Skræmte mænd afholder sig fra hverdagssituationer med børn

Helt almindelige hverdagssituationer som at hjælpe ved toiletbesøg, bade egne børn eller børnebørn eller bare at være alene med børnenes kammerater er, føler nogle mænd, blevet en risiko, de helst ikke vil løbe. Foto: Henrik Sørensen Denmark

Pædofilifrygt og angst for at blive mistænkt eller anklaget for overgreb på børn har fået tag i den helt almindelige dansker. Nye undersøgelser viser, at mænd i dag kan føle sig ramt helt ind i identiteten som far og at de selv i dagligdagen frygter mistro

Det er ikke kun pædagoger, der arbejder med børn, men også helt almindelige mænd, fædre, bedstefædre og onkler, der i dag er bange for at blive beskyldt for pædofili.

I denne uge fremlage forskningsgruppen Paradox fra Aarhus Universitet to nye undersøgelser, og mens debatten langt overvejende har beskæftiget sig med mistænkeliggørelse og uberettigede anklager i forhold til mandlige pædagoger og medhjælpere som for eksempel illustreret i den biografaktuelle film Jagten så peger undersøgelserne også på, at almindelige mænd frygter mistænkeliggørelse.

LÆS OGSÅ: Den værste anklage

16 procent tilkendegiver, at de har ændret adfærd over for børn inden for det seneste år, og 30 procent har tænkt på risikoen for at blive anklaget for pædofili.

De kan rammes udefra som indefra af frygt og kan være så påvirket af den, at de forsøger at forudse og undgå situationer, der kan misforstås.

Helt almindelige hverdagssituationer som at hjælpe ved toiletbesøg, bade egne børn eller børnebørn eller bare at være alene med børnenes kammerater er, føler nogle mænd, blevet en risiko, de helst ikke vil løbe.

LÆS OGSÅ: Læge: Jagten går de pædofiles ærinde

Forskningsgruppen Paradox beskriver frygten som en inficering af vores tankemønstre, der kan trænge dybt ind i menneskers inderste tanke- og følelsesliv.

Det mistænksomme blik kan integreres og rettes imod en selv af en selv, selvom man ikke er det fjerneste pædofil, fremgår det i den ene undersøgelse.

DOKUMENTATION:Se spørgeskema-undersøgelsen om frygt for pædofili- og incestanklager fra Aarhus Universitet her

En af de mænd, der faktisk er blevet uberettiget beskyldt for incest, er Frank L., som optræder anonymt i Kristeligt Dagblad i dag

Jeg er psykisk blevet en anden og tør knap nok gå fra min seng til toilettet i underbukser, hvis min syvårige datter har overnattende veninder på besøg. I dag har jeg vendt mit eget blik mod mig selv og ser med andre øjne på alt, hvad jeg selv siger og gør i forhold til min datter og andre børn. Jeg er skræmt og bruger en masse energi på at sikre mig, at ingen misforstår noget. Det føles som om alt det, der før var naturligt og almindeligt, med et slag er blevet noget, man kan bruge imod mig, siger han.

LÆS OGSÅ: Psykolog: Modigt af Vinterberg at lave film om pædofili

Samfundets voksende pædofilifrygt blev sået efter en grim pædofilisag i 1997, mener Steen Baagøe Nielsen, lektor, ph.d. i pædagogik og kønsforskning på Roskilde Universitet.

Han ser også en form for historisk usikkerhed, som stadig klæber til mænd, i forhold til hvad deres grundlæggende motiver er, når de ønsker at arbejde med børn eller bare at være nærværende fædre.

Vi bevæger os mod et balanceret og ligeværdigt forældreskab, hvor nærhed og intimitet med børnene naturligt kommer i første række. Vi er ganske langt på vej, men der er stadig et stykke vej at gå, siger han.