Det handler om ikke at give op

Nu skal man huske at sætte uret en time frem. Desværre. For det er lidt spildtid. - Foto: Christian Liliendahl/.

I ringen er det virkelighed, og man kæmper, til den anden giver op. MMA er en voldsom sport, det ved de unge deltagere, men hvis man vil sporten, må man tage tæskene

Når 16-årige Mike Gottlieb Pedersen bliver spurgt af sine klassekammerater, hvad det er for en sport, han bruger sine tirsdags- og torsdagsaftener på, plejer han at svare:

Det foregår i en ottekantet ring, og så kæmper man, til den anden giver op.

Mike Gottlieb Pedersen dyrker Mixed Martial Arts, forkortet MMA. For et års tid siden trak han første gang et par skridtbeskytterne på og satte tandbeskytter i på Mikenta Gyms begynderhold i Albertslund. Det er et krav i MMA, hvor slagene og sparkene er fordelt over hele kroppen. På verdensplan har sporten ført til i hvert fald tre dødsfald og langt flere indlæggelser.

Man skal være fyldt 15 år for at få lov at træne og kæmpe i Mikenta Gym, og denne torsdag aften er Mike den yngste til at betræde skumgummikvadraterne i den indhegnede hal.

Vi starter med opvarmning, råber instruktøren Marco og sætter drengene i gang med forskellige intervalløb, der minder om, hvad man bliver udsat for til fodboldtræning. Krydsløb, almindeligt løb, gadedrengeløb, almindeligt løb og sprint.

LÆS OGSÅ: Børn i brutal kampsport

I hjørnet af lokalet står niårige Rasmus Lund Jørgensen, hans mor og far og lillesøster fra Greve og ser på. Rasmus går selv til thaiboksning i Mikenta Gym og har gjort det, siden han var otte år. Hans drøm er at blive MMA-kæmper som sin far.

Jeg drømmer om at blive champ (mester, red.). Det kunne være fedt at have alle sine mesterskabsbælter hængende derhjemme, siger han og skæver op til dem, der er placeret under loftet i hallen.

Interessen kommer fra faderen, Christian Lund Jørgensen, som sammen med Rasmus har brugt mange aftener på at se og blive begejstret over den brutale kampsport i buret. Det er en voldsom måde at dyrke kampsport på, medgiver Christian, og der følger et stort ansvar med. Derfor har de brugt meget tid på at tale om sporten derhjemme.

Det er en snak, der tager tid, men han ved godt, at han ikke må bruge det, han lærer, andre steder, og jeg ville da have det enormt dårligt, hvis jeg fik at vide, at han havde slået én ned et sted, siger Christian.

Det er virkelighed i ringen. Han ved godt, hvad der kan ske, at det ikke er Tju Bang Chokolade-mand, fortæller Lone Lund Jørgensen, der er mor til Rasmus.

I hallen, hvor den altoverdøvende bas i højttalerne kværner, har et overdimen-sioneret æggeur netop angivet, at opvarmningen er slut. Drengene skal nu finde sammen to og to, så Mike lunter over til sin kammerat, Mikkel, der er 17 år. De to får besked på, at de skal hente en aflang skumgummipude til brug under træningen.

Så skiftes I til at sparke igennem, dirigerer instruktøren Marco.

Først en række spark ved læggen og låret, dernæst mod maven og brystet. Kun puden adskiller kraften fra Mikes ben og bare fod og Mikkels krop.

Efter tre intervaller af to minutter lader Mikkel sig falde bagover. Han klamrer sig fast til puden, mens Mikes knytnæver laver midlertidige buler i puden.

Hårdere!, rigtigt!, kom nu!, gurgler Mikkel igennem tandbeskytteren, mens farven i hans ansigt skifter fra lys mod lyserød til rød.

Er du okay?, kalder Marco mod en fyr, der er trukket til side for at puste ud. Han sender en tommelfinger tilbage.

Mike ligger i det øjeblik med halsen i en skruetvinge mellem Mikkels knæhaser. Der trænes nu forskellige liggende kombinationer, der er en væsentlig del af MMA. For at blive en dygtig kæmper, må du mestre alle facetter. Det hurtige knytnæveslag, det overrumplende flyvespark og den tekniske kamp på gulvet.

Det er grunden til, at Mike ved siden af MMA-træningen øver sig på thaiboksning.

Det handler ikke bare om at slå på hinanden. Man lærer altid noget nyt, fortæller Mike, da han har fået sig en slurk vand efter træningen.

Selvom de ikke har kæmpet i dag det er som regel om lørdagen har det været en hård træning. Men det gør ikke noget, mener Mike, for hvis man brænder for det, må man gøre en indsats. Også når det gør ondt.

Selvfølgelig kan man mærke, at man får et slag, men smerten kommer først bagefter. Det er, som om hjernen ikke mærker det, fordi man er oppe at køre. Dér handler det bare om at ikke at give op.

Det er langtfra alle, der forstår MMA, mener Christian. Det er mere end en pæn form for gadeslagsmål, som mange tænker om det, siger han, og når andre har sammenlignet MMA med menneskelig hanekamp, har Christian rystet på hovedet.

Det er da mere brutalt for hanen, for den har ikke selv valgt det. Børnene, de vælger det jo selv, siger Christian.

Men Rasmus havde jo aldrig kendt til MMA, hvis det ikke var, fordi du havde inspireret ham til det?

Det er rigtigt, og jeg vil da også sige det sådan, at det ville være ideelt, hvis det kommer til, at han skal dyrke MMA, at han så kun gør det på motionsplan.

Går han i ringen og synes, at det er det fedeste, så vil jeg da sige, at det er jeg ked af og så tænke på, hvad det var, jeg satte gang i dengang for 10 år siden, griner Christian

Hvis Rasmus ikke ville det, så gjorde han det ikke. Her den anden dag tog han rundt om os begge to og fortalte, hvor meget han glædede sig til på torsdag, indskyder Lone.

Musikken pumper stadig med uformindsket kraft i Mikenta Gym, men det er skoledag i morgen, så Rasmus og familien siger vi ses til centerleder Steffen Weise.

Det bliver kørt som en familie hernede, siger Steffen Weise, så det handler også om, at man skal være en god rollemodel.

Vi har mange forskellige mennesker, der træner hernede, og nogle af vores drenge er begyndt på gaden. Her bliver de omvendt. Hvis de vil slå på folk, er det bedre, at de slår på nogle, der giver noget tilbage.

Men hvordan har I det med at eksponere unge mennesker for så voldsom en kampsport, som MMA er?

Vi giver dem ikke kendskabet. Der er i forvejen masser af vold i tv, og de kan jo selv sidde og se kampe derhjemme. Vi viser dem, hvordan det er i virkeligheden.