Udfordringer for en storrygende bedstemor

En storrygende bedstemor er ked af ikke at måtte få sit barnebarn på besøg, fordi svigerdatteren siger, at der er røgpartikler og nikotindunst overalt i lejligheden. Modelfoto Foto: Linda Kastrup Denmark

Svigerdatteren vil ikke komme på besøg med barnebarnet, fordi bedstemors hjem lugter af røg. Hvad skal jeg gøre? spørger den ulykkelige bedstemor, der i det hele taget oplever kontakten til svigerdatteren som svær

Kære brevkasseFor godt et år siden blev jeg bedstemor for første gang. Min snart 40-årige søn og min 30-årige svigerdatter havde kun kendt hinanden i kort tid, da hun blev gravid. De bor tæt på mig i en skøn lejlighed. Alligevel har jeg kun set mit barnebarn cirka en gang om måneden. Jeg er uddannet pædagog og var i faget i mange år, så jeg er vant til små børn og nyder deres spontanitet.Problemet er, at jeg er storryger for det er man, når man ryger 20 cigaretter om dagen. Men jeg gør det aldrig i andres hjem. Det kunne ikke falde mig ind. Når jeg er på besøg hos barnebarnet, går jeg ud på altanen. Desværre nægter min svigerdatter at komme på besøg hos mig, fordi hun siger, at der er røgpartikler og nikotindunst overalt i lejligheden, i møbler og gardiner og i alt mit tøj og tillige kattehår, fordi jeg har kat. Der er ellers ingen i familien, der har lidt af astma eller allergi.

LÆS OGSÅ:Samvær er det vigtigste, bedsteforældre kan give deres børnebørn

Hvis min søn lige smutter forbi sin gamle mor på vej hjem fra arbejde, kan min svigerdatter straks lugte det og sender ham fluks i bad og beder ham vaske tøjet, som han har haft på. Efterhånden kan min søn og jeg kun tale sammen i haven. Vi taler i øvrigt aldrig om hende bag hendes ryg. Det har på en måde været en stiltiende aftale mellem os.Jeg har røget i mere end 40 år, og jeg har selvfølgelig prøvet at stoppe flere gange. Desværre uden held. Da jeg skulle være bedstemor, havde jeg de bedste intentioner, da mit barnebarn ikke skulle ligge i en røgfyldt bedstemors arme. Men selv en dyr hypnotisør kunne ikke hjælpe mig. Jeg har ellers et udmærket helbred, og min søn voksede op i et rygerhjem med to voksne rygere og rygende bedsteforældre. Og han fejler intet med sin vejrtrækning i dag.Jeg ønsker ikke at forsvare rygning, for det er noget møg. Men da jeg begyndte for mange år siden, vidste man ikke bedre. Da jeg dengang kom til København fra provinsen, blev jeg ugleset, fordi jeg ikke røg. Og nu bliver jeg ugleset, fordi jeg ryger.LÆS OGSÅ: Bedsteforældre er vigtige for børns opvækstDet smerter mig, at jeg aldrig kan have besøg af den kommende generation i mit hjem. Det ville kræve en fuldstændig udrensning med udsmidning af mange ting. Min svigerdatter har fortalt mig, at det ikke nytter noget, at jeg for eksempel bare køber en ny sofa og nye gardiner, for de vil blive smittet af mange andre ting i mit hjem, ligesom kattehårene er et problem. Skal jeg virkelig aflive min kat og bedste ven gennem 13 år og smide alt mit indbo ud?Jeg har forsøgt mange ting. For eksempel har jeg lavet mad og tilberedt den i deres hjem, så de ikke havde udgifter på mig. En gang lavede jeg krebinetter med nye kartofler, ærter og gulerødder, en anden gang frikadeller med stuvet hvidkål. Så fik jeg at vide af svigerdatteren, at de ikke spiste den slags mad i hjemmet, selvom det var meget tydeligt, at min søn elskede maden. Tænk, at hun slet ikke kunne nyde at være fri for at tænke på aftensmad de to gange.Måske tænker I, at min søn må være en vatnisse. Det er han slet ikke. Han har en god stilling i et internationalt firma og er blevet headhuntet flere gange. Han er typen, der ikke kunne drømme om at løbe fra sit ansvar. Faktisk er det den eneste gang, at min svigerdatter har sagt noget pænt til mig: Esther, du var helt alene om opdragelsen af ham. Det har du gjort godt.Hvad kan jeg gøre? Jeg har også inviteret dem ud at spise flere gange. Men det falder heller ikke rigtig i god jord. Sidst pakkede jeg en flot madkurv, som vi kunne have med i parken. Så var der noget i vejen med, at der var andre mennesker i den park, som hun ikke brød sig om.Jeg ved snart ikke mine levende råd, hvad jeg kan gøre for at få lov til at deltage i mit barnebarns liv.For øvrigt er mit barnebarn heller ikke døbt, fordi moderen ikke kan forholde sig til det. Min søn er ellers fortaler for, at mit barnebarn skal døbes, men han orker ikke hendes evindelige konflikter.Venlig hilsenEsther

Kære Esther

Det er ikke så let at finde en god løsning på dine spørgsmål, og vi forstår godt din tristhed over den komplicerede kontakt med din svigerdatter. For der er flere problemområder. Du er selv inde på et meget væsentligt problem, som er rygningen. Det er efterhånden velkendt, at det er noget rigtigt møg, som du kalder det. For både aktiv og passiv rygning er sundhedsskadeligt, og tillige er det ikke til at komme uden om, at lokaler, hvor der ryges meget, får en meget ubehagelig lugt for alle, der ikke ryger. Og måske skal du tænke på, at du ikke selv lugter det på samme måde, dels fordi du selv er ryger, og dels aftager et menneskes lugtesans ganske betydeligt gennem livet.

Du har ihærdigt forsøgt at holde op, og det er ikke let, når afhængigheden skriger i kroppen efter 40 års forbrug. Alligevel vil vi gerne opmuntre dig til det, for eksempel via Sundhedsstyrelsens hjemmeside stoplinien.dk.

Måske kunne et skridt også være, at du besluttede dig for ikke at ryge indendørs i det hele taget, heller ikke hos dig selv. Det kunne være en måde at være realistisk på, sådan at du både fik et langt bedre indeklima og samtidig ikke nødvendigvis sluttede med at ryge lige med det samme. Ad den vej ville der være større chancer for besøg af de nærmeste i fremtiden. Ville det offer være for stort, synes du?

Vi tænker samtidig, at din svigerdatters problem ikke bare handler om rygning, men giver sig udslag i flere forhold. For hun ser ikke ud til at have kompromiser og samarbejdsløsninger som sin spidskompetence. Men det er den svigerdatter, du har, og hende har du ikke muligheder for at ændre. Så fortsæt med at være kreativ i dine forsøg på kontakt, for derved opbygger du kontakten til dit barnebarn. Og på et tidspunkt om nogle år har han selv sine ønsker og meninger og kommer måske selv på besøg eller vil på tur med dig.

Din søn er ikke en vatnisse, siger du. Og det er måske heller ikke det rigtige udtryk. Alligevel møder vi desværre jævnligt mænd med ledende stillinger ude i den store verden, som på hjemmefronten bliver underligt tamme uden at tage konflikten med konen, som måske har taget monopol på børneopdragelsen og meget andet. Det er ikke til nogens fordel og skaber let afstand og konflikt på den længere bane de voksne imellem og mellem generationerne. Måske kunne du nævne det for din søn på et tidspunkt på en vis måde med dette svar in mente. For det kunne han godt have brug for at tænke over.
Mange hilsener

Annette og Jørgen Due Madsen