Kritik af politikernes retorik om østarbejdere

I visuel kommunikation lærer eleverne at fortælle en sammenhængende historie gennem billeder, video, tekst og lyd. Historien skal kunne begå sig på flere elektroniske platforme. Oreoluwa er i gang med at vise Michael et projekt på ipad, mens Agate ser billeder igennem til sit projekt. Foto: Iris

Politikere kalder østeuropæere græshopper og jordbærplukkere. Retorikken er et problem, mener kritikere. En legitim politisk debat, mener andre

I debatten om, hvorvidt østeuropæisk arbejdskraft truer vores velfærdssystem, har en række danske politikere omtalt polakker og rumænere som blandt andet græshopper og jordbærplukkere.

Men den hårde tone er et problem. Det mener blandt andre Tarek Hussein, jurastuderende og debattør. Han sammenligner retorikken med omtalen af jøderne i 1930erne og muslimske indvandrere i 1990erne. Og han mener, vi bør lære af tidligere tiders dårlige eksempler:

Man har sagt langt værre ting om muslimer end græshopper. De blev for eksempel sammenlignet med kræftsvulster. Så måske burde jeg glæde mig over, at man har fundet en ny prygelknabe som årsagen til alt ondt i samfundet. Men jeg synes i stedet, vi burde lære af det.

Brian Mikkelsen (K) har kaldt østeuropæere græshopper, der hopper ind på marken, suger al energi ud og derefter hopper videre til næste mark.

Og han har i et debatindlæg i Berlingske skrevet, at nu skal enhver jordbærplukker have børnepenge til poderne hjemme i Polen eller Bulgarien fra første arbejdsdag i Danmark.

LÆS OGSÅ: Må man kalde østeuropæere for græshopper

Trine Bramsen (S) har også udtalt, at man skal stresse rumænerne, så de ikke har et indtryk af, at de bare kan komme og bruge Danmark som campingplads.

Men politikerne bør undgå en så voldsom retorik, påpeger blandt andre Uffe Østergaard, professor ved Copenhagen Business School og historiker med speciale i europæisk identitetshistorie:

Jeg mener, man som ordentlig politiker bør undgå at formulere sig på den her måde. Det næste bliver, at man kalder dem rotter, skorpioner eller noget endnu værre.

At retorikken er skærpet handler dog i høj grad om, at man ikke har taget fat på problemerne i tide, mener Jakob Mathiassen, betonarbejder og forfatter til blandt andet bogen Kamppladser Øst-arbejdere og social dumping i byggeriet, som udkom i onsdags. Ifølge forfatteren bruger danske håndværkere en sindssygt hård tone om udenlandsk arbejdskraft. Han har selv taget del i det hvilket han tager afstand fra:

I en samtale kom jeg og min kammerat til at sige, at de der østarbejdere bare skal ud selvom vi begge er imod, at man taler sådan om andre mennesker. Det er ærgerligt, for begge grupper er ofre for blandt andet nogle økonomiske bevægelser, man ikke har noget med at gøre. Men hvis der blev gjort noget ved problemerne, ville der ikke være sådan et pres.

Debattør og ph.d. i historie Mikael Jalving mener derimod slet ikke, der er grund til bekymring eller kritik:

Det er en legitim og ganske almindelig politisk debat ikke en skønhedskonkurrence. Billedsproget må gerne være stærkt, for vi er mennesker, der har følelser, og sproget er en afspejling af vores møde med virkeligheden, siger Mikael Jalving, der finder det forstemmende, at man ikke kan have en debat uden at tale om tonen:

Det er først et problem, hvis vi censurerer og finkæmmer den politiske debat. Så bliver den løgnagtig og hyklerisk og giver ikke mening for almindelige mennesker.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Brian Mikkelsen.