LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Unge og demokrati

Gør samtalen dig lykkelig, Bornholm?

På Folkemødet blandede Frirummets efterskolejournalister i debatten. For eksempel talte de med andre unge om, hvordan børn og unge får en stemme og bliver lyttet til i vores demokrati Foto: Liva Husfeldt

Samtalen med venner, fremmede og stærkt uenige skaber folkemødet og vores samfund. Hvor stor en betydning samtalen har for os, forstod jeg først på folkemødet. Jeg oplevede tre forskellige samtaler på folkemødet, der alle havde hver deres værdi. På folkemødet skaber samtalen relationer, betydningsfuld viden og korte bekendtskaber. Men gør samtalen os lykkelig?

På folkemødet 2019 blev debatten og samtalen dyrket. Verdensmålene, perfekthedskulturen og tonen i debatten var nogle eksempler på debatemner. Der blev lyttet, talt og råbt højt.

For samtalen er central for os mennesker; det er gennem samtalen, vi udtrykker os.

Samtalen er smuk og skræmmende. Smuk, fordi gennem samtalen lærer vi hinanden at kende og skaber bekendtskaber for livet. Skræmmende fordi en samtale kan såre, gøre én bange for at ytre sig og få en til at indse noget.

Fredag eftermiddag kl. 18.00 stod en panelsamtale om verdensmålene på skoleskemaet. Deltagerne bestod af mig (elev og styregruppemedlem af Fælles Forandring), min forstander Ulrik Goos Iversen og Mogens Lykketoft. En samtale, hvor de unges stemmer også blev hørt.

Folk er blevet mere bange for at ytre sig, især unge. Grunden kunne være, at man kan blive bange for at opleve shitstorm. En del af ungdommen er blevet genert og bange for at ytre sig. Der er en mur af tanker, der stopper dét at tale og udtrykke sig. En mur, hvis mursten falder af én efter én, når man går over og starter en samtale. Muren kan blive bygget op igen, hvis en dårlig tanke rammer hjernen.

Fredag aften sang Katinka i Højskolernes folkekøkkentelt, hvor der blev skrålet til, når alle sang ”Du kom med alt det der var dig”. I midten af sangen begyndte jeg at snakke med en pige, der går på højskole. Jeg fortalte, at jeg gik på efterskole. Hun havde også gået på efterskole, men hun anbefalede mig også tage på højskole. Det var en samtale, der skabte et kort bekendtskab og fik mig til at overveje højskolen.

En samtale er en udvikling og en beslutning. Du udvikler ny viden gennem samtale med folk, men det betyder, at du skal beslutte, hvordan du vil gribe samtalen an. For hvis du vil blive hørt i samtalen, skal du også beslutte dig for at lytte.

Senere på aftenen satte jeg og to veninder os på en af Allinges klipper med solnedgang og dansemusik i baggrunden. Samtalen handlede om, hvordan efterskoleåret har været, hvad vi har lært om os selv, og hvad der venter på den anden side. En samtale, hvor der var plads til at fortælle om sine følelser og tanker.

Så gør samtalen dig lykkelig, Bornholm? Ja, det vil jeg mene. På Folkemødet på Bornholm er der skabt et frirum, hvor man kan ytre sig, snakke med fremmede og erindre på Allinges klipper.

Jeg tager folkemødets samtale med til København og håber på at være med til at skabe et større frirum i Danmark.

Så snak, lad hjertet tale, Danmark!