LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Ingen holder øje med danske adoptivbørn

Det minimale tilsyn med danske adoptivbørn beror på en fejlagtig opfattelse af børnenes forudsætninger, mener psykolog Lene Kamm, der har arbejdet med adoption i 20 år. Foto: Mads Jensen Denmark

Danskfødte adoptivbørn følges langt mindre end adoptivbørn fra udlandet. Netop danske adoptivbørn har ellers forøget risiko for at klare sig dårligt

Hvert år bortadopteres 15-20 danske børn, men der er kun meget lidt viden om, hvordan det går dem. For de følges i langt mindre grad af myndighederne, end hvis der var tale om en adoption fra udlandet. Eller et dansk plejebarn.

Ifølge Adoptionsnævnet, som godkender forældre og sætter dem sammen med det rigtige adoptivbarn, har opfølgningen desuden udelukkende til formål at videreformidle oplysninger til den biologiske familie ikke at være opsyn fra myndighedernes side.

LÆS OGSÅ: Tror du, min rigtige mor savner mig?

Det er i dag donorlandene, der fastsætter reglerne for tilsynet med adoptivbørn. For børn fra Thailand gælder eksempelvis, at adoptivforældrene får besøg af de sociale myndigheder efter henholdsvis to, fire og seks måneder. For danskfødte børn er der kun et besøg efter et år.

Flere undersøgelser viser ellers, at adoptivbørn generelt oftere får psykiske problemer. For danske adoptivbørn gælder desuden, at de har 30 procent højere risiko for eksempelvis at få en dom for kriminalitet, viser en undersøgelse fra Københavns Universitet fra 2007.

Psykolog Lene Kamm, der har arbejdet med adoption i 20 år, mener, at det minimale tilsyn med danske adoptivbørn beror på en fejlagtig opfattelse af børnenes forudsætninger.

Det er en vedvarende myte, der bunder i en forestilling om, at de første måneder for barnet må have været bedre end i de lande, vi ellers adopterer fra. Men det er forkert, og den har medført, at de danske børn er blevet glemt i den generelle udvikling af adoptionssystemet, siger hun og giver som eksempel, at der først i 2009 kom kurser for adoptivforældre til danske børn. Kurserne har været obligatoriske for forældre til udenlandske børn siden 2000.

Det samme mener speciallæge i psykiatri Birgit Petersson, der står bag undersøgelsen fra 2007. Hun peger på, at den biologiske mor ofte er meget ung, socialt udsat, har psykiske problemer eller problemer med misbrug. Under alle omstændigheder kan det traume, børn får af at blive forladt, være lige stort, uanset oprindelsesland.

LÆS OGSÅ:
De alligevel ikke helt almindelige børn

Det danske system er indrettet ud fra den opfattelse, at danske adoptivforældre er lige så gode som alle andre forældre. Derfor skal man ikke mistænkeliggøre dem. Det er de måske også, men det kan være langt sværere at have et adoptivbarn end et barn, man selv har født. Det gælder ikke mindst danske adoptivbørn. Problemet er, at det er et stort tabu at søge hjælp, når nu barnet er dansk. For alle forventer, at det vil være lige så nemt som ethvert andet barn. Derfor burde der være langt bedre og mere systematisk støtte til forældrene, siger Birgit Petersson.

Socialordfører for De Konservative, tidligere socialminister Benedikte Kiær, er overrasket over, at der er så stor forskel på behandlingen af danske og udenlandske adoptivbørn. Hun peger på, at myndighederne har en interesse i at følge børnene, så man kan tage eventuelle problemer i opløbet.

Adoption er et område, der generelt har fået for lidt opmærksomhed. Og det gælder tilsyneladende særligt de danske adoptivbørn. Jeg tror ikke, det er berøringsangst fra politikernes side, det er snarere uvidenhed, siger hun.

Folketinget nedsatte i april i år en arbejdsgruppe, der skal gå det danske adoptionssystem grundigt efter i sømmene. Her er de nationale adoptioner heller ikke et fokuspunkt.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra socialminister Annette Vilhelmsen (SF) eller formand for Folketingets Socialudvalg Anne Baastrup (SF).