vinder terræn, er den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu, som sidste år i et forord til Andrew Linzeys bog ”Global Guide to Animal Protection” skrev:
”Jeg har brugt mit liv på at bekæmpe diskrimination og uretfærdighed, uanset om det gjaldt sorte, kvinder eller homoseksuelle. Men der er andre former for uret, ikke blot mod mennesker, men også mod dyr.”
I USA har appelretten i Albany i delstaten New York netop behandlet en sag om, hvorvidt chimpansen Tommy skal have status som person. Sagen er endnu ikke afgjort, men hvis dommerne giver organisationen bag retssagen ret, vil Tommy få ret til at leve i naturlige omgivelser i stedet for i et i øvrigt lovligt chimpansebur. I så fald vil zoologiske haver ikke kunne vise chimpanser, og andre organisationer arbejder på at opnå et lignende forbud mod shows med delfiner.
En anden amerikansk organisation, The Great Ape Project, har startet en underskriftindsamling for at få vedtaget en FN-konvention om dyrerettigheder som en parallel til FN's menneskerettighedskonvention.
”I moralfilosofien er tanken om dyrerettigheder alment accepteret, hvor det var et marginalt synspunkt for 40 år siden. I den brede befolkning er interessen for dyrs rettigheder også vokset markant, og dyrerettigheder ses ikke som en latterlig idé, selvom det overvejende udmøntes i opbakning omkring dyrevelfærd: Vi må godt bruge dyr til vores egen fordel, men de skal behandles ordentligt. Men opfattelsen af, hvad der er ordentlig behandling, flytter sig. For 30-40 år siden var det acceptabelt at teste kosmetik på dyr. Det er det ikke længere,” påpeger en anden fremtrædende specialist i dyrerettigheder, Robert Garner, professor i politisk videnskab ved universitetet i Leicester i Storbritannien.
Tidligere på året viste sagen om giraffen Marius, der vakte forargelse langt uden for Danmarks grænser, at offentligheden i stigende er følsom over for dyrs ret til at leve for deres egen skyld. Dette synspunkt fører blandt andet til voksende kritik, ikke blot af burhøns og andre former for landbrug, men af hele tanken om at benytte dyr til føde.
”Fødevarevirksomheder begynder i stigende grad at inddrage dyrevelfærd i deres kriterier for socialt ansvar som en reaktion på forbrugernes stigende interesse for spørgsmålet. Og vi ser, at markedet for vegetarprodukter vokser markant i visse europæiske lande, især i Holland,” siger Lina Christensen, projektansvarlig i Eurogroup For Animals, den europæiske paraplyorganisation for dyrebeskyttelsesorganisationer, deriblandt Dyrenes Beskyttelse.
I Frankrig har den kendte politiske kommentator Franz-Olivier Giesbert netop udgivet bogen ”L'Animal est une personne” (på dansk: Dyret er en person). Og den franske mesterkok Alain Ducasse er for nyligt gået helt væk fra at servere kød i den trestjernede restaurant på Plaza Athénée-hotellet i Paris.
Frankrig har netop ændret dyrs juridiske status, så de ikke længere betragtes som ting. Schweiz, Tyskland og Østrig har indført pligten til at beskytte dyr i deres forfatninger. Og EU's Lissabontraktat karakteriserer i sin paragraf 13 dyr som ”følende væsener” og gør dyrebeskyttelse til en prioritet på linje med kønsligestilling og bekæmpelse af diskrimination.