Skal ny forskning bruges til at frasortere voldsforbrydere?
MED AFSTEMNING Scanninger og gentest kan snart bruges til at afgøre, om fostre eller små børn vil udvikle psykopatiske træk. Filosof mener, at man kan bruge den ny viden til at forebygge kriminalitet. Men forening for voldsofre mener, at det er opvæksten, der skaber forbrydere
De mest avancerede hjernescannere kan allerede nu bruges til at afgøre, om et barn har psykopatiske træk og dermed har øget sandsynlighed for at begå voldelig kriminalitet senere i livet. Gentest på befrugtede æg kan vise, om fosteret har genetiske strukturer, som koder for aggressiv adfærd. Samtidig indikerer undersøgelser fra udlandet, at drenge med biologisk disposition for aggressiv adfærd, der udsættes for omsorgssvigt i barndommen, har ekstremt høj risiko for at begå voldelig kriminalitet som voksne.
LÆS OGSÅ: Skal psykopater idømmes forebyggende straf?
De nye muligheder åbner for helt nye metoder i kriminalitetsforebyggelse, vurderer Thomas Søbirk Petersen, filosof og lektor ved Afdeling for Filosofi og Videnskabsteori på Roskilde Universitet.
"Man kan forestille sig at lave forebyggende tiltag i forbindelse med kunstig befrugtning ved at kassere befrugtede æg med en genetisk struktur, der disponerer for aggressiv adfærd. Eller man kan lade det være et valg for den enkelte gravide, om vedkommende vil have sit foster testet for psykopatiske træk og eventuelt have foretaget en abort," siger han.
En anden mulighed kunne ifølge filosoffen være, at forældre, hvis barn på fosterstadiet eller ved en tidlig hjernescanning diagnosticeres som psykopat, bliver tilbudt psykolog-bistand eller pålagt deltagelse i særlige opdragelsesprogrammer, som kan lære personer med psykopatiske træk at styre deres impulser. Dermed kan man sænke risikoen for, at deres manglende empati fører til, at de begår overgreb på andre.
LÆS OGSÅ:Psykopati, æg og synd
Formand for foreningen Hjælp Voldsofre, Henning Wollsen, der er kriminalassistent i Syd- og Sønderjyllands Politi, er skeptisk over for at bruge hjernescanninger og gentest som grundlag for den kriminalpræventive indsats.
"Mine erfaringer fra 40 år i politiet siger mig, at kriminalitet i høj grad er en konsekvens af negativ social arv. Jeg har fulgt familier, hvor det nu er 2. generation, der ender i fængsel. Det er børn, som har været udsat for vold og omsorgssvigt. Hvis vi vil forhindre børn i at udvikle sig til hårdkogte kriminelle, skal vi stille krav til forældrene og støtte dem i for eksempel at komme ud af deres misbrug i stedet for som nu at sende deres børn til psykolog. Man kunne indføre kontrakter mellem forældrene og de sociale myndigheder, og overholder forældrene ikke aftalen, skal de sociale myndigheder skride konsekvent og tidligt ind," siger han.
Også formanden for den politi- og retskritiske landsforening KRIM, advokat Claus Bonnez, afviser, at hjernescanninger og gentest er vejen frem i bekæmpelsen af voldelig kriminalitet.
"Mange kriminelle har givetvis psykopatiske træk. Men det afgørende fællestræk er, at de har haft dårlige opvækstbetingelser, og jeg tror ikke, at psykopati kan reduceres til et spørgsmål om gener. Det er i mødet med omgivelserne, at en person gøres til kriminel. For mig at se er psykopater nogle af samfundets svage, hvis reaktioner er et hint om, at der er noget, vi skal gøre bedre – for eksempel i forhold til børns opvækstbetingelser."