Politiet ved for lidt om hadforbrydelser
Ordensmagten afviser sager om religiøst og racistisk motiverede forbrydelser på grund af tidspres og manglende viden. Derfor bør Rigspolitiet gå i spidsen for en landsdækkende indsats, lyder forslaget i en rapport fra menneskerettighedsinstitut
Når den unge indvandrer bliver overfaldet på gaden, fordi han er araber, bliver episoden ikke behandlet som en hadforbrydelse. Både politiet og anklagemyndigheden har nemlig for ringe viden om racistisk eller religiøst motiveret vold, og derfor slipper gerningsmændene med en billigere dom.
Det fremgår af en udredning af hadforbrydelser, som Institut for Menneskerettigheder offentliggør i dag. Rapporten er baseret på interview, hvor både ofre og politifolk fortæller om sager, der bliver afvist på grund af tidspres, eller fordi politiet ikke tager anmeldelsen alvorligt. Flere politifolk fortæller i rapporten, at de har modtaget meget lidt undervisning om hadforbrydelser, og at de ikke altid er opmærksomme på, at racistisk og religiøst motiveret vold skærper straffen.
I rapporten anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at Rigspolitiet iværksætter en landsdækkende indsats mod hadforbrydelser.
"Hadforbrydelser er en af de mest alvorlige former for diskrimination og en stor udfordring for samfundet. Det er vigtigt, at politiet gør en indsats for at få opklaret sagerne. Vi kan se, at mange af sagerne passerer som normale voldssager, selvom hadforbrydelsen er en strafskærpende omstændighed. Derfor er der brug for, at Rigspolitiet iværksætter en landsdækkende indsats," siger projektleder Lisbeth Garly Andersen fra Institut for Menneskerettigheder. Hun understreger samtidig, at politiet i især København har styrket indsatsen det seneste år.
Et af problemerne er ifølge Lisbeth Garly Andersen, at mange af sagerne aldrig bliver identificeret som hadforbrydelser i politiets efterforskning.
"Det kan både skyldes, at politiet i afhøringsfasen ikke spørger grundigt nok ind til hadmotivet, og at ofrene ikke er bevidste om at rapportere sagen som en hadforbrydelse," siger Lisbeth Garly Andersen.
I den seneste opgørelse fra 2009 har Politiets Efterretningstjeneste registreret 173 sager, hvor en forbrydelse skyldes modvilje mod den gruppe, ofret tilhører. Men det reelle tal er langt højere, vurderer Institut for Menneskerettigheder og henviser til en offerundersøgelse fra Justitsministeriet. Den vurderede, at der i 2008 var 8000 tilfælde af vold, hvor offeret oplevede, at forbrydelsen kunne hænge sammen med et hadmotiv.
Formanden for Det Mosaiske Troessamfund, Finn Schwarz, er enig i rapportens konklusioner:
"Politiet er blevet mere opmærksom på problemet, men der kan stadig gøres mere for at uddanne politifolk. Generelt udgør hadforbrydelser et stort uddannelsesmæssigt og demokratisk problem. Som jøder oplever vi problemet i bølger. Når konflikten i Mellemøsten optrappes, får vi flere hade-mails, og de kommer ikke bare fra muslimer, men også fra andre grupper. De demokratiske problemer burde vi tale mere åbent om i det danske samfund," mener Finn Schwarz.
Kenneth Engberg fra Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner efterlyser en styrket politiindsats på landsplan:
"I hovedstaden har der været flotte kampagner, og vi har haft succes med at undervise politiet i hadforbrydelser. Men hvorfor skal indsatsen kun foregå i København? Vi oplever også hadforbrydelser mod homoseksuelle i Aarhus," siger han.
Rigspolitiets vicepolitichef Hans-Viggo Jensen vil ikke kommentere de konkrete forslag fra Institut for Menneskerettigheder, men lover, at politiet på baggrund af rapporten vil tage problemerne op med instituttet:
"Der er lagt et stort arbejde i rapporten, og anbefalingerne berører mange facetter af politiets virksomhed. Vi vil nu gennemgå rapporten og derefter vil vi gå i dialog med instituttet," siger Hans-Viggo Jensen.