Åndsfrihed består i at give sin modpart frihed

Jeg bekender mig til den kristne tro, så jeg er lodret uenig med jøderne vedrørende omskæring. Men jeg eller andre skal ikke bestemme, hvad jødernes samvittighed skal være bundet af, skriver leder af Kristent Pædagogisk Institut

JEG FORSTÅR på Maria Marcus indlæg i Kristeligt Dagblad den 27. september, at hun kom til at græde og blev vred, da hun læste min kommentar den 25. september, hvori jeg forsvarer jøders ret til at omskære deres otte dage gamle drenge.

Hun mener, at min holdning er i modstrid med åndsfriheden, og at den er udtryk for manglende menneskelig forståelse. Jeg påtager mig ansvaret for at have fremkaldt disse følelsesmæssige reaktioner hos Maria Marcus, men det får mig ikke til at ændre holdning.

LÆS OGSÅ: Omskæring og rettighed: Forældres behov prioriteres højere end børnenes

Maria Marcus argumenterer med, at som den kristne dåb og nadver rummer symbolske handlinger af ikke-fysisk indgribende karakter, bør også jøderne indrette sig på tilsvarende måde og udskifte omskæring med en symbolsk handling, for eksempel et prik i drengens forhud.

Men når hun og hendes meningsfæller vil afgøre, hvilke overbevisninger med dertil knyttede handlinger, der skal være frihed for, bryder hun med en grundlæggende del af åndsfriheden.

Sand åndsfrihed er nemlig ikke kendetegnet ved, at man giver frihed for det, man billiger men at man giver frihed for det, man misbilliger. Naturligvis så længe den handling, som et religiøst mindretal udfører, ikke er til skade for barnet og selv Maria Marcus åbner i sit indlæg muligheden for, at omskæring kan være til fordel for drengen.

I 21 teser om åndsfrihed, som vi offentliggjorde for 18 måneder siden, blev det udtrykt sådan: Åndsfrihed viser sig tydeligst derved, at man giver den person eller gruppe, som man er dybt uenig med, frihed til at tro, tænke, ytre sig og virke efter deres overbevisning.

Jeg bekender mig til den kristne tro, så jeg er lodret uenig med jøderne vedrørende omskæring. Men jeg eller andre skal ikke bestemme, hvad jødernes samvittighed skal være bundet af.

Og når jeg ved, hvor utrolig meget det betyder for en jødisk mor og far at omskære deres søn på den ottende dag, er det netop i åndsfrihedens og den menneskelige forståelses navn, at jeg vil slås til det yderste for min religiøse modparts ret til at følge sin samvittighed.

Maria Marcus, Radikale Venstres landsmøde og andre debattører, som i denne tid argumenter heftigt for et forbud mod religiøs omskæring, benægter hermed en af de mest elementære spilleregler i åndsfrihedens univers.

Carsten Hjorth Pedersen er cand.polit. og leder af Kristent Pædagogisk Institut