Er det uetisk at lade de stærkeste flygtninge komme til Europa?

Krige og katastrofer i lande som Syrien, Afghanistan og Somalia sender millioner af mennesker på flugt, og langt hovedparten flygter til nabolande som Libanon, Pakistan og Etiopien. Billedet her er fra en irakisk flygtningelejr. Foto: Vianney Le Caer

Økonomiske flygtninge i Europa tager pengene fra de svageste i nærområderne, mener demografen P.C. Matthiessen. Mærkeligt ord at bruge om at hjælp verdens forfulgte, siger Dansk Flygtningehjælps generalsekretær Anderas Kamm

Verden står lige nu med den største mængde flygtninge i adskillige årtier - helt op mod 52 millioner mennesker er på flugt.

I Europa er strømmen af flygtninge den største siden Anden Verdenskrig.

Krige og katastrofer i lande som Syrien, Afghanistan og Somalia sender millioner på flugt, og langt hovedparten flygter til nabolande som Libanon, Pakistan og Etiopien.

Der er ingen tvivl om, at de 52 millioner - og de mere end 13 millioner, som står i en helt akut situation - har brug for hjælp. Men spørgsmålet er, om de flygtninge, som når hele vejen fra Syrien til Europa, faktisk tager ressourcerne fra de andre.

Og om det derfor er uetisk af os i Europa at yde en del af flygtningehjælpen i vort eget land i stedet for at sende alle pengene til nærområdet.
 
Det mener Poul Christian Matthiessen, cand.polit., professor emeritus i demografi ved Københavns Universitet og forfatter til en række bøger om befolkningsudviklingen i Danmark og verden. 

"Jeg vil spørge, om det ikke er uetisk, at vi tager så meget hånd om dem, der kommer herop, fordi de penge, vi bruger på dem, kunne være brugt på langt flere i nabolandene. Pengene går til en integration, som vi ved ikke kan fungere, og det koster os lige så mange penge, som vi bruger på ulandshjælp," siger Poul Christian Matthiessen.

Han erkender, at der kan være en risiko for, at hvis ikke vi som nation fik pistolen for panden ved, at flygtninge fra for eksempel Syrien står i vores land og søger asyl, kunne vi finde på at bruge pengene på noget helt andet.

Men han betoner, at flygtninge efter hans opfattelse fortjener hjælp. Han kan blot ikke se det rimelige i, at de stærkeste flygtninge, som kan nå hele vejen til Europa, får broderparten af midlerne.

"Jeg mener, der er brug for et mere holistisk syn på hele verdens flygtningesituation. Tiden er løbet fra de flygtningedefinitioner, som baserer sig på en konvention fra 1951. I dag er der så store menneskemasser i bevægelse, at vi må overveje, om reglerne for at give asyl er tidssvarende. Og de egentlig politisk forfulgte er i antal udfordret af de mange økonomiske flygtninge, som i sig selv truer hele asylsystemet," argumenterer Poul Christian Matthiessen.

Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, er særdeles uenig.

Han mener, det er værd at hæfte sig ved, at for eksempel i den aktuelle situation i Syrien er 10 millioner syrere internt fordrevne og befinder sig altså i deres eget land.

Fire millioner befinder sig i Jordan, Libanon og andre nabolande, mens Europa har taget imod 200.000.

"Etik er et mærkeligt ord at bruge i denne sammenhæng. Vi ser vores opgave på den måde, at vi prøver, så godt vi kan, at yde beskyttelse til de mennesker, som er forfulgt. 98 procent af dem hjælper vi i nærområderne. Jeg har vanskeligt ved at forstå, hvori det uetiske består," siger han. 

Han peger på, at det samlede flygtningetal, som ved FN's flygtningeorganisations seneste samlede opgørelse udgjorde 46 millioner, men nu nærmer sig 52 millioner, alene omfatter de mennesker, som af forskellige årsager er ude af stand til at leve i deres eget land.

Det vil sige, at mennesker, som alene forlader hjemlandet af økonomiske årsager, kommer oveni.

"Vi er lige så bekymrede som mange andre over det voksende antal økonomiske immigranter, men de har ikke så meget med flygtninge at gøre. Samtidig vil jeg - uden at være ekspert - diskutere, om de udgør en udgift eller en økonomisk fordel for Europa. For eksempel kan det undre, at det er muligt at købe flåede tomater til fire kroner pr. dåse. Det var måske heller ikke muligt, hvis ikke spanske gartnerier benyttede sig af underbetalte økonomiske immigranter fra lande uden for Europa," siger Andreas Kamm og tilføjer:

"De forhold rejser masser af etiske spørgsmål."

Billedet er fra en irakisk flygtningelejr. Foto: Vianney Le Caer
En syrisk pige sidder i en flygtningelejr ved den tyrkiske grænse. Foto: Cem Genco/Anadolu Agency
Fire millioner flygtninge befinder sig i Jordan, Libanon og andre nabolande, mens Europa har taget imod 200.000. Her ses Za'atari flygtningelejr, som ligger i Jordan. Foto: Guido Dingemans/Demotix/Corbis