Forhudsamputation: Religionsfriheden stopper, hvor rettigheder bliver krænket

Der var en høj grad af disciplin i skolen i 1950?erne -- dette foto er fra en landsbyskole i Thyborøn i 1951 -- og eleverne blev undervist ved skolepulte med plads til blyanter, penne og blækhus. -- Foto: .

MED AFSTEMNING Forhudsomskæring er uoprettelig kønslemlæstelse. Det skriver overlæge, Morten Frisch i et et debatindlæg

I aften genstarter Trykkefrihedsselskabet debatten om amputation af forsvarsløse smådrenges penisforhud.

Normalt omtales denne følsomhedsnedsættende operation med det bagatelliserende og ret intetsigende ord omskæring, men da der ikke er tale om omskæring, men afskæring benytter jeg i det følgende det lægefaglige ord herfor, nemlig amputation, som mere præcist beskriver, hvad der sker med forhuden.

Oplægsholderne ved aftenens debat er overrabbiner Bent Lexner, kronikør Leo Milgrom, teolog Katrine Winkel Holm, økonom Torben Mark Pedersen og så mig selv. Når debatten dukker op igen allerede nu, kun få måneder efter sidste bølge, er det, fordi forhudsamputation efter en nutidig betragtning udgør en alvorlig krænkelse af drenges basale ret til kropslig integritet og beskyttelse mod overgreb.

LÆS OGSÅ: Store partier vil forbyde omskæring af drenge

Der er ikke tale om et uskyldigt niv i tissemanden eller fjernelse af en lille flap hud. Men om amputation af en integreret del af intakte drenges og kommende mænds kønsorganer og seksualitet.Spørg din forhudsintakte lillebror, ven, mand eller nabo, hvis du er i tvivl.

Jeg ser frem til i aften at debattere med Bent Lexner, for overrabbineren trak sig desværre fra sommerens drengeomskæringsdebat, aftenen inden han skulle have mødt mig i DR Deadline. Der skulle han have stået på mål for de grovheder, han indtil da havde udtalt til medierne om mig og min omskæringsundersøgelse, som viser en betydelig overhyppighed af seksuelle problemer hos omskårne mænd og deres partnere.

Jeg glæder mig også til at høre Katrine Winkel Holm uddybe sin udtalelse (I Jyllands-Posten den 1. august 2012) om, at befolkningens og politikernes støt stigende opbakning til et stop for rituel forhudsamputation på umyndige drenge er et udtryk for en uigennemtænkt, men ellers ret forståelig aversion mod muslimer og deres religiøse skikke.

STORT TEMA: Omskæring

Jeg kender ikke ét eneste menneske, for hvem dette er begrundelsen. Tværtimod handler det om at sikre alle drengebørn samme basale rettigheder, så de selv på et tidspunkt kan vælge, når de er blevet store nok.

Nogle debattører har udlagt mit forsvar for pigers og drenges ret til kropslig og seksuel integritet som foragt for forældres religionsfrihed. Dette er noget vrøvl. Jeg nærer stor respekt for Grundlovens ord om religionsfrihed, men der er andre væsentlige hensyn, som jeg også lægger vægt på. Blandt andet børns selvfølgelige og konventionssikrede ret til beskyttelse mod krænkelser og overgreb, som udgør en reel risiko for deres helbred (FNs Børnekonvention, artikel 24, stk. 3).

LÆS OGSÅ: Lægeforeningen vil ikke have forbud mod omskæring

Efter min mening går grænsen for religionsfrihed lige dér, hvor andre menneskers rettigheder bliver krænket. Vore børn er ikke vores ejendom, som vi kan skalte og valte med efter forgodtbefindende. Deres rettigheder skal respekteres på lige fod med alle andre menneskers.

Revselsesretten blev afskaffet i 1997. Som borgere i Danmark forventes vi at reagere kraftigt, når vi bliver vidne til grove korporlige overgreb på børn. En mand, som slår sin søn på gaden, skal vi om muligt få til at stoppe overgrebet. Hvis han ikke stopper, skal vi melde ham til politiet.

En anden mand kan derimod uhindret tage sin søn til lægen og uden sønnens accept bede lægen om at fiksere drengen og amputere det følsomste sted på hele hans lille drengekrop, uden at det efter gældende dansk retspraksis vil kunne føre til dom for vold eller grov legemsbeskadigelse.

Lovgivningen værner danske børn mod lussinger og blå mærker, mens hundredvis af drenge hvert år udsættes for uoprettelig kønslemlæstelse med afsæt i forældres religion eller traditioner eller omskæringsindustriens pinagtigt hullede medicinske begrundelser.

Der bør kunne skaffes bred politisk konsensus om, at der ikke er tale om en behandlingskrævende abnormitet, når drenge fødes med forhud på penis. Forhuden har flere vigtige funktioner, herunder at beskytte drengens penishoved mod rifter og sår og at give ham selv og kommende partnere optimale muligheder for nydelsesfulde seksuelle oplevelser.

LÆS OGSÅ: Omskæring bliver et menneskeretsspørgsmål

Siden Jesu tid har jødiske autoriteter vidst, at omskæring nedsætter den seksuelle nydelse. Ikke som nogen uønsket bivirkning, men tværtimod som ét af de centrale og åbent udtalte formål med at lade drenge omskære. At der var tale om bevidst kønslemlæstelse, eller mutilering, lagde man slet ikke skjul på dengang.

Tiden er moden til at sikre alle danske børn, både piger og drenge, retten til at vokse op i tryg forvisning om, at ingen har fjernet noget fra deres krop. Undtagen, naturligvis, i de få tilfælde, hvor der foreligger en legitim helbredsmæssig grund til det, og hvor operationen foretages af en kirurgisk kompetent læge under sterile operationsforhold og med nødvendig, tilstrækkelig og tidssvarende smertelindring.

Rituel omskæring på raske børn opfylder naturligvis ikke dette helbredskriterium. Derfor bør vi i retsstaten Danmark gå forrest i bestræbelserne på at indføje børns allerede konventionssikrede rettigheder i vor lovgivning og sætte en nedre aldersgrænse for denne type operationer.

Derved sikrer vi, at rituelle forhudsamputationer fremover kun foretages på personer, som efter moden overvejelse og i fravær af psykisk sygdom ønsker operationen foretaget. Aldersgrænsen bør efter min mening være 18 år.

Morten Frisch, overlæge, dr.med., ph.d., Adj. professor i seksuel sundhedepidemiologi