Psykopati, æg og synd

En spansk kvinde fødte for to et halvt år siden i en alder af 66 år 358 dage efter kunstig befrugtning. - Foto: .

Naivt at ville fjerne kriminalitet med genteknologi

Vi moderne danskere har det svært med synden, i hvert fald vores egen. Som det fremgår af dagens avis, går det lettere med at erkende fejl hos naboen og de kendte, men at vi selv skulle være syndere, er alligevel for langt ude.

Som påskens hovedperson tydeliggjorde i sin bjergprædiken, er det stadig lettere at se en splint i sin brors øje end bjælken i sit eget. Men synden har jo gennemsyret hele verden, og det står i kontrast til den udbredte forestilling om, at vi kan rense samfundet for det eller de onde.

LÆS OGSÅ:Skal ny forskning bruges til at frasortere voldsforbrydere?

Helt aktuelt tales der nu om, at gen- og scanningsteknologien snart vil gøre det muligt at finde ud af, hvilke befrugtede menneskelige æg der kan udvikle sig til psykopater. Eller til mennesker med "psykopatiske træk."

Den viden kan måske i nær fremtid bruges til at teste gravide kvinder og så at sige tage ulykken i opløbet. Enten kan kvinderne abortere, eller de kan føde og derefter sætte barnet ind i et opdragelsesforløb, så de psykopatidisponerede lærer at styre deres "impulser," inden de bliver voksne. Alt i den gode sags tjeneste, nemlig at færre kommer til at lide under de forbrydelser, som udvoksne psykopater ellers kunne begå. Det lyder vældig besnærende, men det lyder også uhyggeligt. Og det rejser et væld af spørgsmål. Hvor dominerende skal det psykopatiske gen være, før abort- eller opdragelsesprogrammerne sættes i værk? Hvem skal have adgang til oplysningerne, og hvem skal bestemme, hvordan de må bruges? Skal forsikringsselskaber have at vide, at et menneske er disponeret for psykopati? Og kunne det tænkes, at der alligevel fødes flere psykopater? Det har eksempelvis vist sig, at trods mulighederne for at scanne fostre for handicap fødes stadig flere børn med handicap.

Det må ikke misforstås. Psykopati er en alvorlig lidelse, som samfundet og sundhedssektoren naturligvis må gå langt for at bekæmpe og behandle. Samfundet må imidlertid også sætte grænser for brugbare midler, uanset hvad de tekniske muligheder måtte være. Som det meget præcist udtrykkes af formanden for Foreningen Hjælp Voldsofre, Henning Wollsen, er kriminalitet i høj grad en konsekvens af negativ, social arv. Derfor giver det mere mening at arbejde for at ændre den sociale arv end den genetiske arv. Der findes ingen snuptagsløsninger til at mindske antallet af kriminelle, og det gør vi os selv en tjeneste ved at erkende så hurtigt som muligt. Sat på spidsen er ingen syndfrie, men vi har under den civiliserede overflade alle "psykopatiske træk." Det er i bedste fald naivt at tro, at psykopati eller kriminalitet kan fjernes ved at analysere vores arvemasse i bund. I værste fald kan det føre til et inhumant frasorteringssamfund.