Skal dyrene tilpasses landbruget?

@Fotobyline:Tegning: Peter M. Jensen

Med genteknologi er det muligt at fremstille produktionsdyr, der er tilpasset det moderne landbrug. Men er det etisk forsvarligt?

Man kan holde blinde høns, så de ikke hakker hinanden ihjel. Man kan fremavle rolige køer, så de ikke kommer op at slås i de trange stalde. Der forskes i at ændre koens genetik, så den bliver resistent over for den bakterie, der giver yverbetændelse. Og senest har den unge amerikanske filosof Adam Shriver argumenteret for, at vi af etiske grunde bør genmodificere vores landbrugsdyr, så de ikke lider under den behandling, de får – de skal ganske enkelt fratages evnen til at føle smerte.

Den teknologiske udvikling skaber mulighed for, at man kan lindre dyrenes lidelser, så de trives i vor tids landbrug. Men spørgsmålet er, om det er rimeligt at ændre dyrene, så de ikke får liggesår, knoglesmerter og yverbetændelse snarere end at lave om på landbruget, så det passer til dyrene.

Adam Shrivers budskab gør for alvor op med den idealistiske filosofi om, at man bare skal ændre produktionssystemerne og lade dyrene være. Formanden for Det Dyreetiske Råd, Peter Sandøe, der er professor ved Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, er imidlertid meget uenig med Shriver. Men han vil heller ikke gå i den modsatte grøft, for man er nødt til at erkende, at det er nødvendigt at gå begge veje, forklarer han.

– Man kan ikke løse landbrugets dyrevelfærdsproblemer ved hjælp af genmanipulation. Men et stykke hen ad vejen kan man løse problemerne ved at avle sig frem til nogle dyr, der passer bedre ind i landbruget, siger han.

Alle dyr er fremavlet, så de passer til produktionen – både fysisk og adfærdsmæssigt, fortæller Peter Sandøe. Og det er ikke noget problem at ændre dyr gennem avl, så længe de ikke lider under det, mener han.

– Hvis ikke man kan sikre de eksisterende dyr nogle forhold, hvorunder de kan trives, så er det bedre at fremavle nogle dyr, som kan have det godt under de eksisterende forhold.

Det er ifølge Peter Sandøe nøjagtig det samme, der er sket med vores kæledyr. Hvis en hund for eksempel har for stærke jagtinstinkter, bliver den frustreret af at sidde i en toværelses lejlighed. Derfor er der fremavlet hunde, som kan affinde sig med at leve et liv, hvor højdepunktet er at spise småkager og se fjernsyn med deres ejere. Men at anvende genteknologi til at fjerne produktionsdyrenes mulighed for at føle smerte er at gå langt over stregen, mener han.

– For hvis dyret ikke kan føle smerte, er det meget dårligt hjulpet, og det vil ende med at øve stor skade på sig selv, siger han.

I Dyrenes Beskyttelse tager man stærkt afstand fra tanken om at gøre landbrugsdyrene til følelsesløse produktionsmaskiner.

– Helt overordnet mener vi ikke, man skal ændre på dyrene. Man skal tilpasse landbruget, så det passer til dyrene. Hvis man fratager dem evnen til at reagere, kan det give alvorlige problemer, fordi de gennem deres adfærd viser, om der er noget galt. Hvis man fjerner de signaler, som dyrene udsender, kan jeg hurtigt forestille mig, at det går helt galt. Så vil dyrene snarere minde om ting end om levende væsener. Det er i hvert fald ikke til gavn for dyrene, siger Pernille Fraas Johnsen, der er leder af foreningens dyrevelfærdsgruppe.

Det afgørende for landbruget er økonomien, mener lektor Mickey Gjerris, der er uddannet teolog og har skrevet ph.d.-afhandling om natursyn og bioetik. Det er det overordnede problem, fordi det giver en tendens til at fokusere mere på ydeevne end på velfærd. Og så har det enkelte dyr heller ikke længere den samme værdi for landmanden, fordi tabet af et enkelt dyr ikke er af særlig stor betydning set i det store billede.

– Jeg vil mene, at vi helt skal holde op med at bruge dyrene, medmindre det er strengt nødvendigt. Men når vi nu vil bruge dem og ikke er villige til at betale det, kødet koster, når dyrene lever et værdigt liv, så må vi lave dyrene om. Så lider de i hvert fald ikke, som de gør i dag, siger han.

Per Bach Laursen, der er medlem af Landbrug & Fødevarer, Svineproduktions bestyrelse og Det Dyreetiske Råd, mener dog, at de danske landmænd allerede gør meget for dyrenes velfærd. Men også han ser visse fordele ved brugen af genteknologi. Han kunne for eksempel godt ønske sig, at man helt fik fjernet den lungelidelse, som mange svin lider af, og som gør, at de skal have antibiotika.

– Men vi skal ikke ændre så kraftigt på dyrene, at man ikke længere kan se, at det er dyr, siger han.

Men først og fremmest er Per Bach Laursen som svineproducent underlagt at skulle levere det produkt, forbrugerne efterspørger. Ellers "saver man som producent den gren over, man sidder på", som han udtrykker det. For det hele handler om kroner og ører, og derfor er forbrugernes manglende vilje til at betale en højere pris det problem, som alle eksperterne fremhæver. Som Jan Tind Sørensen, der er leder af forskningsprojektet "Dyrevelfærd i husdyrbesætningerne" fra Aarhus Universitet, pointerer, er borgerne med til at diktere dyrevelfærden med deres tegnebog.

– Egentlig burde man jo spørge borgerne, om det er dyrene eller produktionssystemet, der skal tilpasses. Vi har fået nye avlsformer og nye bioteknikker, der gør, at dyrene bedre kan klare sig i det eksisterende miljø, så den vej kommer vi videre ud ad. Det kan virke fornuftigt at fjerne smerte og lidelse uden at fjerne produktiviteten. Borgerne kan få varen billigt, men spørgsmålet er, om det er det, borgerne vil, siger han.

holtze@kristeligt-dagblad.dk