Etik er ikke noget, vi kan læse os til

Uden at tænke over det bøjer selv helt små børn verber, fordi de er vokset op med sproget. Det samme gør sig gældende med etikken, mener dr.phil. Verner C. Petersen. – Foto: Dennis Lehmann/.

Etik er en form for social grammatik, mener lektor Verner C. Petersen. Den skal lagre sig i os i barndommen og skal falde os lige så naturlig at bruge som vores modersmål i voksenlivet

Selv helt små børn taler grammatisk korrekt. De bøjer verber uden at tænke over det og sætter som det mest naturlige i verden det rigtige pronomen foran substantivet, flere år inden de åbner en danskbog. De kan deres modersmål, fordi de er vokset op med det, har prøvet det af og er blevet blidt korrigeret af deres forældre.

Præcis det samme gør sig gældende for etikken, mener tidligere professor, dr.phil. Verner C. Petersen med tilknytning til Institut for Marketing og Organisation på Aarhus Universitet.

For 20 år siden udformede han teorierne om værdibaseret ledelse i Danmark, og siden har han kæmpet mod dét, han kalder for et omfattende misbrug af begrebet, som for eksempel når brancher, virksomheder og foreninger formulerer etiske retningslinjer og værdi-grundlag i luftige papirerklæringer.

LÆS OGSÅ: Danskerne vender sig mod voksende egoisme

Etik er ikke noget, vi kan læse os til. Det er noget, vi tilegner os på samme måde, som vi tilegner os et sprog. Det er en form for social grammatik, som vi næsten umærkeligt videregiver fra generation til generation, og som lagrer sig i os, så den bliver en del af den, vi er. Og det er den etik, vi er ved at sætte over styr, når vi lader den erodere af nedfældede regler og kodeks for, hvordan vi er mennesker, siger Verner C. Petersen.

Anvendelsen af etiske retningslinjer vandt for alvor indpas i 1990erne og udsprang af virksomheders ønske om at signalere ansvarlighed og overskud. Siden er der gået mode i fænomenet, og i dag er det svært at finde en branche eller virksomhed, der ikke har strikket et etisk regelsæt sammen for god opførsel.

De clairvoyante har dem, badmintonspillerne har dem, pædagogerne har dem, og journalisterne har dem. Og i folkeskoler og børnehaver er man også begyndt at skrive regelsæt for det gode kammeratskab i 2. A og legeregler på rød stue.

Behovet er opstået, fordi de fællesskaber, der tidligere holdt os sammen og forpligtede os på hinanden religion og familie har mistet betydning. I stedet for at tage den udfordring op har vi valgt at skrive værdierne ned i et forsøg på at gøre dem tydelige og eksplicitte, men dermed mister de netop deres betydning. De rigtige værdier er tyste. De lever i vores handlinger, siger Verner C. Petersen og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Etiske regler udfordrer den sunde fornuft

Vi fjerner ansvaret fra den enkelte, når vi skriver almindeligheder ned for anstændighed. Det bliver andres opgave at sørge for, at vi skal opføre os ordentligt, ikke vores egen.

Det udvendige regelsæt betyder, at vi i stedet for at styre efter vores eget etiske kompas påtager os forskellige roller, der passer til den kontekst, branche eller situation, vi er i. Fremfor at rådføre os med de tyste værdier eller mavefornemmelsen for rigtigt og forkert sikrer vi os, at vi handler i overensstemmelse med gældende kodeks. Men det er en falsk sikkerhed, for vi kan ikke forudse alle udfordringer og sætte løsningen på formel.

Vi tror, at vi styrker etikken, når vi gør den eksplicit, men vi svækker den. Det er et rent modefænomen, der truer med at afløse den nedarvede sociale grammatik med luftige indholdsløse ord som ligeværd, ordentlig adfærd og respekt. De ord betyder jo intet i sig selv, de får kun mening, når vi giver dem handling, siger Verner C. Petersen.

Dr.phil. Verner C. Petersen. – Foto: .