Liv skabt i laboratoriet: Leger forskerne Gud?

Foto: PETER M. JENSEN

Et amerikansk forskerhold hævder at have fremstillet det første eksempel på kunstigt liv med en bakterie, der overlever med laboratorieskabt arvemateriale. Men er det i orden, at forskerne fremstiller liv?

Den amerikanske genforsker Craig Venter er vant til at skabe opmærksomhed med sine forskningsresultater. For 10 år siden var han den første, der knækkede den genetiske kode og offentliggjorde et menneskes samlede arveanlæg, hans eget genom.

Den meddelelse, han offentliggjorde i det amerikanske videnskabelige magasin Science den 20. maj i år, annoncerer en ny revolution.

Det er, skriver han, lykkedes at frembringe "en bakteriecelle styret af kemisk frembragt arvemateriale". Med andre ord: det første eksempel på kunstigt liv, skabt af Venter og hans forskerhold i et laboratorium.
.


Over hele verden har medierne hentet de klassiske myter frem af den kollektive hukommelse. Prometheus og Frankenstein er blevet mobiliseret for at markere, at Craig Venter har leget Gud og virkeliggjort en af menneskehedens fantasmer: at skabe liv helt fra bunden, "from scratch", som den engelsksprogede presse formulerer det.
.

Allerede samme dag, som Craig Venter offentliggjorde sin bedrift, bad den amerikanske præsident Obama den nyoprettede bioetiske kommission om at undersøge de etiske konsekvenser af denne afgørende udvikling med syntetisk biologi – eller forskning i at designe livsformer, der ikke findes i naturen.

Herhjemme har Det Etiske Råd nedsat en arbejdsgruppe, som ligeledes skal tage bestik af de perspektiver, Craig Venters eksperiment åbner. Og en lignende arbejdsgruppe er oprettet ved Teknologirådet. For selvom forskere over hele verden har modtaget Venters triumferende meddelelse med en opfordring om at spise brød til, er der enighed om, at der forskningsmæssigt er tale om et gennembrud.

"Venter har ikke skabt kunstigt liv "from scratch", sådan som det er blevet udlagt. Men han har gennemført en forskningsmæssig kraftpræstation, og kun fantasien sætter grænser for, hvad det kan bruges til," understreger Gunna Christiansen, professor emerita ved Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi ved Aarhus Universitet og formand for den nye arbejdsgruppe om syntetisk biologi i Det Etiske Råd.

Ved traditionel gensplejsning tager man et gen fra én levende organisme og sætter det ind i en anden. Her overskrides en af naturens egne grænser, fordi den naturlige barriere mellem arterne nedbrydes.

Venter er gået et skridt længere. Som ved enhver anden gensplejsning har han taget en celle, i dette tilfælde en bakteriecelle af mycoplasma-typen, fjernet cellekernen og indsat genomet – eller arvematerialet – fra en beslægtet bakterie, Mycoplasma capricolum.

Men i stedet for at hente sine gener i en rigtig bakterie har Venter konstrueret arvematerialet i sit laboratorium. Og dette kunstige arvemateriale har derefter overtaget kontrollen med den oprindelige celle, som er begyndt at formere sig og reproducere det kunstige gen.

I sig selv er teknikken ikke ny. Den indiske nobelpristager Har Gobind Khorana syntetiserede dna allerede i 1960'erne. Og inden for de seneste år er det lykkedes at fremstille poliovirus og influenzavirus fra den spanske syge i laboratorier.

"Det nye ved Venters eksperiment er, at det er lykkedes ham at rekonstruere et meget kompliceret genom med en million basepar, som er de ?bogstaver?, genomet er opbygget af, hvor man tidligere kun har arbejdet med måske 1000 basepar. Det er en meget stor bedrift, men det er ikke kunstigt liv," siger Gunna Christiansen.

Heri er Claus Emmeche, teoretisk biolog og leder af Center for Naturfilosfi ved Niels Bohr Institutet, ganske enig.

"Venter har jo ikke skabt et kunstigt genom, han har ad kunstig vej genskabt et naturligt genom, som har været skabelon for det kunstige, og det har han tilmed implanteret i en naturlig celle. Det er biologisk ingeniørkunst og udtryk for kreativt og dygtigt kombineret brug af allerede eksisterende molekylærbiologiske teknikker, men det er næppe i nobelprisklassen. Og hans bakterie flytter ikke i sig selv etiske grænser," mener Claus Emmeche.

Det synes også at være holdningen i Vatikanet, som har taget overraskende positivt imod offentliggørelsen af de amerikanske forskeres eksperiment.

"Forskerne har ikke skabt liv," har Zygmunt Zimowski, leder af Vatikanets sundhedskommission, sagt til Vatikanets nyhedsbureau, Zenit, mens Rino Fisichella, leder af det pavelige akademi for livet, fastslog, at "Vatikanet har foreløbig ingen indvendinger mod denne teknik, da vi endnu ikke ved, hvad den vil blive brugt til."

Teknikken kan for eksempel benyttes til at fremstille alger, der fanger CO2 i atmosfæren eller omdanner det til biobrændsel. Den kan også benyttes til at frembringe bakterier, der kan accelerere produktionen af vacciner.

Kritikerne som for eksempel ETC Group, en international græsrodsorganisation og vagthund i forhold til genteknologien, advarer mod risikoen for, at de menneskeligt designede bakterier slipper ud i naturen eller falder i hænderne på bioterrorister.

Ingen tror for alvor på terrortruslen, fordi langt billigere og mindre komplicerede midler end laboratoriedesignede organismer står til rådighed.

Derimod er der store økonomiske interesser på spil. Craig Venter, som er grundlægger af J. Craig Venter Institute, er allerede i færd med at tage patent på nogle af de praktiske anvendelser, hans teknik åbner for.

"Det er formentlig for at legitimere de kolossale summer, han allerede har brugt, og tiltrække nye investeringer, at Craig Venter overdriver rækkevidden af sit eksperiment og hævder, at han har skabt kunstigt liv," lyder det lakonisk fra molekylærbiolog Jesper Hoffmeyer fra Københavns Universitet.

Og her ligger en vigtig samfundsdebat, påpeger Claus Emmeche.

"Hvis Craig Venter har rykket nogle grænser, er det på det retoriske plan med italesættelsen af syntetisk biologi. Det kan være med til at trække flere penge til netop denne forskning. Men det er vigtigt at se på, hvordan og hvorfor viden skabes. Og hvordan forskerne ønsker at påvirke offentligheden til at tro eller ikke tro på en teknik. Spørgsmålet om, hvad der styrer forskningen, er også en etisk problemstilling," påpeger Claus Emmeche.

Derimod er han mere skeptisk over for spørgsmålet om, hvorvidt det er etisk forsvarligt at skabe kunstigt liv.

"Det bliver vi aldrig enige om. For det første fordi vi ender i en strid om, hvordan vi definerer kunstigt liv. Er det kunstigt liv, når man i virkeligheden kopierer naturens egen dna-kode? Nogle vil hævde, at forædlingen af dyreracer allerede er kunstigt liv. Og med traditionel gensplejsning, hvor genetisk materiale kan flyttes fra én art til en anden, har vi også nedbrudt grænsen mellem arterne og rykket den naturlige grænse for, hvad en bakterie normalt gør."

"Det nye ville være, at vi begynder at tænke liv som noget abstrakt, som vi kan implementere på radikalt nye måder. Liv, der kan fungere helt uden stofskifte, eller liv, der styres af noget andet end af naturens egne dna-koder. Her vil nogle så spørge, om mennesket skal lege Gud, og andre vil sige, at det gør vi allerede, eller at det er science fiction," mener Claus Emmeche.

Science fiction – eller måske snarere fremtidens forskning, hvis man spørger professor Steen Rasmussen.

Han er leder af Center for Fundamental Living Technology ved Syddansk Universitet og desuden grundlægger af Initiative for Science, Society and Policy, en tænketank, som blandt andet har til formål at rejse en etisk debat om "levende teknologi" i krydsfeltet mellem bioteknologi, informationsteknologi og kunstig intelligens. Det krydsfelt, som Craig Venter opererer i, og som ifølge Steen Rasmussen vil repræsentere fremtidens store teknologiske revolution.

"Craig Venters eksperiment er et lille skridt i retning af at forstå, hvad liv er, og hvordan man kontrollerer livsprocesser. De store etiske udfordringer ligger stadig et godt stykke ude i fremtiden, men vi bør forberede os på dem allerede nu," mener Steen Rasmussen.

Han forsker selv i at lave livlignende processer i ikke-biologiske materialer.

"Det er sandsynligt, at vi allerede i løbet af nogle år vil finde ud af, hvordan vi kan skabe levende materialer fra ikke-levende materialer. På langt sigt tror jeg, at vi vil finde ud af at styre aldringen, så vi måske kan blive 300 år gamle. Det rejser problemstillinger, som vi ikke er klar til at håndtere. For at sætte tingene på spidsen: Hvis vi kan forlænge livet, er det så drab eller eutanasi ikke at bremse aldringen og udskyde døden?".

Men den syntetiske biologi kan også kombineres med kunstig intelligens. Og dette åbner endnu større perspektiver.

"Grænsen mellem liv og teknologi bliver langsomt nedbrudt. Meget tyder på, at disse teknologier allerede om en generation kan blive en af de største økonomiske drivkræfter. Det er intet mindre end en tsunami, der er på vej. Og det kræver helt nye etiske gestalter og koncepter, så vi kan få en kvalificeret debat om det. Får vi ikke den, men kun populistisk propaganda for og imod, fungerer vores demokrati simpelt hen ikke," siger Steen Rasmussen.

Det kan netop blive den vigtigste konsekvens af Craig Venters forskningsmæssige gennembrud og lidt skrydende påstand om have fremstillet kunstigt liv. Han har måske blæst en debat i gang.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk