Ny genteknologi gør det muligt at få barn med sig selv

En japansk forsker har via et forsøg med mus vist, at det i princippet kan lade sig gøre at avle børn med sig selv. Udviklingen rejser langsigtede, etiske spørgsmål, siger formanden for Det Etiske Råd

Tanken om at et enkelt menneske vil kunne få biologiske børn med sig selv kan synes absurd. Det er dog ikke længere et urealistisk projekt.
En japansk forsker har nemlig fundet en måde at manipulere med hudceller, så de kan gøres til forstadier til kønsceller, skriver The Independent.

Den japanske forsker Katsuhiko Hayashi fra Kyoto Universitet har netop udført forsøg, hvor han ved hjælp af stamcelleterapi kunne fostre mandlige og kvindelige kønsceller fra en enkelt mus, uanset dens køn. Det vil sige, at det i praksis er muligt at skabe sædceller fra dyr af hunkøn og æg fra dyr af hankøn. Hvis forskningen overføres til mennesker betyder det, at det i praksis er muligt at få biologiske børn med en partner af eget køn - eller endda at få børn med sig selv.

LÆS OGSÅ: Gentest på fostre: Bør man kende sandheden?

Der er ingen tvivl om, at det er spændende forskning, som kan føre til, at kunstige kønsceller en gang i fremtiden kan blive til gavn for barnløse. Men der er stadig risiko for, at det går galt, fordi cellerne ikke er normale, og børnene derfor kan blive misdannede eller skadede på andre måder, siger institutleder og professor ved Institut for Biomedicin Thomas G. Jensen til Metroxpress.

Tidligere var det blot muligt at omdanne almindelige hudceller fra kroppen af et individ til en speciel type stamceller med særligt stort potentiale, som af forskere kaldes Inducerede Pluripotente stamceller (iPS). Men nu er det muligt at føre de celler et skridt videre ved at stimulere dem til forstadier til kønsceller. Dem kalder forskerne for PGC-celler, og de er specielle, fordi de kan udvikle sig til både æg- og sædceller, ifølge Det Etiske Råd.

LÆS OGSÅ TEMA OM: Genteknologi

Processen med at frembringe kunstige kønsceller rejser nogle væsentlige etiske spørgsmål. Det Etiske Råd udsendte i 2010 en redegørelse om Etiske aspekter ved nye typer af stamceller og befrugtningsteknikker. Heri diskuterede rådet perspektiverne i, at teknikken med at frembringe kunstige kønsceller vil kunne udføres på mennesker. Perspektiverne er blandt andet, at både mænd og kvinder, som ikke kan producere kønsceller, vil kunne få børn, som de er genetiske forældre til. Derudover vil kvinder, som er blevet for gamle til selv at producere æg, kunne få børn, og homoseksuelle vil måske kunne få lavet kønsceller af deres egne celler. Dog delte hele rådet en bekymring over for de risici, der kan være for at børn, som er født ved kunstig udvikling af kønsceller, vil kunne have alvorlige sygdomme, som måske først viser sig efter en årrække.

LÆS OGSÅ: Hvad er de største etiske dilemmaer ved genterapi?

Også i forbindelse med de nye forskningsresultater i Japan er formand for Det Etiske Råd, Jacob Birkler, forsigtig med begejstringen:

Vi diskuterede allerede dengang teknologiens fremtidige muligheder. Det vil sige dels muligheden for en slags kloning, men også muligheden for at to mænd eller to kvinder kan få et barn med hinanden. Etisk set er det relevant at fokusere på hvordan hele udgangspunktet er ved at ændre sig. Trods årtier med kunstig befrugtning har udgangspunktet været, at en ægcelle og en sædcelle mødes, og det udgangspunkt er vi nu i gang med at ændre på ved at manipulere med selve kønscellerne, ved at skabe dem, fortæller Jacob Birkler.

Det sætter hele spørgsmålet om reproduktion i et nyt lys. Der er grund til forsigtighed og tøven, og i øvrigt eftertanke, så vi ikke blindt lader os fascinere.

I Storbritannien blev der i juni fremsat et forslag fra Sundhedsdepartementet, som åbnede for muligheden af at fostre børn med tre genetiske forældre. Forslaget er hovedsageligt fremsat af sundhedsmæssige årsager, da en tømt ægcelle fra en anden donormor vil kunne hjælpe børn med arvelige sygdomme, fordi deres mor har defekte mitokondrier. Mitokondriet er en celles batterier, og ved at flytte et befrugtet ægs cellekerne til en tømt donor-ægcelle med raske mitokondrier, vil man i nogle tilfælde kunne undgå at særligt eksponerede fostre fødes med livstruende sygdomme, forårsaget af denne defekt.

Dog er det ikke muligt i Danmark endnu, påpeger Jacob Birkler:

Men restriktionerne er hele tiden under pres, og forskningsinteressen vil forsøge at pege på nye muligheder for behandlinger.