LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Ny blodprøve opdager flere fostre med Downs

Poul Palisz Jaszczak, tidligere formand for Lægeforeningens etiske udvalg og overlæge på Herlev Hospital, påpeger, at det i fremtiden vil blive sjældnere, at par vælger at få et barn med Downs syndrom. Arkivfoto. Blodprøver i glas i et laboratorium. - Foto: Jakob Boserup Denmark

Færre ufrivillige aborter er den helt store fordel ved en ny og opsigtsvækkende blodprøve, som gravide nu kan få. Hvis blodprøven på sigt tilbydes til alle gravide, vil der også blive født færre børn med Downs syndrom

Gravide, der ønsker at vide, om fosteret i maven har Downs syndrom, kan nu få svar på det ud fra blot en blodprøve hos moderen. Den kan med meget stor sikkerhed afsløre, om fosteret har Downs syndrom og flere andre kromosomfejl.

Denne metode er netop blevet et tilbud på Danmarks største private fertilitetsklinik, Copenhagen Fertility Center, og meldingen fra de tre store universitetshospitaler i København, Odense og Aarhus er, at DNA-metoden også bliver en del af det offentlige tilbud til gravide i første omgang formentlig som supplement til en udvalgt gruppe gravide måske allerede inden for et år.

LÆS OGSÅ: Ny blodprøve åbner etiske dilemaer

Men jeg kunne godt forestille mig, at blodprøven med tiden vil blive et tilbud til alle gravide. Og bliver den det, så vil man finde en del flere fostre med Downs. For med de fosterdiagnostiske undersøgelser, vi i dag tilbyder gravide, finder vi kun 90 procent af alle downstilfælde. Den her blodprøve kan finde 99,9 procent, hvis den tilbydes til alle gravide, siger Ann Tabor, professor og overlæge på Rigshospitalet.

Som Kristeligt Dagblad skrev i går, er antallet af børn født med Downs syndrom dalet markant, efter at politikerne i 2004 vedtog de nuværende regler for fosterdiagnostik, hvor alle gravide bliver tilbudt en doubletest en blodprøve, der sammen med en nakkefoldsskanning i 11.-14. uge kan sige noget om risikoen for kromosomfejl som Downs syndrom. Sidste år blev der født 23 børn med Downs syndrom mod omkring 60 børn før 2004. Ifølge forskerne på hospitalerne har den nye DNA-blodprøve ikke nødvendigvis som mål at finde flere downstilfælde, men derimod at undgå de ufrivillige aborter, som er en følge ved den nuværende metode. Hvis den gravide i dag har stor risiko for at få et barn med Downs syndrom, tilbydes hun nemlig efterfølgende en moderkagebiopsi. Det får mellem 2700 og 2800 gravide lavet hvert år i Danmark. Men op mod 1 ud af 100 gravide 28 kvinder aborterer ufrivilligt på grund af denne invasive moderkageprøve.

Ann Tabor vurderer, at de ufrivillige aborter kan falde til fem eller derunder:

Det er virkelig noget, der betyder noget. Og det kan sagtens være, at der bliver endnu færre aborter. Den helt store fordel er, at den gravide får oplysning om Downs uden at løbe en risiko for spontan abort. Mange gravide har ikke lyst til at få lavet moderkageprøven, fordi der er en risiko for spontan abort.

LÆS OGSÅ: Velgørende organisationer er blevet mere pågående

Olav Bjørn Petersen, overlæge på Aarhus Universitetshospital og formand for Dansk Føtalmedicinsk Selskab, peger på, at der også er ulemper ved den nye DNA-blodprøve. Når det gælder andre kromosomfejl end Downs syndrom, giver blodprøven nemlig ikke så mange oplysninger som den invasive og derfor lidt risikable moderkagebiopsi.

Man har snakket om den her metode i 25 år. Lige pludselig er den her. Det er helt vildt, at man kan tage en blodprøve fra moderen og sige noget om, hvilke kromosomer fosteret har. Det er en teknik med meget stort diagnostisk potentiale. Men der er også begrænsninger ved den. Primært skal vi løfte blikket lidt og spørge, hvad det er, vi gerne undersøger for. Fordi det med denne metode kan lade sig gøre at finde næsten alle tilfælde af Downs, er ikke det samme som at sige, at det er vigtigt, når vi med eksisterende metoder finder mere end 90 procent. Hvis man sammenligner med moderkageprøven, så overser den her metode cirka en fjerdedel af alle alvorlige kromosomfejl.

Poul Palisz Jaszczak, tidligere formand for Lægeforeningens etiske udvalg og overlæge på Herlev Hospital, påpeger, at det i fremtiden vil blive sjældnere, at par vælger at få et barn med Downs syndrom.

Derfor kan jeg kan godt have den bekymring, at man ser skævt til forældrepar, der trods en viden om Downs vælger at beholde barnet.