Skal psykopater idømmes forebyggende straf?

Close-up of hands handcuffed, arrested for questioning.

Gentest kan snart give os svar på, om ufødte børn er disponerede for aggressiv adfærd, og hjernescanninger kan afsløre, om en person er psykopat. Kan vi bruge de teknologiske muligheder til at forebygge voldskriminalitet?

Du går ind i et supermarked, og en advarselslampe begynder at blinke. En hjernescanner ved indgangen har afsløret, at du har stærke psykopatiske træk, og en vagt kommer ilende for at formene dig adgang. Eller forestil dig, at du søger læge på grund af migræneanfald, og en undersøgelse afslører, at du har aggressive tendenser. Lægen tilbyder dig en kombination af kognitiv terapi og medicinsk behandling, og du stilles i udsigt, at deltager du ikke frivilligt, kan du tvinges i behandling.

LÆS OGSÅ: Psykopati, æg og synd

Tankeeksperimenterne kan lyde som halvdårlige elementer i en science fiction-film. Men faktisk er det meget sandsynligt, at vi inden for få år bliver stillet over for spørgsmål om straf, forbrydelse, forebyggelse og etik, som kan munde ud i, at den slags bliver en realitet. En undersøgelse blandt danske varetægtsarrestanter har således vist, at mindst hver femte var psykopat, og fra udenlandske undersøgelser ved man, at op mod 40 procent af alle voldtægtsforbrydere er psykopater. Det anslås, at der i det danske samfund i alt er omkring 100.000 psykopater, og en del af disse vil formodentlig begå alvorlig kriminalitet på et tidspunkt i løbet af deres liv.

Så spørgsmålet om, hvad vi stiller op med psykopater i vores samfund, er bestemt relevant, mener filosof Thomas Søbirk Petersen, der er lektor ved Afdeling for Filosofi og Videnskabsteori ved Roskilde Universitet og medlem af Forskningsgruppen straf og etik.

"Inden for hjerneforskning, genteknologi og psykologi vokser forskernes viden om, hvad der disponerer for, at en person bliver psykopat og begår voldelig kriminalitet, med stor hast. Jo nærmere forskningen kommer en kortlægning af, hvem der udvikler psykopatiske træk, og hvilke faktorer der er afgørende for, om en psykopat bliver voldsforbryder, des mere presserende bliver det, at vi som samfund forholder os til en række etiske spørgsmål om skyld, straf, ansvar, tvang og autonomi," siger han og fortsætter:

"Genteknologien giver mulighed for at afdække, om et befrugtet æg er kodet med en genetisk struktur, der disponerer for aggressiv adfærd, ligesom fosterdiagnostikken formodentlig snart vil kunne afgøre, om et foster er disponeret for psykopatiske træk. Desuden kan de mest avancerede hjernescannere tilsyneladende med stor sikkerhed afsløre, om en person er psykopat. Samtidig indikerer undersøgelser fra udlandet, at hvis drenge med biologisk disposition for aggressiv adfærd udsættes for omsorgssvigt eller overgreb i barndommen, er der ekstremt høj risiko for, at de senere i livet udviser problemadfærd i form af voldelig kriminalitet," siger Thomas Søbirk Petersen.

Tilsammen stiller den nye viden os over for et svært etisk dilemma: Hvor langt er vi parat til at gå for at forebygge voldskriminalitet? Eller med andre ord: Hvilke metoder er vi parate til at bruge i det kriminalpræventive arbejde?

"Det er jo indlysende, at det ud fra en overordnet samfundsmæssig sammenhæng er fornuftigt at sætte ind med forskellige forebyggende tiltag, som kan reducere antallet af voldsforbrydelser. Det gør vi jo allerede. Men den nye teknologi giver os muligheder i hænde, som det er vanskeligt at afgøre, om vi rent etisk kan forsvare at tage i brug. Her kommer både hensynet til den enkeltes værdighed og autonomi og spørgsmålet om ansvar, skyld og straffens formål i spil. Det er de helt store moralfilosofiske og retsfilosofiske spørgsmål, vi skal tage stilling til, blot i nye sammenhænge," siger han.

"Man kan forestille sig, at man kan lave forebyggende tiltag allerede i forbindelse med den kunstige befrugtning ved at kassere de befrugtede æg, som en test afslører har en genetisk struktur, der disponerer for aggressiv adfærd. Eller man kan lade det være et valg for den enkelte gravide, om vedkommende vil have sit foster undersøgt for psykopatiske træk, ligesom det i dag er muligt at få foretaget en risikovurdering for Downs syndrom. Sådan en test kan danne basis for, at den enkelte kan vælge, om en stor risiko for at få et barn med psykopatiske træk,er nok til at få foretaget abort," siger han.

En anden mulighed kunne ifølge Thomas Søbirk Petersen være, at forældre, hvis barn på fosterstadiet eller ved en tidlig hjernescanning diagnosticeres som psykopat, bliver tilbudt psykologbistand eller pålagt deltagelse i særlige opdragelsesprogrammer, som kan lære personer med psykopatiske træk at styre deres impulser. Dermed kan man sænke risikoen for, at deres manglende empati fører til, at de begår overgreb på andre.

LÆS OGSÅ:Skal ny forskning bruges til at frasortere voldsforbrydere?

"Men hermed hører dilemmaet ikke op. For i hvor høj grad skal den slags gøres frivilligt, og i hvor høj grad kan samfundet sætte ind med trusler eller tvang over for forældre og børn? Allerede i dag accepterer vi jo, at mødre, der under graviditeten er blevet identificeret som psykisk ustabile eller på anden måde dårligt fungerende, underlægges en kombination af støtte og overvågning og kan fratages retten til at tage sig af deres barn, hvis de ikke viser sig i stand til at tage ved lære af den hjælp, de får. På samme måde kunne man forestille sig, at samfundet både for børnenes og almenvellets skyld kunne fjerne aggressive eller psykopatiske børn fra forældrene, hvis det tidligt viser sig, at de har svært ved at styre børnene," siger Thomas Søbirk Petersen.

Spørgsmålet om forebyggende straf er også relevant i forbindelse med voksne, der viser sig at have psykopatiske træk, men endnu ikke har begået nogen form for kriminalitet. De har statistisk set stor risiko for at begå voldsforbrydelser i fremtiden.

"Kan man tvinge psykopater i kognitiv terapi eller medicinsk behandling – for deres egen eller samfundets skyld? Kan man idømme dem overvågning i form af elektronisk fodlænke eller meldepligt hos myndighederne, sådan som man gør med visse prøveløsladte? Kan man idømme dem en behandling på ubestemt tid, sådan som man allerede gør med visse forbrydere i dag?", spørger Thomas Søbirk Petersen.

Han mener ikke, man uden videre kan afvise alle former for forebyggende straf med henvisning til, at det er etisk uforsvarligt.

"Mange vil nok tænke, at vi aldrig må bryde med princippet om, at man kun skal straffes for noget, man har gjort, og ikke for noget, man måske vil gøre. Mange vil også påpege, at vi traditionelt kun straffer folk, der kan siges at være ansvarlige for deres handlinger. Derfor straffer vi typisk ikke børn eller personer, der er sindssyge i gerningsøjeblikket. En moralfilosof som Kant ville mene, at den enkelte fortjener at få en straf, der svarer til vedkommendes forbrydelse. Han ville også sige, at man aldrig må straffe nogen for at gavne andre, fordi det enkelte menneske ikke må benyttes blot som middel. Men hvad hvis den enkelte psykopat vil have godt af at blive tvangsbehandlet, eller hvis vi sætter potentielle ofres autonomi lige så højt som den potentielle forbryders? Eller hvad hvis vi kan påvise, at nogle mennesker har medfødte strukturer, som i kombination med en problematisk opvækst nærmest forudbestemmer, at de begår voldskriminalitet? Kan man så holde vedkommende ansvarlig og straffe ham, eller må vi gå helt bort fra idéen om at holde den slags forbrydere ansvarlige?", spørger Thomas Søbirk Petersen.

"Utilitarister, nytteetikere som Jeremy Bentham og John Stuart Mill, hvis tanker havde stor indflydelse på reformeringen af det britiske rets- og fængselsvæsen i 1800-tallet, ville modsat Kant argumentere for, at straffens formål skal være at skabe mest mulig gavn. Så de ville muligvis acceptere tvungen medicinsk behandling af potentielle forbrydere."

Selv er han åben over for at bryde med visse hævdvundne principper for at forebygge, at psykopater begår alvorlige forbrydelser, ikke mindst hvis disse tiltag kan være selektive og målrettede.

"Det skal ikke ende med, at man går til lægen med hovedpine og bliver spærret inde på ubestemt tid, fordi en hjernescanning viser, at man er psykopat. Men omvendt synes jeg godt, at man kan argumentere for at indføre test og scanninger i forbindelse med ansættelsesprocedurer på for eksempel et atomkraftværk. Der kan en psykopat udgøre en enorm risiko, fordi vedkommende mangler empati og måske ligefrem vil føle nydelse ved at se andre lide og dø."

livogsjael@k.dk