Ville du tage en pille mod ulykkelig kærlighed? 

”Jeg prædiker ikke et lidelsesevangelium, men man kan ikke sige, at et lidelsesfrit liv er et lykkeligt liv,” siger filosof Anne Marie Pahuus.

Forskningen kan være på vej med en kur mod ulykkelig forelskelse og kærlighedskvaler. Kærlighed og vanvid kan minde om hinanden, og man kan ikke udelukke, at kærlighed kan kræve behandling, mener filosof. Men er det lykken at fjerne ulykken? 

Sisse er teenager og har været forelsket i den samme fyr i et år. Han er forelsket i en anden, men det gør hende ikke mindre besat af ham. Hun bliver ”ædt indefra”, skriver hun på et af nettets fora, hvor ulykkeligt forelskede deler deres kvaler.

”Jeg græder mig selv i søvn hver anden nat, jeg er begyndt at skade mig selv, og jeg ønsker ikke at skade mig, men det gør så ondt inden i mig, jeg kan ikke lade være, jeg føler mig så dum og dårlig, fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre!”

Man kan vælge at trække på smilebåndet og tænke, at følelser og tanker som disse hører enhver teenager til. Men faktum er, at ulykkelig forelskelse kan være en hård lidelse, og for nogle fører en ulykkelig kærlighedshistorie til psykisk sammenbrud.

Af samme grund har filosoffer og kunstnere i årevis grublet over, om der findes en kur mod kærlighed. Og det gør der muligvis.

Nyere forskning peger i hvert fald i retning af, at følelser knyttet til kærlighed kan begrænses gennem medicinsk behandling meget lig behandlingen af misbrug eller depression, skriver den britiske avis The Independent. 

”Nogle af de seneste studier af hjernen viser, at der er tydelige paralleller mellem virkningen af afhængighedsskabende stoffer og det at være forelsket,” fortæller Brian D. Earp, som forsker i neuro-etik ved Uehiro Center for Praktisk Etik, Oxford Universitet.

“Begge aktiverer hjernens belønningssystem, kan overvælde os, så vi glemmer andre ting og kan få os til at trække os tilbage, når de ikke længere virker. Det lader til ikke bare at være en kliche, at kærlighed er som et narkotikum,” siger han.

Medicin mod begær efter det andet køn er allerede uofficielt i brug. I Israel får nogle unge mandlige ortodokse jøder for eksempel antidepressiv medicin for at begrænse deres sexlyst – en bivirkning ved medicinen – så længe de ikke er gift. Og i visse tilfælde kunne en mere raffineret medicinsk behandling af ofre for ulykkelig forelskelse også være gavnlig, mener Brian D. Earp. For eksempel mennesker i et voldeligt forhold, som ikke er i stand til at bryde den følelsesmæssige tilknytning. 

“Hvis for eksempel en kvinde i et voldeligt forhold kunne få adgang til medicin, der kunne hjælpe hende med at bryde båndet til sin voldelige kæreste, så mener vi, at det kunne retfærdiggøres – under forudsætning af, at det var sikkert og effektivt,” siger han.

Men ville det overhovedet være lykken for ulykkelige mennesker, hvis forskerne opfandt en medicin mod kærlighedskvaler?

Anne Marie Pahuus, lektor i filosofi, prodekan ved Aarhus Universitet og forfatter til bogen "Kærlighed", er i tvivl. Hun undervurder ikke forelskelsens evne til at hyle mennesker ud af den.

”Op gennem idehistorien har man ofte lagt mærke til, at forelskelse har elementer af vanvid i sig, og på latin lægger de to ord sig tæt op ad hinanden (amans og amens, red.). Det er indlysende, at der skal lindring til i form af medicin, hvis folk lider voldsomt, for eksempel ved en sindssygdom. Hvis forelskelsen handler om mere end, at man holder op med at spise og sove, hvis der er tale om besættelse, som sætter sig som en permanent tilstand, så kan man også tale om behovet for lindring,” siger hun.

Man behandler allerede mennesker mod voldsomme følelser medicinsk, påpeger Anne Marie Pahuus. I fængsler i USA har man for eksempel rask væk medicineret indsatte mod vrede kombineret med terapi. Men man skal alligevel være varsom med at forsøge at fjerne de ulykkelige følelser med piller, mener hun.

”Jeg prædiker ikke et lidelsesevangelium, men man kan ikke sige, at et lidelsesfrit liv er et lykkeligt liv,” siger hun.

”Den store lykke kommer i en eller anden forstand ved, at man kender skrøbeligheden af livet. Kærlighedssmerte kan være et gennembrud til en dybere forståelse af sig selv, selvom det i øjeblikket er ulideligt svært. Det er noget af det, digterne har fat i; at kærligheden både nedbryder og heler os. Fjerner man nedbrydningssiden, fjerner man måske også den grænseløse, næsten metafysiske oplevelse af kærligheden.”

Skulle forskere opfinde en medicin, som kan hjælpe mennesker til at bryde ud af eksempelvis et voldeligt kærlighedsforhold, løser det heller ikke nødvendigvis noget, mener Anne Marie Pahuus.

”Hvis noget har taget magten over ens liv, kan det være rart at få hjælp. Det kan være tilfældet med et voldeligt forhold. Men risikoen for, at man havner i nyt voldeligt forhold, er stor. Det er en terapeutisk proces, man må tage på sig som person. Folk skal orke at arbejde med sig selv,” siger hun.

En medicinsk kur mod ulykkelig kærlighed er fristende, mener Mickey Gjerris, teolog, lektor i bioetik ved Københavns Universitet og medlem af Det Etiske Råd. Mange forældre vil sikkert være fristet til give sådan en pille til deres ulykkelige teenagesøn eller -datter, som er blevet forladt af kæresten:

”Tro mig, det har jeg været fristet til,” siger han halvt i spøg.

”Men nu er der jo kun tale om fremtidsvisioner, som der ofte ikke er hold i. For nærværende er der, så vidt jeg kan skønne, blot tale om medicin, som sløver én så meget, at man ikke oplever sorg over kærligheden. Men fjerner man det, der gør ondt, så fjerner man også det, der gør godt. Og er det virkelig værd at gå rundt i en zombietilstand, hvor man ikke involverer sig i andre eller kan blive forelsket? Jeg ved ikke, om det er at foretrække for nogen,” siger han.

Trods hans skepsis vil han ikke udelukke, at nogle svære tilfælde kunne have glæde af ”anti-kærligheds”-medicin. For eksempel hvis et menneske bliver psykotisk eller bryder sammen i årevis af at blive forladt. Men det er heldigvis ikke den normale reaktion, siger han.

”I langt de fleste tilfælde er en ulykkelig forelskelse en del af det at blive menneske. Man bliver klogere af det og udvikler sin empati over for andre, fordi man ved, hvordan det er at blive forladt. Det er helt grundlæggende en del af kærligheden at man kommer langt ned og højt op. Det tydeligste tegn på, at man elsker nogen, er, at det kan gøre ondt at miste dem.”

Ulykkelig kærlighed skal dog meget gerne behandles. Det mener Michael Kjærsgaard, der som såkaldt neurocoach ved Dansk Center for Neurocoaching har haft cirka 100 mennesker i behandling for ulykkelig kærlighed. Centret har også hjemmesiden ulykkeligkærlighed.dk.

Han kalder forelskelse for ”en sindssyg cocktail af hjernens mest kraftfulde lykkestoffer”. Bliver vi afvist, stopper produktionen af disse lykkestoffer, og vi ryger ned i et kemisk hul, og følelsen af ulykkelig kærlighed kan udløse depression og ligefrem føre til selvmord, mener han.

Men han er stærkt skeptisk over for at behandle med medicin:

”Det lyder da mest af alt som en zombie-pille.”

I stedet skal man selv lære at påvirke hjernen gennem ændringer i tanke, følelse og handling og dermed påvirke kemiske processer i hjernen dér, hvor der er brug for det. Det er dét, neurocoaching går ud på. Lærer man først det, kan man bedre kontrollere den primitive del af hjernen, der er ansvarlig for følelser som sorg, stress og depression.

”Hvis man arbejder med sig selv og ikke bare lægger låg på med medicin, alkohol eller anden selvmedicinering, kan man give sig selv et kærligt spark fremad. Man kommer ikke bare af med ulykkelig kærlighed, men finder ud af, at man kan bruge hjernen på en måde, så man bliver mere modstandsdygtig over for de slag, livet uvægerligt giver,” siger han.

Som filosof vil Anne Marie Pahuus gerne gå en lidt anden vej. Ifølge hende lider vi under nogle romantiske grundforestillinger om, at der kun er den eneste ene, og at begær lever af, at man ikke kan opnå det, man begærer:

”Det er en overbelastning af kærlighedsbegrebet, som volder ulykker. Jeg vil hellere forebygge ved at afskaffe denne overbelastning og dermed måske komme af med den sygelige forelskelse frem for at medicinere folk imod den.”