Er det rimeligt at opdele danskerne i ydere og nydere?

MED AFSTEMNING Tænketanken CEPOS har sat tal på, hvordan borgere i nogle kommuner betaler til andre kommuners borgere. Udtryk for en forsimplet måde at måle kommunerne på, lyder det fra eksperter

I en ny undersøgelse peger CEPOS på, at en gennemsnitsborger i Lollands kommune trækker omkring 14.000 kroner ud af statskassen, mens en borger fra Gentofte bidrager med 120.000 kroner.

Men er det en rimelig måde at dele Danmark op på? Flere eksperter kritiserer nu rapporten for at være ensidig og forsimplet.

LÆS OGSÅ: Uligheden stiger i Danmark

En af dem er Peter Abrahamson, lektor ved Institut for Sociologi, Københavns Universitet. Regnskaber, der skal beregne en borgers værdi for samfundet, er nemlig yderst vanskelige at gennemføre, siger han til Kristeligt Dagblad:

Det er vigtigt at se på den slags tal i et meget langt perspektiv, fordi ydelser ikke er permanente. De, som er arbejdsløse nu, var det jo ikke for tre år siden, siger Peter Abrahamson og tilføjer, at der også er ydelser, som de velhavende har særligt glæde af:

Hvis en borger fra Gentofte eksempelvis har to børn gående på Handelshøjskolen i København, koster det samfundet 100.000 kroner om året, siger han.

Undersøgelsen er baseret fra tal fra 2008 og sætter fokus på den regionale omfordeling mellem Danmarks kommuner.

Jørgen Møller, lektor i institut for Planlægning ved Aalborg Universitet, kritiserer også CEPOS opgørelse. Han anerkender tallene, men mener ikke, at man kan dele landets kommuner op i ydere og nydere:

Man skal huske på, at de her udkantskommuner også betaler samfundet tilbage- og her tænker jeg ikke nødvendigvis på penge, siger Jørgen Møller og forklarer:

Mange af udkantskommunerne består af turist- og kystsamfund, som giver byboerne mulighed for ferier og otium i naturskønne områder, som det øvrige Danmark ikke kan tilbyde.

Men intentionen er ikke at lave en opgørelse over landets første- og anden-rangsborgere, siger Henrik Christoffersen, lektor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet og forskningschef i CEPOS:

I første omgang er det her et stykke forskningsarbejde. Tallene skal ikke tolkes på én bestemt måde. Men deres umiddelbare politisk relevans er selvfølgelig den verserende debat om den økonomiske udligningspolitik for kommunerne, siger Henrik Christoffersen.

Det handler om, at visse grupper af kommuner mener, at velfærdsstaten ikke fungerer, fordi fordelen mellem kommunerne ikke er retfærdig. Og i den forbindelse mener jeg, at det er vigtigt, at vi får skabt et helhedsbillede af, hvordan situationen ser ud nu, fortsætter han.

Både Jørgen Møller og Peter Abrahamson understreger, at opgørelsen ikke er neutral forskning. Den er lavet ud fra et borgerligt synspunkt:
CEPOS er en liberal tænketank, og diskussionen om kommunernes værdi er primært et politisk emne, siger Peter Abrahamson.

Henrik Christoffersen holder fast i, at han har bedrevet et stykke forskning, som understøtter den demokratiske debat:

Det er en stærkt bekymrende tendens, at man visse steder fra udtrykker, at noget information ikke må eksistere- at det ikke er godt. Opgørelsen kan tolkes frit, og det er ikke et spørgsmål om, at nogle borgere er snyltere og andre ikke. Det drejer sig om at gøre den demokratiske debat så velfunderet som muligt, siger han til Kristeligt Dagblad.