Tysk læge tvinger lov om gentest igennem

©PHOTOPQR/LE REPUBLICAIN LORRAIN/SIARI Karim ; illustration femme enceinte, echographie Foto: SIARI Karim/PHOTOPQR/LE REPUBLICAIN LORRAIN

MED AFSTEMNING Fremover kan par med arvelige sygdomme hjælpes til at få sunde børn

En dag i 2006 meldte lægen Matthias Bloechle sig selv til politiet. Han fortalte, at han havde lavet gentest på befrugtede æg for at hjælpe par, der var bange for at få dødfødte børn.

Jeg ville have klarhed over, om det er mod tysk lovgivning at udføre den form for behandling, forklarer han som årsag til, at han meldte sig selv til politiet.

TEMA: Genteknologi

Matthias Bloechle har en klinik i Berlin, hvor han udfører kunstige befrugtninger. I det tyske kvindeblad Emma siger han selv om den første gang, han gennemførte gentest på æg:

Jeg ville bare hjælpe den pågældende kvinde, der allerede havde fire svangerskaber bag sig. Graviditeterne var alle endt med, at børnene var døde før fødslen, og kvinden måtte hver gang igennem slemme aborter med veer.

LÆS OGSÅ: Bliv smuk, klog og viril

Matthias Bloechle foretog en gentest af kunstigt befrugtede æg fra kvinden og fravalgte de æg, der havde genetiske fejl: Kun sunde æg blev sat op i kvindens livmoder, og ni måneder senere fødte hun en sund datter. Matthias Bloechle har på den måde hjulpet i alt tre par til at få levedygtige børn.

I lande som England, Frankrig og Belgien er behandlingen tilladt, men i Tyskland har der ind-til nu ikke været nogen klar lovgivning på området. Matthias Bloechle vidste, at han risikerede fængselsstraf, hvis dommerne mente, at han havde misbrugt æggene, for det ville være en overtrædelse af fosterbeskyttelseslovens regler.

LÆS OGSÅ: Sygdomsfri børn på bestilling

Men det gik helt anderledes. I 2010 frifandt Tysklands forbundsdomstol lægen, og dommerne lod politikerne forstå, at det var på tide at skabe en klar lovgivning på området. Dermed var en voldsom debat blevet sat i gang.

Ifølge avisen Süddeutsche Zeitung handler diskussionen i bund og grund om selve livets etik: Hvornår begynder livet, og hvornår har livet krav på at blive beskyttet?

Den katolske kirke mener, at livet begynder med befrugtningen, og derfor har de katolske biskopper forlangt, at gentestene forbydes. Det samme har en række fremtrædende politikere, blandt andre den konservative kansler, Angela Merkel, socialdemokratiets næstformand, Andrea Nahles, og Katrin Göring-Ekchardt, der er medlem af partiet De Grønne og formand for den evangeliske kirkes synode i Tyskland. En række protestantiske biskopper har også taget afstand fra testene, for eksempel Bayerns øverste biskop, Johannes Friedrich.

Den evangeliske kirkes leder, Nikolaus Schneider, kan derimod acceptere, at genteknikken anvendes i de særlige tilfælde, hvor der ellers er stor risiko for dødfødte børn.

I denne måned vedtog det tyske parlament en ny lov på området. Fordi der var tale om et etisk spørgsmål, blev politikerne stillet frit til at stemme efter deres overbevisning i stedet for at skulle følge en partipolitisk linje. Et flertal i det tyske parlament uden om Angela Merkel besluttede at til-lade gentest af befrugtede æg. Fremover må læger benytte genteknikken i tilfælde, hvor der er stor sandsynlighed for, at fostret dør under graviditeten eller kort tid efter fødslen, eller hvis der er fare for, at barnet arver alvorlige sygdomme fra forældrene.

LÆS OGSÅ: Skal ny forskning bruges til at frasortere voldsforbrydere?

Tilladelsen til også at bruge gentest i forbindelse med arvelige sygdomme går efter Nikolaus Schneiders mening for vidt. Han ville kun have tilladt gentest i tilfælde, hvor der er stor risiko for dødfødsler. Den evangeliske kirkes leder frygter nu, at loven med tiden kan gøre det muligt for lægerne at fravælge handicappede og uønskede liv.

Det samme mener socialdemokraten Andrea Nahles, der kalder loven for et etisk digebrud.

Jeg ønsker ikke, at fostre skal gennem en genetisk kvalitetskontrol, siger hun til Süddeutsche Zeitung.

Denne frygt forstår lægen Matthias Bloechle ikke, og han afviser, at han som læge fremover skal bestemme, om liv må leves eller ej.

Jeg bestemmer ikke, om et liv er livsværdigt eller ej. Genteknikken fortæller udelukkende, hvilke liv der er i stand til at leve, og hvilke der er viet til døden, siger han.

dachs@k.dk