Kosovo er blevet centrum for kriminel handel med organer
En uskøn blanding af fattigdom, kaos og læger uden skrupler har gjort Kosovo til et nyt center for organhandel. Det hele begyndte måske for at finansiere Kosovos befrielseskrig
Efter at fem læger mandag i denne uge blev dømt for ulovlig organhandel i Kosovo, har den europæiske retsinstans for Kosovo, Eulex, udstedt en ny arrestordre mod yderligere otte mistænkte. Dermed er der for alvor gået hul på bylden om organsalg i Kosovo, som menes at være et af de centrale lande i den illegale handel med organer til transplantation.
Denne sag viser ud over enhver tvivl, at menneskehandel med organhandel for øje har fundet sted i dette land over en længere periode, sagde Eulex-anklageren, Jonathan Ratel, til den amerikanske avis New York Times efter dommen.
Jonathan Ratel understregede samtidig, at det var en stor dag for ofrene for organhandelen.
Der er blevet sendt en advarsel til alle de sundheds-arbejdere, der kunne lade sig friste af denne form for aktivitet, der drives af grådighed, og som består i at tjene penge på de fattige, sagde han.
LÆS OGSÅ: FN i Kosovo kendte til organhandel
Omkring 25 nyretransplantationer er blevet foretaget over en otte måneder lang periode af læger på privatklinikken Medicus i udkanten af hovedstaden, Pristina. Ofrene blev rekrutteret blandt fattige og udstødte befolkningsgrupper i blandt andet Rusland, Kazakhstan, Ukraine og Hviderusland. Modtagerne af organerne var velhavende patienter fra Tyskland, Polen, USA og Canada.
Israel, hvor organdonation er sjældent af religiøse årsager, men behovet er stort, menes at spille en central rolle i den internationale handel med organer. Også Kina og Indien er storleverandører af organer, og i de seneste år er Kosovo blevet optaget på listen over lande, der bidrager til organhandelen.
Det er kombinationen af økonomisk kaos og tilstedeværelsen af lægelig ekspertise, der har gjort Kosovo til en af de betydelige aktører, mener Balkankenderen Karsten Fledelius fra Københavns Universitet.
Arbejdsløsheden i Kosovo er oppe på 75 procent, og hele 90 procent af de unge er arbejdsløse. Der er næsten ingen officiel økonomisk aktivitet i Kosovo, som er afhængig af, hvad gæstearbejdere i udlandet kan sende hjem. Og myndighederne har meget lidt kontrol med, hvad der sker ude i landet. Det er en rigtig god grobund for kriminel aktivitet. Dertil kommer, at Kosovo har en veluddannet elite, herunder læger, der har ekspertisen til at gennemføre den slags operationer. Det er denne kombination, der har gjort organhandelen mulig, mener Karsten Fledelius, der netop er kommet hjem fra et studieophold i Kosovo.
LÆS OGSÅ: Kosovo fejrer fødselsdag med vingeskudt ry
Retssagen har sat fornyet gang i mistankerne om, at Kosovos organhandel begyndte allerede under befrielseskrigen mod Serbien. Den internationale Straffedomstols daværende anklager, Carla Del Ponte, efterforskede rygter om, at Kosovos Befrielseshær finansierede sine våben ved at fjerne organer fra 400 serbiske krigsfanger. Men på grund af manglende beviser blev der aldrig rejst tiltale.
Siden har det schweiziske medlem af Europarådets Parlamentariske Forsamling, Dick Marty, i 2011 udarbejdet en rapport, der også anklager Kosovos Befrielseshær for organhandel og hævder, at de ansvarlige i dag sidder i Kosovos regering.
Befrielseshærens daværende leder, Hachim Thaci, som nu er Kosovos premierminister, har afvist beskyldningerne som nonsens. Og også Europa-Parlamentet har sat spørgsmålstegn ved rapporten, der ifølge kritikerne ikke leverer tilstrækkeligt solide beviser for beskyldningerne. Beskyldningerne kommer især fra de serbiske myndigheder, der aldrig har anerkendt Kosovos selvstændighed i 2008.
Der har været talt om organhandel i forbindelse med Kosovos Befrielseshær i årevis, men det er meget svært at afgøre, om det er fakta eller propaganda, siger Karsten Fledelius.
EU har nedsat en ekspertgruppe under ledelse af den amerikanske anklager Clint Williamson, som skal undersøge Dick Martys beskyldninger. Gruppen forventes at aflevere sin rapport næste år.