Private gentest kan true sundhedsvæsenet

Det er blevet let at teste sig selv for alverdens sygdomme ved at få lavet en gentest og få svarerne på mail. Foto: Camilla Rønde Denmark

Sundhedsvæsenet skal hjælpe med at tolke private gentest af, hvad danskerne kan komme til at fejle. Det er en bombe under systemet, mener både læger og regionerne

Muligheden for at få undersøgt, om du er genetisk disponeret for sygdomme som kræft, blodpropper eller sukkersyge vokser hastigt, og det bliver stadigt billigere. Et skrab indvendigt i kinden med en vatpind og sendt videre til udenlandske firmaer, der tilbyder gentest, er alt, hvad der skal til.

Så står du pludselig med informationer om mulige trusler mod dit fremtidige helbred, som ikke bare berører dig, men din genetiske arv og dermed også dine forældre, søskende og børn.

LÆS OGSÅ: Læger vil ikke tage ansvar for gentests

Private firmaer tilbyder nu direkte til forbrugerne stadigt billigere genom-undersøgelser (undersøgelser af arvemassen) for omkring bare 100 dollar svarende til cirka 575 kroner og med faldende tendens. Men det efterlader forbrugeren med spørgsmål, som både kan blive en stor belastning for forbrugeren og for sundhedssystemet.

I USA boomer efterspørgslen. Ifølge Det Etiske Råd herhjemme er vi derfor nødt til at forholde os til en tilsvarende kommende interesse fra danskere, der vil kende deres medfødte dispositioner for mulige sygdomme.

Samtidig vil også stadigt flere genundersøgelser i det offentlige sundhedssystem kaste nye fund af mulige dispositioner for andre sygdomme hos patienten af sig som gratis tillægsinformation.

Det er baggrunden for en række anbefalinger fra Det Etiske Råd, som offentliggøres i dag.

I dag er der kun lille interesse for den type test i Danmark. Men vokser det som i USA, kan det belaste det offentlige sundhedsvæsen meget. Det skyldes, at for langt de fleste vil de svar, de får på deres test, være sort tale. Derfor tager de svaret med til deres praktiserende læge, siger dr.med. professor Gunna Christiansen fra Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi på Aarhus Universitet.

Hun er formand for arbejdsgruppen under Det Etiske Råd, som har kulegravet genom-undersøgelser.

Rådet mener, at det er urealistisk at forbyde danskerne selv at få lavet genetiske test, og at det derfor er det danske sundhedsvæsens pligt at hjælpe med at fortolke konsekvenserne af prøverne.

Der er ikke ret mange genetiske eksperter i Danmark, så det må være de praktiserende læger, der skal uddannes til at løse opgaven med at rådgive dem, der får lavet en test, siger Gunna Christiansen.

Det Etiske Råd mener også, at sundhedsministeren skal sørge for en hjemmeside, hvor danskerne kan hente brugbar og uvildig information om fordele og ulemper ved de nye testmuligheder.

Danske Regioner og de praktiserende læger er enige om, at opgaven kan blive både dyr og arbejdskrævende.

Det risikerer at blive en tsunami af spørgsmål, som kræver efteruddannelse af lægerne. Det svarer til, at folk får en vejrudsigt fem år frem, og så skal vi hjælpe dem allerede nu med, hvad for noget tøj, de bør købe, siger formanden for de praktiserende læger, Henrik Dibbern.

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, mener, at det er økonomisk urealistisk, at de praktiserende læger skal løfte opgaven.

Der er grænser for, hvor mange penge vi har råd til at bruge på at bekræfte raske danskere i, at de ikke fejler noget.