Gør genbrugstøj mere skade end gavn i fattige lande?

Peter M. Jensen

Når vores aflagte tøj fra garderoben ender på et støvet marked i Afrika, spænder vi ben for udviklingen af en lokal tøjindustri. Det siger både forskere og Røde Kors. Men alternativet er, at folk ikke får tøj på kroppen - eller tvinges til at købe dårligt tøj fra Kina

26-årige Rie Ljungmann har proppet tre sorte plasticsække med tøj. Ud ryger et par arvede støvler i kernelæder, en vinterjakke og nogle sweatre, som var flotte sidste vinter, men ikke helt har kunnet følge med modens omskiftelighed.

Den unge studerende er lige flyttet fra et større værelse til et værelse på 10 kvadratmeter i et kollektiv på Nørrebro i København. Pladsen er trang, og tøjet skal fylde så lidt som muligt. Derfor har hun ryddet ud, og sækkene skal i genbrugscontaineren. Om det er Kirkens Korshær, UFF eller Røde Kors, der får glæde af dem, går hun ikke op i. Hun tager den container, der står rundt om hjørnet.

"Det er den nemmeste måde ikke at få dårlig samvittighed på. Der er ikke noget i vejen med det, ud over at jeg ikke gider gå i det længere, og så kan det være, at en ude i verden kan få glæde af det."

Rie Ljungmann er flyttet otte gange, og hver gang har hun samlet det tøj, der ellers er henvist til en fast plads nederst i skabet, og givet det til en af organisationerne.

"Men jeg ved faktisk overhovedet ikke, hvad de gør med det. Jeg har ikke reflekteret ret meget over, hvor det tøj kommer hen," siger hun og tilføjer efter en kort tænkepause:

"Det er generelt for mange nødhjælpsorganisationer, at de har en eller anden slagside. Måske ignorerer jeg bare den slagside."

LÆS OGSÅ: Flere hundrede ton genbrugstøj ender på forbrændingen

Rie Ljungmanns fornemmelsefor slagsider er ikke grebet ud af det blå.

En af slagsiderne ved de massive mængder af indsamlet genbrugstøj kom frem forleden, da Kristeligt Dagblad kunne fortælle, at Kirkens Korshær årligt sender 450 ton tøj, hvoraf meget er velholdt, til forbrændingen. Fremover vil korshæren samarbejde med Dansk Balkan Mission, som kører det overskydende tøj til fattige i Rumænien og Ukraine.

Andre humanitære organisationer, som indsamler genbrugstøj, eksporterer i forvejen mange hundrede ton tøj til udviklingslande. Alene Dansk Røde Kors indsamler årligt 5500 ton tøj, hvoraf cirka 1100 ton svarende til cirka 75 fyldte containere sendes til fattige lande. Tallet bliver betydeligt større, hvis man ser på, hvor meget Røde Kors internationalt sender af sted.

Men alle problemer er ikke dermed løst. For det kan gøre mere skade end gavn at eksportere tøj til udviklingslande, fortæller forskere.

|"Gør man for eksempel, som Tvind (UFF, red.) har gjort, og sælger tøjet billigt lokalt, ja, så kan man risikere at undergrave den lokale tøj- og tekstilindustri. Eller i hvert fald bidrage til, at man forvrider det lokale marked, idet små butikker og gadesælgere mister salg og dermed indtægt, siger Søren Jeppesen, ph.d. ved CBS i København, hvor han forsker i udvikling af virksomheder i u-lande.

Det er vigtigt at skelne mellem, om tøjet dækker et akut behov, eller om det blot sælges billigt til udviklingslande, påpeger forskerne.

Går det til jordskælvsofre i Tyrkiet, ekstreme kuldesituationer i Hviderusland eller til flygtningelejre eller børnebyer i Afrika, hjælper det mennesker i en akut situation.

"Og så kan det være en win-win-situation, siger Stig Jensen, centerleder og lektor ved Center for Afrikastudier, Københavns Universitet.

"Men det, vi ofte ser i Afrika, er, at organisationer sælger genbrugstøj på det globale genbrugsmarked, hvor det sælges videre til de enkelte lande. Genbrugstøj har en tendens til at være uforholdsmæssigt billigt i forhold til, hvor god kvaliteten er. Det kan meget lokalt tøj ikke konkurrere med. Så det er farligt at kyle en masse billigt tøj i hovedet på dem i den tro, at vi nødvendigvis hjælper dem," siger Stig Jensen.

Den tendens bekræfter Leif Madsen, missionær gennem mange år i Nakuru, Kenya:

"Når vi går rundt i Nakuru, ser vi brugt tøj overalt. Der er hele gader, hvor de kun sælger genbrugstøj. Der er nogle lokale fabrikker, som syr tæpper og skoleuniformer, men ellers ser vi ikke meget tøj, der er kenyansk produceret."

Røde Kors er blandt sværvægterne i Danmark, når det gælder eksport af genbrugstøj til fattige lande. Organisationen sender årligt 4500 ton indsamlet tøj ud af landet. Noget går direkte til nødhjælp. Men størstedelen bliver solgt til højestbydende på det globale genbrugsmarked for at rejse penge til nødhjælp. Via genbrugsmarkedet sælges meget af tøjet som pudseklude til vestlige lande, mens cirka 1100 ton sælges videre via mellemmænd til fattige lande, især i Afrika.

Røde Kors følger tøjets rejse for at sikre, at det ikke havner på en eller anden kajplads i Somalia, hvor de stærkeste hiver det til sig. Men chefen for kommercielle aktiviteter i Dansk Røde Kors, Tina Donnerborg, erkender, at tøjeksporten er fuld af dilemmaer.

"Man kan godt være bekymret for, om man underminerer tekstilmarkedet i det pågældende land. Det er en vanskelig balance, som vi og andre nødhjælpsorganisationer konstant diskuterer. Man kan godt indvende, at vi er med til at opretholde, at der ikke udvikles et tekstilmarked," siger hun.

Men på den anden side: Analyser fra blandt andre Oxfam, den ansete internationale sammenslutning af udviklingsorganisationer, viser, at det lokale tøjmarked i Afrika er så lille, at landene ikke selv ville kunne klæde deres egen befolkning på. Desuden arbejder kineserne sig mange steder ind på tøjmarkedet i et omfang, så det ikke ville skabe grobund for et afrikansk tekstilmarked, hvis Røde Kors stoppede sin eksport, siger Tina Donnerborg.

"Det, der vejer tungest, er, at afrikaneren kan få tøj på kroppen. Vurderingen i øjeblikket er også, at det er en kæmpestor miljøbelastning at starte tekstilproduktion, særligt når det drejer sig om bearbejdning af bomuld. Derfor må vi sige, at det er en god ting at eksportere tøjet til genbrug," siger hun.

Afrikaekspert Stig Jensen medgiver, at billigt tøj fra Kina flere steder udgør en større trussel end genbrugstøjet fra Vesten.

I Zimbabwe er den lokale industri totalt udkonkurreret af kinesisk tøj, og Tanzania og Zambia går samme vej. Men så meget desto større er behovet for at fremme en lokal industri frem for at presse landene yderligere med billigt tøj fra Vesten, siger Stig Jensen og tilføjer, at meget af det kinesiske tøj i øvrigt er noget ragelse.

"Vejen frem er at handle med Afrika frem for at give dem almisser," siger han.

Som dansker kan man støtte de danske firmaer, der investerer i små industrier i Afrika. Eller ganske enkelt købe tøj fra Afrika på internettet. Stig Jensen peger også på, at det afrikanske behov for tøj til en vis grad er et vestligt påhit.

"For mange afrikanske børn er det slet ikke rart at have tøj på de løber gennem floden, og så er det vådt og tungt. Så man skal passe på med at sige, at de har behov for alt det tøj. Det er behov, vi til dels selv har skabt," siger han.

Vender man blikket mod Danmark, er der desuden masser af udækkede behov blandt socialt udsatte, mener ph.d. Søren Jeppesen.

Man kunne være endnu mere til stede på herberger og i fixerum for narkomaner og også uddele tøj til folk med en meget lav indkomst. Nogle ville nok råbe højt om, at det er undergravende for konkurrencen. Men behovet er der selv om mange organisationer gør en stor indsats."

På sigt kunne man også beholde alt overskydende genbrugstøj herhjemme og genbruge råmaterialet på samme måde, som vi genbruger flasker, pap og papir. Det siger civilingeniør Nynne Nørup, som har skrevet speciale om genanvendelse af kasserede tekstiler.

"Polyester kan for eksempel genanvendes 100 procent. Der har bare ikke været meget fokus på det, hverken politisk eller fra industriens side, så vi mangler teknologien til at skille blandede tekstiler fra hinanden," siger hun.

Tilbage på Rie Ljungmanns værelse i Nørrebro-kollektivet er de tre plasticsække klar til at blive smidt i genbrugscontaineren.

"Så slipper jeg i hvert fald for dårlig samvittighed. Men det er da vanskeligt at gennemskue, hvad der er den bedste løsning. De, der har ansvaret for tøjet, har styr på det. Håber jeg."