Er det rimeligt, at vores mest private oplysninger sælges til reklame?

Alt hvad vi foretager os på internettet kan blive samlet ind, solgt videre og brugt til reklame. I USA er handel med private data et kæmpe marked, og fænomenet findes også i Danmark. Ifølge Forbrugerrådet Tænk er det et etisk dilemma og muligvis ulovligt

Forlovelse, bryllup, graviditet, nyt job, skilsmisse, sygdom, død. Disse store livsbegivenheder har en tendens til at fylde meget i det enkelte menneskes liv, når og hvis de indtræffer. Og de har også en tendens til at påvirke vores forbrugsmønster betydeligt.

Derfor er det værdifuldt for enhver, der lever af at sælge os produkter, at kende så meget til vores livsbegivenheder som muligt. Det er faktisk så værdifuldt, at tusindvis af firmaer lever af at indsamle og sælge den viden om os, som vi måske tror er privat, men som vi selv har været med til at sladre om på internettet.

Der findes masser af eksempler på, hvordan internet-søgning eller vores egne skriverier på Facebook kan afsløre det, vi troede var helt personligt eller kun forbeholdt en snæver kreds.

For eksempel er der historien om amerikaneren Dax Hamman, som selv arbejder med markedsføring på internettet. I 2013 havde han planlagt at overraske sin kæreste med et frieri og en fin forlovelsesring. Men hun blev ikke så overrasket, for parret delte computer, og kæresten havde bemærket, at der kom en masse reklamer for forlovelsesringe frem, når hun gik på nettet, fordi markedsføringen afspejlede Dax Hammans aktivitet på samme computer.

Et andet eksempel er så berømt, at det indgår i undervisningen i markedsføring på CBS Handelshøjskolen i København og mange andre steder i verden. I 2012 blev det kendt, at den amerikanske supermarkedskæde Target havde henvendt sig med personlig markedsføring af babytøj til en teenagepige i byen Minneapolis.

Pigens far blev rasende. Hun var ikke engang ude af high school, og nu ville de sælge hende babytøj, klagede faderen. Men supermarkedet vidste, hvad faderen ikke vidste, at pigen rent faktisk var gravid. Det havde ændringer i hendes indkøbsmønster afsløret. Hvis en ung kvinde for eksempel pludselig holder op med at købe hårfarve eller kosmetik med tilsætningsstoffer, er det en indikation på graviditet. Og ifølge markedsføringeksperter er det yderst værdifuldt for et supermarked at kende til graviditet hos en kunde, for kan man først få småbørnsforældre overbevist om, at det er hér, de skal købe bleer, så køber de også alt andet i den pågældende butik.

Men bare fordi det er blevet teknisk muligt at indsamle enorme datamængder om hver enkelt af os og sælge dem videre til markedsføringsbrug, er det ikke ensbetydende med, at det altid er etisk forsvarligt. Det viser et tredje eksempel, som indgik i dokumentarudsendelsen "Privatliv til salg" på DR 1 i denne uge.

Et amerikansk firma henvendte sig til en dansk familie med en reklame og kom ved en fejl til at sende sine personoplysninger om familien med i reklamebrevet. Derved blev det afsløret, at firmaet vidste, at familiens datter var blevet dræbt i et trafikuheld ni måneder tidligere.

"Eksemplet illustrerer, hvor problematisk det kan være, når man får mulighed for at købe sig til følsomme, private oplysninger," siger Per Østergaard Jacobsen, ekstern lektor ved CBS Handelshøjskolen i København og specialist i kunderelationer.

"Det er meget på mode at tale om, at vi skal have mere politi på gaden, men jeg plejer at sige, at vi har brug for mere politi i skyen. Altså ekstra fokus på alt det, der foregår via internettet. I dag foregår 20 procent af al detailhandel via internettet, men det er meget mindre reguleret end den almindelige handel i butikkerne," siger Per Østergaard Jacobsen.

Han tilføjer, at lovgivningen på området halter bagefter udviklingen, og at Datatilsynet reelt ikke magter at føre kontrol med alt det, der foregår via amerikanske hjemmesider. Derfor kan vi ikke stole på, at nogen passer på os, men må selv tage os i agt med alt, hvad vi foretager os på internettet.

Muligvis er det endda ulovligt i henhold til gældende dansk og europæisk lovgivning at sælge private oplysninger om enkeltpersoner, vurderer Anette Høyrup, seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk. 

"Det er et kæmpe etisk dilemma, og jeg er ved at undersøge, om det overhovedet kan være lovligt. Her i Europa siger persondataloven, at man skal give samtykke til, at personlige oplysninger gives videre, ellers er det ulovligt. Ifølge cookie-lovgivningen giver man sit samtykke alene ved at acceptere at blive på en hjemmeside. Men det er et spørgsmål, om det reelt kan betragtes som et samtykke. Loven er ikke rigtig god på det her område," siger hun. 

Anette Høyrup betoner, at det naturligvis ikke er hende, der afgør, hvornår loven er overtrådt. Hun oplyser, at en ny persondatalov er under udarbejdelse, og at spørgsmålet om netop beskyttelse af personlige oplysninger spiller en central rolle for arbejdet, der både forgår nationalt i Justitsministeriet og på EU-niveau 

Forbrugerrådet Tænks seniorjurist tilføjer, at selvom DR-udsendelsen "Privatliv til salg" primært beskriver amerikanske firmaer, såkaldte databrokere, der videresælger oplysninger om angiveligt 359.000 danske borgere til markedsføringsbrug, så er der al mulig grund til at antage, at danske virksomheder også findes på dette marked.

"Jeg er sikker på, at det også finder sted i Danmark, men det er uklart, hvor meget og hvordan det foregår, for virksomhederne vil ikke oplyse om det. Men to af de store amerikanske databrokere, Experian og Specific Media, arbejder også i Danmark, og det er da sandsynligt, at de også arbejder med kundeoplysninger her," siger Anette Høyrup.
 
 Experian skriver selv på sin danske hjemmeside: 

"Vi leverer oplysninger af den kvalitet, som du har brug for til at identificere de mest modtagelige og værdifulde kundeemner for din virksomhed."

I Danmark arbejder firmaet atriumWeb med at rådgive om internet-markedsføring og skriver på sin hjemmeside: 

"På Facebook kommunikerer dine kunder med deres venner om interesser og oplevelser, og de deler vigtige livsbegivenheder åbenhjertigt med hinanden. Med andre ord dyrker de deres relationer, og det er det, din virksomhed også skal gøre. Hvis du formår at gøre din virksomhed interessant her, har du mulighed for at skabe en tæt relation med kunden og dermed også opnå en større og vigtigere plads i hans bevidsthed."

AtriumWebs supportchef, Lukas Kohrtz Kaldan, forklarer, at ligesom en markedsføring kan basere sig på en dataindsamling, som den enkelte forbruger ikke er klar over har fundet sted, er det heller ikke sikkert, at virksomheden, der anvender dataene er klar over, præcis hvordan de er bragt til veje. 
 
"Det er ikke sikkert, at den markedsføring, der kan virke anmassende, er tænkt sådan. Derfor tror jeg ikke alene forbrugerne, men også mange virksomheder vil opleve mere klare retningslinjer som givende," siger han.

Lukas Kohrtz Kaldan tilføjer, at selvom Facebook er et af de steder på internet, hvor der er mest opmærksomhed på, at informationerne bliver givet videre, er der efter hans vurdering mange privatbrugere, der slet ikke tænker over, at hvad man skriver her, er informationer, der bliver solgt videre:

"Man må tænke på, at penge til at finansiere Facebooks kæmpe brugerflade skal komme et sted fra, og videresalg af private informationer er et af dem. Det kan selvfølgelig være farligt, hvis man ikke tror, ens informationer kommer videre, så mit råd er altid, at hvis man er i tvivl, skal man som hovedregel lade være med at skrive noget privat."

Ifølge Jesper Ryberg, professor i straf og etik ved Roskilde Universitet, skal vi gøre os klart, at den meget målrettede markedsføring til hver enkelt forbruger baseret på dataindsamling ikke kun handler om at trænge sig på med upassende reklamer, men tværtimod om at tilbyde os lige præcis det, vi står og mangler, og sortere det uinteressante fra.
 
"I princippet er det ikke anderledes, end når man til alle tider har sat slikket ned i børnehøjde i butikkerne. Derfor er der ikke grundlæggende noget problem i, at man i dag kan bruge cookies til at blive klog på sine kunder. Man er nødt til at se på den enkelte henvendelse og vurdere, om den kan være juridisk eller etisk problematisk," siger han og uddyber:

"For eksempel er det oplagt, at det ikke duer, hvis man indsamler oplysninger om folks sundhedsmæssige situation for at bombardere dem med tilbud om medicinalvarer, som ikke er lægeordinerede og måske ligefrem er farlige at tage."

Han vurderer, at lovgivningen sandsynligvis vil kunne gå i retning af at beskytte grupper, man finder særligt sårbare, for eksempel børn, eller begrænse markedsføring af bestemte varer, for eksmepel medicin eller slik og andre usunde produkter.

Anette Høyrup fra Forbrugerrådet Tænk er imidlertid uenig i, at den nye internet-markedsføring blot er en forfinelse af den metode, som er kendt fra slikhylder i børnehøjde:

"Forskellen er, at her indsamler man ikke viden om bestemte grupper af forbrugere. Her indsamler man viden på kryds og tværs, så man til sidst har identificeret den enkelte person. Og det er dét, som bringer problemet på kant med persondataloven."