Narcissisme er blevet en folkesygdom

Vi står både i en alvorlig økonomisk krise og en klimakrise, men det opdager vi måske ikke, fordi vi har travlt med vores nye frisure eller den næste fest, vi skal gå til. Fordi den moderne narcissist er evigt utilfreds og skal anerkendes af andre, engagerer han sig ikke i de store problemer lige foran ham," siger Ole Thyssen professor i filosofi ved CBS. Foto: Roy Morsch

Det grænseløse samfund gør os så selvoptagede og afhængige af andres anerkendelse, at vi ikke får løst de store problemer, mener eksperter

Forældre, der bilder deres tonedøve børn ind, at de sagtens kan blive sangstjerner. Teenagere, som bruger timer foran spejlet på at sminke sig til det fotografi, der er flot nok til at fremme deres image på nettet. Eller politikere, der går mere op i at få en ministerpost end at leve op til partiprogrammet.

Det er ifølge både danske og udenlandske eksperter i psykologi og samfund blot få blandt mange eksempler på, at narcissismen eller i hvert fald en udpræget selvoptagethed er på fremmarch i den vestlige verden.

LÆS OGSÅ:Den overdrevne selvoptagethed æder os op

En af USAs førende psykologiforskere, W. Keith Campbell, har sammen med kollegaen Jean M. Twenge skrevet bogen The Narcissism Epidemic: Living in the Age of Entitlement (Narcissisme-epidemien: At leve i rettighedskulturens tidsalder), som netop skildrer narcissismens moderne sejrsgang.

Narcissismen er alle vegne. Reality-tv giver den næring ved at gøre almindelige mennesker kendte for at være kendte. Forældre indpoder den ved at klæde deres børn i bluser påtrykt prinsesse og supermodel. Det gør narcissismen til en moderne folkesyge, der tærer på den sociale sammenhængskraft og er med til at gøre os alle mere deprimerede, ensomme og gældstyngede, siger W. Keith Campbell.

Bogen, der koncentrerer sig om den voksende udbredelse af narcissistiske personlighedstræk i den almindelige befolkning, er allerede nu blevet en bestseller i USA. I Danmark er vi godt på vej i samme retning, som den udvikling bogen beskriver, mener lektor, cand.psych. ved institut for organisation på handelshøjskolen CBS Signe Vikkelsø.

LÆS OGSÅ:Det handler om andre end dig

Der er mange af os, der lider af narcissistiske forstyrrelser, som kommer til udtryk i form af en konstant søgen efter bekræftelse udefra. Men det er tomme kalorier og skruen uden ende, fordi det ikke fører til indre selvværd. Man bliver kun endnu mere sulten af det, siger Signe Vikkelsø, der mener, at det er frugten af et mere grænseløst samfund.

Mange i dag bliver opdraget til, at der ikke er nogen grænser for, hvad de kan blive til, hvis bare de tror nok på det eller bruger de rigtige præparater, men det er jo ikke rigtigt. Får man ikke den naturlige fornemmelse for sin egen formåen, og får man konstant udvisket sine grænser, så ender man med et oppustet ego. Men det fører også til en manglende selvaccept, hvor man er afhængig af anerkendelse udefra, siger hun.

LÆS OGSÅ:Det etiske kompas skal justeres

Det mener også psykolog Lars Lundmann Jensen, der står bag bogen Hvem er jeg? narcissisme og personlighed i det senmoderne samfund og forsker i personlighed ved Københavns Universitet.

I det omfang, vi promoverer os selv på Facebook og gerne vil være kendte og komme i fjernsynet, kan man sige, vi er narcissistiske. Det handler meget om, at identitet er blevet et individuelt projekt, hvor den tidligere i langt højere grad var forudbestemt. Var din far tømrer, blev du det formentlig også, ligesom du blev boende på din fødeegn og havde det samme forhold til tro som dine forældre. Anerkendelse handler om vores behov for at være noget, men i dag ligger den anerkendelse ikke implicit. Der er frit valg på alle hylder, både hvad angår uddannelse, bolig og religion. Derfor ser vi en stigende jagt på anerkendelse og bekræftelse, siger Lars Lundmann.

Samfundsdebattør og professor i filosofi ved handelshøjskolen CBS Ole Thyssen er bekymret for, at den stigende selvoptagethed i samfundet betyder, at vi ikke tager hånd om de store problemer.

I kraft af øget rigdom og de sociale mediers fremdrift er der kommet et øget fokus på mig, mig, mig, hvor folk hører sig selv og ingen andre. Måden, jeg bor på, klæder mig på og rejser på, er blevet en form for staffage for min egen selvrepræsentation. Konsekvensen er desværre et mere nervøst og mindre overlevelsesdygtigt samfund, hvor vi ser os selv mere, end vi ser verden og dens problemer. Vi står både i en alvorlig økonomisk krise og en klimakrise, men det opdager vi måske ikke, fordi vi har travlt med vores nye frisure eller den næste fest, vi skal gå til. Fordi den moderne narcissist er evigt utilfreds og skal anerkendes af andre, engagerer han sig ikke i de store problemer lige foran ham, siger Ole Thyssen.

Andre læser lige nu