HVAD ER FÆLLES FORANDRING?
Fælles Forandring er en del af Efterskolernes nationale strategi. Fælles Forandrings mål er at fremme bæredygtig dannelse hos den enkelte elev, den enkelte efterskole og det samlede skoleskema blandt andet ved at arbejde på, at få alle efterskoler til at inddrage verdensmålene i undervisningen. Efterskolernes verdensmålsfestival er et samlingspunkt for ideer, initiativer og ung-til-ung formidling, som alt sammen fremmer engagement, viden og handlekraft for en bedre verden.
OM FÆLLES FORANDRING – EFTERSKOLERNES VERDENSMÅLSFESTIVAL
Fælles Forandring satte for første gang FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling på skoleskemaet – nemlig på efterskolernes verdensmålsfestival d. 28. maj. 550 elever udarbejdede/drev/kørte her over 80 workshops om en mere bæredygtig verden. 20 elever dækkede festivalen som forandringjournalister – resultatet er de 17 produktioner om unge og motivationen for at skabe en bedre verden, der ligger her på sitet. Læs ved at klikke på de forskellige mål og få mere at vide om Fælles Forandring her.
Af Christine Lind Ditlevsen
29. maj 2019
20 unge forandringsjournalister sidder bøjet over skærmene. Udenfor vil elever fra fire efterskoler i løbet af de næste fem timer aktivere FN’s 17 verdensmål i workshops i form af alt fra omsyning af tøj til muleposer over pandekagebagning af insektmel til freestyle rap om verdensmålene.
De besøgende kommer fortrinsvis fra andre efterskoler – dette er nemlig en festival drevet af unge for unge. Alle sammen ivrige efter at formidle verdensmålene i en aktivitet, at gøde det selv og at udtrykke deres politiske ståsted gennem handling.
Sådan laver man en pop up-redaktion
De 20 forandringsjournalister er elever fra Flakkebjerg, Kastanjevej, Sejergaarden og Baunehøj efterskole. De udgør den redaktion, som Fælles Forandring har skabt i samarbejde med Kristeligt Dagblads vidensportal etik.dk. For hvordan dækker man over 70 workshops baseret på FN’s 17 verdensmål på en måde, så den almindelige dansker får en større interesse i – og tager større ansvar for – verdensmålene?
Svaret er en pop up-redaktion, som har overtaget bygningen Odin, som normalt huser Flakkebjerg Efterskoles fysiklokaler. Blandt bunsenbrændere og kolber arbejdes der nu ihærdigt på at formidle festivalens mange forskellige budskaber. De 20 forandringsjournalister får sparring og teknisk hjælp af en medielærer, en videorådgiver og to medarbejdere fra etik.dk.
Inden festivalen kontaktede styregruppen 20 medie- og formidlingsinteresserede unge (hvoraf en stor del kom fra medielinjerne) og oprettede en Facebook-gruppe, hvis bestyrere selv er elever på Flakkebjerg Efterskole. De udstyrede i samarbejde med etik.dk løbende forandringsjournalisterne med artikler, gode råd og forberedende materiale.
Tre dage før festivalen fik forandringsjournalisterne tildelt de verdensmål, de skulle beskæftige sig med og kunne så læse op på det enkelte mål og forberede sig på arbejdet som journalister i praksis. Samtidig med at Mogens Lykketoft og Slagelses borgmester, John Dyrby Paulsen, bød velkommen, blev pop up-redaktionen skudt i gang med råd og regler for god formidling på etik.dk, 13 tommelfingerregler for videooptagelse samt krav til de færdige produkter.
1-2-3 sæt i gang!
Imens bliver teltpladsen ude foran Odin fyldt op med flere hundrede unge, der stryger ind og ud af de 17 workshoptelte. Solen finder også vej efter en lidt grå morgen.
Og i løbet af den næste time kommer forandringsjournalisterne tilbage med sdi-kortet fyldt med billeder og video. Mange af de unge vælger det visuelle udtryk – en oplagt udtryksmåde, når man skal fange så mange forskellige indtryk ind på relativ kort tid.
Pop op-redaktionen fyldes af kameraer, computere og ledninger på kryds og tværs. Spørgsmål fyger gennem luften: Hvordan får vi billedet og lyden synkroniseret her? Kan du komme med et eksempel på en god billedtekst her? Hvor lang skal teksten være, når vi også har illustrationer? Kan vi klippe de her to klip sammen – giver det mening?
Og her, lige her, hvor 17 artikler, videofilm, billedserier og meget andet er på nippet til at blive født, slipper vi redaktionen og lader forandringsjournalisterne formidle forandring i fred i de næste par dage.
Tekst: Rasmus Fahrendorff. Foto: Iben Gad
3. juni 2019
Flere hundrede efterskoleelever samler sig foran scenen, da tre unge fra Baunehøj Efterskole byder velkommen. De mange elever fra seks forskellige efterskoler får dog ikke lov at stå længe og lytte. Straks bliver de sendt ud for at møde og hilse på hinanden.
”Først skal I finde en af det modsatte køn, som I ikke går på skole med. Derefter en, som har den samme farve trøje på som jer,” lyder det gennem højtalerne.
To drenge i gule trøjer, der umiddelbart ser ud, som om de kender hinanden lidt for godt til at gå på hver sin skole, finder sammen og laver et indstuderet håndtryk. Mens begynder snakken at gå, og det kræver mere end ét forsøg at få opmærksomheden rettet tilbage på scenen.
Vi befinder os på Flakkebjerg Efterskole på Vestsjælland, der hele denne dag danner ramme om efterskolefestivalen Fælles Forandring. Her vil elever fra seks forskellige efterskoler sætte fokus på og arbejde med FN’s 17 verdensmål. Rundt på den store græsplæne er der foruden scenen rejst 17 telte, hvor der de næste timer vil blive holdt workshops, knyttet nye bånd og diskuteret temaer som klima, bæredygtighed, ulighed og ligestilling.
Oppe på scenen tager afgående folketingsmedlem og tidligere formand for FN’s Generalforsamling Mogens Lykketoft (S) ordet. Han er særdeles engageret i udbredelsen af FN’s verdensmål, hvilket har optaget ham mere end selve arbejdet på Christiansborg, siden han vendte tilbage til Folketinget i 2016.
”De voksne må se at få lært, hvad det her handler om. Den unge generation har forstået det og går forrest i klimakampen, men det kniber med de ældre. Det er kun tåber som Donald Trump, der kan påstå, at menneskets tilstedeværelse på kloden ikke er ved at ødelægge den,” siger Mogens Lykketoft til stort bifald fra de mange elever.
Også Slagelses Kommunes borgmester, John Dyrby Paulsen (S), får ordet. Han betoner ligeledes ungdommens engagement i specielt klimasagen.
”De unge er i gang med at flytte stemmer til den grønne dagsorden,” siger han med henvisning til både europa-parlamentsvalget, der fandt sted to dage forinden, og det kommende folketingsvalg.
”Men vi er langt fra i mål, og vi skal fortsætte med at tage den medicin, der virker,” afslutter han.
Efter en fællessang, hvor hele pladsen akkompagneret af klaver synger efterskolesangen ’Gi’ os lyset tilbage’, begynder de 17 workshops rundt omkring i teltene.
I det første telt, etik.dk går ind i, er der fokus på det 9. verdensmål, som omhandler industri, innovation og infrastruktur. Her sidder en flok piger fra Kastanievej Efterskole på Frederiksberg og hører reggae-musik fra en lille højtaler, mens de syr patches af genbrugstøj.
Mens nålene bevæger sig ind og ud af stoffet, forklarer pigerne, at de små lapper kan syes på tøjet, og man på den måde kan gå og reklamere med et påskrevet budskab om, at man eksempelvis ønsker større ligestilling mellem kønnene, eller at vi skal passe på klodens bier.
Et par telte længere nede har en gruppe elever sået karse i bunde fra mælkekartoner, som de har foret med stof fra genbrugstøj.
”Her sætter vi fokus på genbrug og på, at ting ikke behøver blive kasseret, selvom de har udtjent deres oprindelige formål. Stoffet er fra tøj, som skulle have været smidt ud, og mælkekartonerne har vi fået fra køkkenet,” siger Uma Larsen, der er 15 år og går på Flakkebjerg Efterskole.
Uden for et telt møder etik.dk 16-årige Valdemar Hannibal Høyer, der ligeledes er elev på Flakkebjerg Efterskole. Inde i teltet står en romaskine, som skal være med til at sætte fokus på det tredje verdensmål - sundhed og trivsel.
”Det handler om at være fysisk sund, men også om, at et godt fysisk helbred bidrager til det mentale helbred. Og så bliver man bedre til at lære. Mens vi har haft eksaminer, er vi gået ud for at spille fodbold om eftermiddagen, og det har givet mig meget mere energi. Det giver samtidig også en masse socialt, hvis man dyrker idræt sammen,” siger Valdemar Hannibal Høyer, inden han sætter sig og tager en tur på romaskinen.
Lidt uden for pladsen står en gruppe unge rundt om et bord, som man på afstand kan se, at der stiger røg op fra. De er ved at stege pandekager, men ikke pandekager, som man oftest spiser dem.
”Det mel, vi bruger, er lavet af 50 procent pulveriseret Buffalo-larve,” forklarer Tobias Lehmann Nielsen, 16 år og elev på Flakkebjerg Efterskole.
Hans pandekage-kollega supplerer:
”Vi forsøger at fjerne stigmaet omkring at spise insekter. Det er lettere, billigere og meget mere CO2-venligt, end det er at spise for eksempel oksekød,” siger Sebastian Schiøtz, også 16 år, inden de to tilbyder en smagsprøve.
De smager som almindelige pandekager, kan etik.dk konstatere.
”Ja, det handler egentlig bare om lige mentalt at sætte sig ud over det med, at det er insekter,” siger Tobias Lehmann Nielsen.
Der er også fokus på mad i telt 12, hvor temaet er ansvarlig produktion og forbrug. Her bringer 17-årige Ina Middelboe fra Faxehus Efterskole en række glas med vand i kog. Herefter hælder hun vandt udover bananer og æbler, og efter et par minutter kan man tydeligt se nogle hvide aflejringer på frugten.
”Det hvide er bivoks, som frugten er overfladebehandlet med, så den kan holde sig længere. Bivoks er ikke usundt, men forbrugerne får intet at vide om, at frugten er smurt ind i det, og faktisk er bivoks et e-nummer, som man burde oplyse forbrugerne om, at man bruger,” forklarer Ina Middelboe.
Mens de 17 workshops er i gang, forklarer Mogens Lykketoft, at han er bekymret optimist på klodens vegne. Og selvom han ikke genopstiller til Folketinget, fortsætter han arbejdet for udbredelsen af de 17 verdensmål. Men det er afgørende, at målene og især klimaspørgsmålet rodfæstes i ungdommen:
”Det gør mig meget glad at se de unges engagement i dag, og jeg kan kun opfordre til, at denne dagsorden bliver ved med at brede sig. Ungdommen er mere kyndig i for eksempel klimaspørgsmålet, end vi ældre er. Måske fordi vi kan nå at dø, inden det hele bryder sammen. Det gør de unge ikke, det er dem, som skal leve videre på vores klode,” siger Mogens Lykketoft til etik.dk.
Fælles Forandring bliver også holdt i 2020 og har netop modtaget midler til at udbrede festivalen til flere regioner og skoler i de kommende år.
Videoreportage: Hvad der sker, når du samler de 17 verdensmål og seks forskellige efterskoler?
Af Christine Lind Ditlevsen
16. maj 2019
Hvorfor står der 17 farvestrålende telte på en stor græsmark ved Flakkebjerg Efterskole? Fordi 550 elever fra seks forskellige efterskoler her skal dele viden, læring, motivation og forandringskraft i workshops med udgangspunkt i FN’s verdenmål den 28. Maj 2019.
FN's verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på FN-topmødet i New York den 25. september 2015. Målene trådte i kraft den 1. januar 2016 og skal frem til 2030 sætte samfundets kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på. Læs mere om verdensmålene her.
Bag verdensmålsfestivalen ‘Fælles Forandring’ står elever, lærere og forstandere fra Flakkebjerg Efterskole, Sejergaardens Musikefterskole og Baunehøj Efterskole. I styregruppen sidestiller man bæredygtig dannelse med demokratisk dannelse og ser FN’s 17 verdensmål som en gave, der kan bidrage til at skabe relevante og kreative læringsrammer.
Medborgerskab som det fælles kit
Forstander for Flakkebjerg Efterskole, Jan Coermann, fortæller, at baggrunden for festivalen er, at man på Flakkebjerg Efterskole længe havde savnet et event, som meningsfyldt kunne binde den mangfoldighed af elever og linjer, man har på skolen, sammen.
”Musikefterskoler har deres kor, idrætsefterskoler gymnastikopvisningen og andre en musical eller turnering. Men vi på Flakkebjerg dyrker jo forskelligheden med medborgerskab som det fælles kit. De seks linjer er udtænkt som forskellige perspektiver på vores fælles verden, som enten har rødder i det politiske, det kulturelle eller det naturvidenskabelige, ” siger Jan Coermann.
”Det var elevernes idé, at vi skulle opstille verdensmålene som faglig ramme for festivalen.
Vi fandt ret hurtigt ud af, at vores ambitioner ikke matchede vores ressourcer, så vi søgte undervisningsministeriets forsøgs- og udviklingsmidler, som administreres af et bevillingsnævn under Efterskoleforeningen, om støtte til bl.a. en ansættelse af en projektkoordinator. Desuden har Tuborgfonden, Østifterne, BUPL og Envidan støttet med større og mindre beløb,” fortælle Jan Coermann.
Nadia er en af de elever, der er med i styregruppen. Hun fortæller, at festivalens workshops byder på alt fra idégenerering om mere bæredygtige fodspor, over aktivistiske protestsange, til et frisørtilbud om at blive barberet skaldet, med tilhørende debat om, hvorfor det er mere bæredygtigt end at lade håret gro.
“For mig er Fælles Forandring meget mere end en endagsfestival. Budskabet om, at vi kan forandre noget i fællesskab, har allerede engageret de elever, som skal med helt vildt. Jeg glæder mig til, at vi på festivalen sammen - ung til ung - skal give hinanden troen på, at vi kan ændre verden til det bedre,” siger 16-årige Nadia Berg, som går på Flakkebjerg Efterskole.
Konkrete bæredygtige forandringer
På festivalen i år er seks efterskoler og knap 550 elever involveret, men det er planen næste år at blive større. Det er Fælles Forandrings ambition, at festivalen skal brede sig til landets øvrige regioner. Samtidig har Efterskoleforeningen nedsat et bæredygtighedsudvalg, og det er netop faldet på plads, at de implementerer Fælles Forandring i deres strategi, så projektet er forankret i Efterskoleforeningen i stedet for hos tre sjællandske efterskoler.
”Med festivalen bliver FN’s verdensmål konkrete for efterskoleeleverne, og det kan være med til at sætte skub i de nødvendige forandringer kloden har brug for. I Efterskoleforeningen glæder vi os til at festivalen fra næste år bliver bredt ud til andre egne i Danmark. Det kan blive stort! ” siger Formand for Efterskoleforeningen, Torben Vind Rasmussen.
Visionen for Fælles Forandring er at give efterskoleeleverne en tro på, at de kan være med til at udvikle verden i en bæredygtig retning. Festivalen danner rammen for et læringsforløb, hvor eleverne bliver klogere på verdensmålene og omsætter den indsigt til en workshop for andre unge mennesker. Ideer og visioner udvikles på tværs af fag, kultur og holdninger.
”Den særlige festivaldidaktik – at lære for at skabe læring for andre – udvikler elevernes faglige, kreative, kommunikative, samarbejds-, lærings- og handlekompetence, samtidig med, at de måske lykkedes med at skabe konkrete bæredygtig forandringer. Det er læring med mening,” slutter forstander Jan Coermann.
Den etiske dannelse har aldrig været vigtigere
Etik.dk er mediepartner på Fælles Forandring. For etik er mere end viden og teorier, der debatteres på universiteterne og i Det Etiske Råd. Det handler om, hvordan vi lever vores liv.
Vi har med etik at gøre, hver gang vi tager beslutninger om de største ting; liv, død, ånd og eksistens. Vi foretager en etisk aktiv handling, både hvis vi får abort og hvis vi vælger ikke at få abort. Begge er etiske handlinger men med helt forskellige etisk ståsteder.
Det er etiske handlinger, når vi skriver under på at blive organdonorer – og når vi ikke gør det. Når vi spiser kød eller lader være. Når vi indfører et kontanthjælpsloft, slukker for en dokumentar om Holocaust og bager kager til børnene på Sjælsmark. Alle handlinger, der har en konsekvens for andres liv og eksistens, er af etisk karakter. Det er en konstant proces i det enkelte menneske og samfundslivet – og forholdet herimellem.
Verdensmålene er – uanset om man synes, at de bør være officielle mål eller ej – udfordringer i verden, som kræver opmærksomhed og eftertænksomhed. Hvordan vi håndterer ligestilling, fordeling af ressourcer, produktion og forbrug, klimaudviklingen og alle de øvrige verdensudfordringer har i høj grad indflydelse på vores egne, de kommende generationers og resten af verdens liv.
Etik.dk er mediepartner med Fælles Forandring, fordi vi mener, at de udfordringer verdensmålene vil løse hver især er komplekse, og at den løsningsmodel, man vælger, kræver grundige etiske overvejelser. Endvidere mener vi, at det er et spændende og nødvendigt anliggende at opdrage vores unge til at blive kritiske og aktive medborgere.
Vi synes, det er vigtigt for det enkelte menneske og samfundet som det fællesmenneskelige rum, at blive bedre til at tænke og handle og knytte de to – at opnå etisk dannelse. Det vil for os sige en dannelse, hvor det enkelte menneske myndigt påtager sig selv og sin samtid som sin livsopgave. På den vis kan vi forandre verden.